TILLYKKE til YCCA-vinderne 2014!

I fredags var der uddeling af de længe ventede priser i Young Creative Circle Award. Den danske reklamebranches pureste ungdom var mødt op i hipstermekka, aka. Harvey i Kødbyen 5.

Både guldøllene og tophuerne havde kronede dage, og da vi havde minglet lidt rundt, instagrammet lidt hér, tweetet lidt dér, gik YCCA-drengene på scenen for at udløse spænding og fri champagne til vinderne.

Her er de så. Vinderne. Stort tillykke!!:

Print: Jeppe Kuld & Tobias Løvshall-Wedel
Film: Asbjørn Severin & Theis Ferrall
Design: Julius Barde Harrebek & Winnie Andersen
Digital: Kasper Andersen & Bo Søgaard Mouridsen

Vinder-printannonce

Vinder-printannonce

Vinder-design.

Vinder-design.

Så nu venter bare Cannes i juni. Hvor der skal hentes noget metal hjem, vel at mærke.

Hvis du vil have insidertips til, hvordan du gør dét, kan du læse interviewet med Nicolas Thomsen. Han er tidligere Cannes Lions bronze-vinder i Advertsing for youngsters (puh en lang titel!).

Læs også Bureaubiz' artlkel om de 8 seje vindere her. Og så er det op på hesten igen om et år!

12 gode reklameblogs, du skal kende

Verden er fuld af blogs, og der er ikke det emne, der ikke forlængst er blevet blogificeret i cyberspace. 

Du skal ikke bruge alle dine solskinsfridage på at lede forgæves efter de retti' fede blogs. Dem har jeg nemlig fundet for dig. (og jeg går ud fra, du allerede kender reklamebloggen over dem alle: Ads of the World).

De vigtigste internationale reklameblogs:
 

The Design Blog
En fantastisk (og visuelt meget nice) blog, der samler alt det flotteste inden for grafisk design, reklame, osv. Øjeguf i verdensklasse, som du kan søbe rundt i længe.

Creative Review
Britisk kreativ samlingssted grundlagt i 1980 (som fysisk magasin - senere også som website) med det nyeste inden for design, reklame, grafik osv. All things creative. Hipt og up to date med cool stuff, du ikke nødvendigvis finder på ovenstående side. 

Ad Age
Artikler og cases fra den internationale reklamebranche. Udkommer også som fysisk magasin - og kører lige nu en konkurrence, hvor du kan vinde billet til Cannes Lions, hvis du laver det flotteste forsidecover. Og er under 30 år.

Creative Criminals
KUN om reklame. Ikke alt det andet. Holder dig opdateret på det nyeste i reklamebranchen. 

The Inspiration Room
Meget overskuelig side, som holder dig opdateret på de sidste nye, gode reklamer (og især film), fra hele verden. Altid klar med det sidste nye. Minder lidt om Creative Criminals.

The Inspiration
En blog om både reklame, kunst, design, film, musik, arkitektur, grafik, mode og fotografi. Mange ting på én gang, men ikke desto mindre garant for et godt overblik på en nem måde.

Adweek
Must-read for reklamefolk. Holder dig opdateret på alt i branchen fra hele verden. 

Adeevee
En overskuelig side, som holder dig ajour og som gør det let at se bureauerne bag arbejderne.

Copyblogger
Need-to-know-bloggen for tekstforfattere. Inderholder ALT muligt god viden om at få læsere i nettet med det skrevne ord.

Nu skal der jo heller ikke kun gå internationalt halløj i den, så du får også lige de danske reklameblogs/kreative fikspunkter, du skal kende:

Danske brancheblogs:
 

Retelly
Dansk skabt site, som viser de nyeste og de sejeste videoer. Her handler det ikke kun reklame - overhovedet - men om alle mulige seje filmklip, musikvideoer og alt muligt fra hele verden. 

Tina Frank
En af de få, danske reklameblogs, jeg har kunnet finde. Tina opdaterer ikke så tit desværre, men det handler om den danske reklamebranche, og det er godt skrevet.

Reklamejam
Men til syvende og sidst er det jo nok Reklamejam, der bliver din nye bff ;-)

Så. Ud i påskesolen med dig! Du kan altid klikke links'ene igennem, næste gang det regner.
God påske.

PS: Kender du en blog/website, som mangler? Skriv endelig til mig i kommentarfeltet eller send mig en mail, så jeg kan putte den på listen.

#Fredagsguf: Påske-posters

Det er Påske, og hele nationen er på den anden ende over at have fri, selvom vi ikke rigtig er klar over, hvorfor fa'en vi egentlig har fri. Andet end at så er der da tid til at hælde noget æggestand, karse og snaps indenbords.

Pyt da også med Jesus. Det er meget sjovere at se et udpluk af, hvad der er blevet lavet af sjove Påske-posters:

Sådan har du ikke set rejsereklamer før

Du kan snildt se det for dig: 
Et par i 30'erne, hånd i hånd langs en strand; hun i lys, flagrende sarong og ditto hår og ham i stram, bar overkrop og tandpastasmil. Sammen finder de en træpind (selvom stranden er helt straight uden træer) og tegner et hjerte i sandet, mens solen går ned, og duften fra pastarestauranten i det fjerne lokker de elskende til. Aah, dét er livet. Og lige nu får du det til halv pris!

Sådan behøver rejsereklamer IKKE at være. Selvom de tit er det.

Spies - som jeg omtalte her på bloggen for nyligt - tog fx skeen i den anden hånd med deres baby-film. Og nu har også Momondo lavet en stribe superfine film. De kalder det '100 subkulturer'. 

Oplev erotisk, parisisk burlesque her:

Mød de berlin'ske grafittimalere her:

Kom på tur med de toptunede cykelbude fra New York her:

Du kan se meget mere om de 100 subkulturer her. Det er ikke kun begrænset til film. 

For eksempel kan du læse om elevator-entusiasterne. Eller blive klogere på attachment parenting - en noget sær opdragelsesmåde, som bl.a. vinder frem i USA. Eller få svar på, hvad en frugtar er.

Se dét er content marketing fra Momondos side:
Jeg bliver klogere og får et mini-indblik i kulturer, jeg ikke vidste noget om. Og Momondo får trafik på deres side og et anderledes image end konkurrenterne. 

Ovenfor: En anden af Momondos film, som du også lige får med her. Om at 'stay curious'.

Jeg synes, det er godt gået. Cadeau til DDB og Momondo, som nu sørger for, at der også er pæne film i min reklameblok på tv.

Ekstra Bladet på højniveau

Det ALLERSTØRSTE ord på forsiden af dagens Ekstra Bladet er 'fallenter'. 

Jeg ved ikke, hvad det betyder. Jeg har faktisk aldrig hørt ordet før (men hva' fa'en.. Jeg er også bare tekstforfatter). Fake talenter = fallenter?

Gad vide, om Ekstra Bladets kernelæsere er med på dagens konkurs-lingo..

image.jpg

Nu har jeg undersøgt sagen: Fallent kommer af latin og betyder 'at fejle/mislykkes'. På nudansk betyder det, at ens hus er erklæret konkurs og er i behandling ved skifteretten.. Se selv hos Gyldendal.

6 fra ugen der gik

Jeg har tømt iPhonen og deler lige et par snapshots med dig fra ugen der gik:

Ok, sorry - ikke det bedste billede med al det genskær. Men du har helt sikkert set Oreo's forskellige outdoors rundt omkring i bybilledet. Og det er efterhånden feset ind hos os, at Oreo ikke bare er en kiks med hvidt snask i midten.

Oreo er kiksenes konge. Den overlegne player-kiks, som hiver alle de gode point hjem og troner på kikse-hylden i supermarkedet, fordi der hører 117 ritualer med til, hvordan du skal spise den. Fascinerende, at en kiks kan hypes til de højder.

Hvad synes du om outdoor'en fra Oreo? Er den sjov eller forvirrer den dig?


Jeg har før bragt en annonce fra Geberit her på bloggen, og nu er jeg nødt til at dele sidste nyt fra dem igen.

Annoncen her reklamerer for Geberits skylle-toiletter, som vasker dig i nummi, så du bliver helt ren. På japaner-måden, forestiller jeg mig. Jeg forestiller mig også, at det bliver noget værre vandsjask, som man så skal til at tørre op, hvorefter toilettet stopper, fordi man har brugt for meget toiletpapir. Nå. Det er også underordnet, hvordan det virker.

Det sjoveste er hjertetnumsen, som er kastet ind i annoncen på 'numse-in-your-face'-måden. Hvad synes du om dén?


Juicemarkedet har set endnu en variant. Man skulle tro, markedet (og maverne) var mættet og derfor ikke havde brug for flere to-go juices. Men denne her 'Organic Human Bio Juice' fandt jeg på grøntsagshylden i Kvickly, hvilket adskiller den lidt fra konkurrenterne. Og får mig til at tænke, at så er den nok fyldt med grøntsager istedet for frugt (og frugtsukker).

Når man tænker på det faktum, at verden er FULD af juices og smoothies, skal der satmes brillieres med et godt emballagedesign, hvis man skal overgå konkurrenterne. Og de her emballager ligner bare ikke noget, der indeholder naturlige ingredienser, synes jeg.

Hvad synes du om Organic Human-emballagerne? 


Karolines Køkken har lavet softice. Man må vel forny sig. Og Karoline har været i mormors sommerhuskøkken og finde inspiration til emballagerne, tror jeg. Farverne er fine i lyserød og lyseblå og skal nok lande i en del pigers indkøbskurv henover foråret og sommeren. Fordi de pynter (...inde i din fryser ganske vist).

-  Oder was? Synes du i virkeligheden bare, det er underligt, at softicen ikke ligger i frysedisken? (hvorfor gør den egentlig ikke det?)


Og i går gik turen så til go'e gamle Netto. Og her fandt jeg noget sjovt. En karsefarm! Du kan blive din egen karsebonde og køre karseproduktion inkl.  ko og indhegning hjemme i køkkenet med Albertines Karsefarm. Sødt.

Sidste input fra ugen er et billede af Beauvais' etiket på deres danske rødbeder. En etiket med indbygget patina/køkkensnavs i kanterne. For så tror vi måske, vi selv har syltet rødbederne..?

Hvad synes du om etiketter som denne, der giver sig ud for at være autentiske og hjemmelavede?

#Fredagsguf: Fodbold & whisky.

Hvad stiller fodbolden op i et land som Tunesien, når de offentlige myndigheder bestemmer, at folk ikke må samles i store forsamlinger - som fx fodboldkampe?

Fansene er en del af sporten, så uden fans - ingen bold. Hvad ville du gøre, hvis du fik til opgave at løse dét problem? 

OgilvyActivation i Tunesien gjorde sådan her:


... Du får lige en Fredagsfilm mere. Denne genistreg er for J&B, som fik lavet limited edition-flasker hos Le Sphinx - en tatovør i Paris. Hvorfor ikke? Så længe det ikke smager af distilled ink:

Husk også at følge Reklamejam på facebook, så du er sikker på ikke at misse noget nyt på bloggen.

God weekend til dig!

Hvilken bureau-type er du?

Drømmer du om en plads i den famøse bureaubranche (så du med rette kan bruge hashtagget #osidenkreativeklasse)? Eller er du allerede i branchen, men i tvivl om du sidder på den rigtige hylde? Fortvivl ej. Jeg kortlægger lige de forskellige bureau-typer, så du får et nemt overblik over, hvor du hører til. 

Projektlederen:

Oftest i hunkøn. Hun har stil, er feminin og har ufatteligt meget styr på tingene. For real. Det er omsonst at nævne, at hun altid kommer til tiden. Skrivebordet er ryddet, papirerne ligger i sirlige stakke, og i skuffen har hun en lækker creme og en pose bolsjer, som hun har selvdisciplin til at lade vare i flere uger.

Projektlederen har en proppet kalender med lige dele G&T-dates, briefingmøder og forældresamtaler/hente-bringe-i-sportsklubben-aftaler - og så er hun velklædt. Pænt hår og ditto negle, du ved. Hun ses ofte i sorte jeans eller i noget jersey-haremsbuks-agtigt med en nydelig bluse til + et tørklæde. Sådan ét, som bare er til pynt og bundet i en stor knude foran. I pang eller pastel. 

Projektledere dufter godt og ser altid pæne ud. Selv på tæt hold mandag morgen. Endelig ses hun oftest i bevægelse på bureauet - typisk målrettet på vej tur/retur fra kreativ afdeling. Og så er projektlederen glad for salat, hytteost og brunch søndag.

Projektlederen har falkeblik for dine overspringshandlinger, og hun er trænet i at kigge de kreative over skulderen. 

Projektlederen har falkeblik for dine overspringshandlinger, og hun er trænet i at kigge de kreative over skulderen. 

De kreative:

Her forstås AD'erne og tekstforfatterne. Måske synes AD'eren ikke, at tekstforfatteren er rigtig kreativ. "Det er jo bare noget med Word". Til gengæld synes tekstforfatteren, at tekst altid vil være langt mere kompliceret end at sætte former og farver sammen i Karl Smart-Photoshop.

De kreative elsker, at de er "de kreative". Måske synes den kreative også lidt, at han (det er desværre oftest mænd) endda tilhører den vigtigste del af bureauet. Ja af branchen i det hele taget. Han er så'n lidt kongen af det hele. 'Kreativ' er nemlig danskernes yndlingsord p.t.

Det forventes af den kreative, at han roder på sit bord. Måske kommer lidt for sent. Går i sneakers, kører på dyr cykel, har skæg og bor på Vesterbro. Sidstnævnte er dog så tyk en kliché, at selv ikke Amin Jensen vil kunne hamle op med den. Den er iøvrigt også misvisende. 

- Youngster-udgaven af de kreative (hankøn) er iført tophue, sneaks og flannelskjorte-ish. Der er ikke så meget at diskutere dér. Du kan selv tage ud på mediehøjskolen på Kreativ Kommunikation-linjen og tjekke efter.

OK - måske er alle kreative ikke fuldblodshipstere, men de unge krea-knægte er. I hvert fald uden på tøjet. 

OK - måske er alle kreative ikke fuldblodshipstere, men de unge krea-knægte er. I hvert fald uden på tøjet. 

Kontakt/account:

Kontaktfolk har mange bolde i luften OG stadig overskud til at smile til kunderne. 

Kontaktfolk har mange bolde i luften OG stadig overskud til at smile til kunderne. 

Her kommer suits'ene på banen. Lejlighedsvis i hvert fald. De høje støvler. De spidse sko. Tjekket look. Kontaktfolk kan være begge køn ("tvekønnede?" Neeej, du ved, hvad jeg mener), og så er de allesammen udklækket på handelshøjskolen.

Kontaktfolk har desuden det til fælles, at de er gode til smalltalk. På en måde, så du enten føler dig som et ganske særligt menneske i deres selskab - eller på den ustoppelige måde, hvor det kammer over. 

Kan du leve med, at frokosten ikke partout indtages kl. 12 sharp hver dag, men sommetider on the go? Er du cool af natur, strategisk tænkende og kan finde rundt i Excel og sløje Powerpoint-slides til husbehov? "Så er det nok dig, vi leder efter" som man siger. Aka: Så falder du nok ikke helt ved siden af i en kontaktafdeling. 

 

... Har du fundet dig selv nu?

Konkurrence: Design forsidecover for Ad Age

Er du 'Jørgen-Clevin-møder-Adobe'-typen, og er du max 30 år? Så har jeg en opgave til dig. Eller - Ad Age har. 

Traditionen tro har Ad Age nemlig udskrevet en designkonkurrence for unge i reklamebranchen. Opgaven er at designe et forsidecover til magasinet Advertising Age til magasinets Cannes-udgave (i forbindelse med Cannes Lions-festivalen i juni). 

Læs ALT det praktiske om konkurrencen her.

adagepreviouscovers.jpg

Laver du den allerflotteste forside, vinder du en tur til Cannes festivalen. Så simpelt er det. Så LÆKKERT er det.

Deadline er den 28. april, så du har nogle uger at svede i endnu. Du kan se tidligere års vindere her:

Nu er det bare op til dig at gøre det endnu bedre. Det er gratis at deltage, og du kan sende 117 milliarder designs ind, hvis du orker. Der er ingen begrænsning. Og husk: det handler ikke om at vinde blaa blaa blaa.. SELVFØLGELIG HANDLER DET OM AT VINDE. Jeg hepper på dig!

#Fredagsguf: Ny babyfilm fra Evian (feat. Spiderman)

Evian er på banen igen. Med en film, du SKAL se, inden du går ombord i bland selv-slikposen i aften. Filmen er sej, dyr, SPLINTERNY, den vil få stor viral succes - og den har fortjent at blive ugens #Fredagsguf.
 

Du får Baby & Me2 fra Evian:

Filmen er lavet af BETC Paris, og er en del af det efterhånden gamle 'Live Young'-koncept. Denne baby-film er den 4. i en serie, som tidligere har budt på babyer, der breakdansede, skatede og svømmede. Og nu denne, hvor Spiderman ser sig selv som bebs.

Se de tidligere (legendariske) film i serien her:

Evian 'Water Babies' fra 1998:

Og den 1. Baby & Me-film herunder:

Evian Roller Babies: 

Du kan også læse Creative Review's interview med Filip Nilsson fra BETC her.

Sex med Spies

Kender du det, at du får en genial idé til en kampagne ...som du alligevel med det samme har dømt ude, fordi du godt ved, at kunden vil afvise den?

Det er tilsyneladende IKKE sket hos Robert Boisen & Likeminded, da de fik deres 'Do It For Denmark'-idé til Spies.

(se casefilmen her)

Umiddelbart virker 'Do It For Denmark' som en drømmeopgave:
Vild idé, som er blevet gennemført, selvom den er liidt vanvittig. Vild idé, som overhovedet ikke ligner andre rejseselskab-kampagner. Vild idé, som ABSOLUT er i det lumre hjørne, selvom Spies ellers plejer at være ganske folkelig (ok - måske ikke så folkelig som Bravo Tours eller Gislev Rejser, men alligevel).

Udsnit af kampagnen fra do-it-for-denmark.dk. Herligt. Især fordi Spies (og bureauet RBLM) er kolde i røven overfor ellers årelange 'husk-prævention'-kampagner: Spies taler uden filter for, at du smider p-piller, kondomer og alt i dén dur og laver n…

Udsnit af kampagnen fra do-it-for-denmark.dk. Herligt. Især fordi Spies (og bureauet RBLM) er kolde i røven overfor ellers årelange 'husk-prævention'-kampagner: Spies taler uden filter for, at du smider p-piller, kondomer og alt i dén dur og laver nogle UNGER.

do-it-for-denmark.dk kan du se flere elementer af kampagnen. Og nogen har altså givet den gas med de gode ideer og argumentationen for, hvorfor du og din partner skal sydpå ASAP! 

OK - nu er det din tur:

Hvad synes du om kampagnen?

- Er den useriøs og emmer af 'vi-drak-os-fulde-til-fredagsbaren-og-fik-en-ide-meeeen-man-skulle-nok-ha-været-der'-humor?

- Eller er kampagnen et genialt og friskt pust i en ellers ret jævn branche (der har for vane at pakke familieidyllen ind i solnedgange, spanske brosten og kroniske smil)?

Det er ikke tit, man bliver spurgt om sin seneste menstruationsdag, når man egentlig bare gerne ville bestille en smuttur til Cypern. Tager det moussaka-apetitten fra dig?

Det er ikke tit, man bliver spurgt om sin seneste menstruationsdag, når man egentlig bare gerne ville bestille en smuttur til Cypern. Tager det moussaka-apetitten fra dig?

- Hvis du alligevel går med planer om at få en lille bebs, kunne du så finde på at deltage i Spies' kampagne?

- Støder kampagnen dig? 

Få større ordforråd med Dantone Guiden

TN Reklame har lavet noget ski' smart. TN Reklame har nemlig opfundet The Dantone Guide, som er en ord-guide inspireret af Pantones farvekort. 

For ikke bare er det vigtigt at vælge den rigtige farve til dit design; det er ligeså vigtigt - hvis ikke vigtigere - at du vælger de rigtige ord. 

Guiden er på dansk - men for casens skyld er nogle af kortene lavet på engelsk.
Bag guiden står kreativ direktør og tekstforfatter Thomas Nørgaard og art director Lisbeth Krøll for TN Reklame. 

- FYI så er det i øvrigt den samme kreative duo, som har lavet konceptet bag Lej Et Lig

Til alle med et snævert ordforråd er The Dantone Guide fænomenal (det er den nu også for alle os, der klapper i vores små fedtede copywriter-hænder, når vi ser noget fedt, der har ORD som omdrejningspunkt).

Kære TN Reklame - hvis I læser det her: Jeg kunne godt tænke mig et synonym for 'fedt'. Der er gået inflation i lortet, og det har klistret til alle mine sætninger siden 9. klasse...

Her er din adgangsbillet til reklamebranchen

"Vi søger en ung, kreativ AD'er/tekstforfatter med min. 2 års bureauerfaring."

- 'Amen come on. Hvordan fa'en er det lige, du indløser den famøse 'bureauerfaring', hvis du er purung og kun har gået i skole? Det skal jeg sige dig.

Du deltager i Testcamp hos Nørgård MIkkelsen. 

'Testcamp' er navnet på Nørgård Mikkelsens talent-optag. Bureauet søger nemlig elever til deres kreative afdeling cirka 1 gang årligt - både til København og Odense. For at blive ansat som elev skal du igennem et test-forløb, hvor du skal 'dyste' om en elevplads på bureauet. Det er nervepirrende og hårdt arbejde, men det er guld værd for dig.

Bureauet søger både dig, der vil være AD'er og dig, der vil være tekstforfatter (jeg lyder som en stillingsannonce, men lyt nu bare til mine vise ord).

Derfor skal du kæmpe røven ud af bukserne for at få elevplads hos Nørgård Mikkelsen

  • Du får min. 2-3 års bureauerfaring. Bum! Lige ned i lommen (og cv'et). Men stor chance for fastansættelse efterfølgende
  • Du bliver kastet ud i den virkelige verden fra dag 1 og lærer derfor 10.000 ting på ultrakort tid
  • Du får forretningsforståelse og finder ud af, at virkeligheden iiiiikke helt ligner den på skolen
  • Du lærer at levere guldkorn på meget kort tid. Der er betalende kunder i den anden ende, så der er ikke så meget plads til en om'er. Det gør dig knivskarp i 1. hug.
  • Du slipper for at smøre madpakke
  • Du får 90 knivskarpe kollegaer, du kan suge viden fra
  • Du får en bunke nye, gode venner (og et godt netværk i branchen). 
  • Du bliver hevet med ud til torsdagsøl hver uge og lærer de dunkle barer at kende indefra (in case du ikke er indfødt)

Se et udvalg af film fra Nørgård Mikkelsen

Idéen med at lade unge, uprøvede talenter komme inden for brance-murene finder du også hos We Love People, som har talentskolen We Love Talent. Du finder det hos Zupa Recommended med GNOM-konceptet. Og hos Wibroe, Duckert & Partners søger de graduates en gang årligt (vist nok). Forskellen på Nørgård Mikkelsen og de andre er, at hos NM får du seriøs erfaring, fordi elevtiden er på typisk 3 år.

Hent et opgavesæt her, løs det og send det ind til Nørgård Mikkelsen senest den 25. april 2014

Du kan læse meget mere guf inde på Testcamp.dk - og du er naturligvis velkommen til at sende mig en mail eller ringe, hvis du vil vide mere. Om Testcamp, frokostordningen eller festerne.

#Fredagsguf: Pixel-LEGO (pixell-ego?)

Her på falderebet (hvad fa'en er et 'faldereb' egentlig?) af fredagen - og efter en god irish coffee at smugstarte weekenden på, er der naturligvis en gang #Fredagsguf til dig.

I disse tider, hvor LEGO er talk of town, får du et smugkig i Marco Sodanos portefølje på Behance. Jeg kender ikke Marco, men jeg kan da se, han ikke er uden talent:

Inden du klapper computeren sammen eller lægger iPhonen i lommen, så notér dig lige The Design Blog (som du måske allerede kender). Her er design-lækkerier til mange weekender og overspringshandlings-øjeblikke.

God weekend!

DM i reklame: Creative Circle Awards '14

Det er dén tid på måneden. Faktisk dén tid på året.

Offentliggørelsen af Creative Circle's liste over shortlistede arbejder fra den samlede danske reklamebranche (aka DM i reklame) fandt sted i denne uge.

Det markerer samtidig, at vi går en tid i møde, hvor skulderklap, bobler, 'se-lige-mig-og-min-nominering'-tweets og martini-emoji-ikonet på iPhonen får deres storhedstid. 

Og det er ikke bare de voksne, der svømmer over i selvfedhed. Vi youngsters (jeg er STADIG youngster!), som knoklede med YCCA tilbage i januar, har endelig kunnet slappe af i vores fedtede håndflader og stive skuldre: De 27 shortlistede YCCA-arbejder er i æteren, og du kan se printannoncerne i Advertising-kategorien her. Tjek også YCCA-film, -digital og -design.

Nu venter vi i spænding på den 9. maj, hvor de hvide priser (taperuller, som de ligner til forveksling) finder vej til deres kreative ejermænd.

Læs også Bureaubiz' 27 teams shortlistet i Young Creative Circle Award.

- Apropos 'se-lige-mig-og-min-nominering'-tweets:

Tekstforfatterens need-to-know

Mit ALLER-bedste tip til at blive verdens bedste tekstforfatter er: Øvelse

Men det ved du godt. Det var også tarveligt af mig at prikke til din dårlige samvittighed.

Et af de næstebedste tricks, jeg kan give dig - især dig, der lever af at skrive længere tekster som fx pressemeddelelser, webtekster, nyhedsbreve etc.: Brug noget tid på lahme.dk.

Julia Lahme er tekstforfatter i øjenhøjde, og hun er så generøs med sine guldkorn, at du kvit og frit kan downloade hendes meget overskuelige e-bøger til tekstforfattere. Genialt.

Succes-blogger, CEO, tekstforfatter, tv-co-vært, forfatter, foredragsholder, overskuds-looking københavnerlady Julia Lahme. Har 27 timer døgnet.

Succes-blogger, CEO, tekstforfatter, tv-co-vært, forfatter, foredragsholder, overskuds-looking københavnerlady Julia Lahme. Har 27 timer døgnet.

Julia Lahmes gratis e-bøger til tekstforfattere:
Fitness for tekstforfattere 
Find dine platforme, og brug dem rigtigt
Gør-det-selv-PR
Kloge kvinders guide til blogging

- Julia Lahme udgiver også mini-magasiner om tekstforfatning, blogging og stuff i dén dur, som du skal abonnere på gratis.

- Julia har også udgivet 'Blogbogen - din hands-on guide til blogging'. Læs et uddrag her.

- Er du ung, under uddannelse og drømmer om praktikplads på et af landets sejeste og pæneste PR-bureauer, søger Lahme + team heldigvis jævnligt praktikanter.

Mit sidste tip:
Julia Lahme holder kurser/workshops i kreativ tekstforfatning, og jeg har netop selv været på ét forleden. Udover fin location på Hotel Skt. Petri, royal frokost og wauw-kage til kaffen (det er ret nemt at forføre kvinder), kom jeg hjem med værktøjer, jeg direkte kan bruge i mit arbejde. Kurset var alt andet end en wannabe-tekstforfatters sludder for en sladder. Det var kompetent, konkret og hermed anbefalet videre til dig.
 

Om du er ung og grøn eller mere erfaren og bare gerne vil have gentaget nogle evigt holdbare notes to self, så håber jeg, mine tips har været en hjælp.

God fornøjelse!