Cannes 2014 samlet i én infographic

Jeg har lige fundet en rigtig fin infographic (ikke en af de laaaange, men en kort, overskuelig sag!), som opsummerer hele Cannes '14.

Samtidig har jeg også lige opdaget den danske blog #haveyouseenthis af Simon Ryhede fra WeLovePeople. Det er derfra, jeg har taget infographic'en.  

Simons blog skal du følge, okay? Det er søde Jenny Mattesen, der er talent i WeLoveTalent, som har tippet mig. Tak Jenny! 

Og nu til Cannes:

- ja, teksten står lidt småt. På med læsebrillen. Eller stik snotten helt ned i mobilen eller computeren, så skal det nok lykkes.

12 gode reklameblogs, du skal kende

Verden er fuld af blogs, og der er ikke det emne, der ikke forlængst er blevet blogificeret i cyberspace. 

Du skal ikke bruge alle dine solskinsfridage på at lede forgæves efter de retti' fede blogs. Dem har jeg nemlig fundet for dig. (og jeg går ud fra, du allerede kender reklamebloggen over dem alle: Ads of the World).

De vigtigste internationale reklameblogs:
 

The Design Blog
En fantastisk (og visuelt meget nice) blog, der samler alt det flotteste inden for grafisk design, reklame, osv. Øjeguf i verdensklasse, som du kan søbe rundt i længe.

Creative Review
Britisk kreativ samlingssted grundlagt i 1980 (som fysisk magasin - senere også som website) med det nyeste inden for design, reklame, grafik osv. All things creative. Hipt og up to date med cool stuff, du ikke nødvendigvis finder på ovenstående side. 

Ad Age
Artikler og cases fra den internationale reklamebranche. Udkommer også som fysisk magasin - og kører lige nu en konkurrence, hvor du kan vinde billet til Cannes Lions, hvis du laver det flotteste forsidecover. Og er under 30 år.

Creative Criminals
KUN om reklame. Ikke alt det andet. Holder dig opdateret på det nyeste i reklamebranchen. 

The Inspiration Room
Meget overskuelig side, som holder dig opdateret på de sidste nye, gode reklamer (og især film), fra hele verden. Altid klar med det sidste nye. Minder lidt om Creative Criminals.

The Inspiration
En blog om både reklame, kunst, design, film, musik, arkitektur, grafik, mode og fotografi. Mange ting på én gang, men ikke desto mindre garant for et godt overblik på en nem måde.

Adweek
Must-read for reklamefolk. Holder dig opdateret på alt i branchen fra hele verden. 

Adeevee
En overskuelig side, som holder dig ajour og som gør det let at se bureauerne bag arbejderne.

Copyblogger
Need-to-know-bloggen for tekstforfattere. Inderholder ALT muligt god viden om at få læsere i nettet med det skrevne ord.

Nu skal der jo heller ikke kun gå internationalt halløj i den, så du får også lige de danske reklameblogs/kreative fikspunkter, du skal kende:

Danske brancheblogs:
 

Retelly
Dansk skabt site, som viser de nyeste og de sejeste videoer. Her handler det ikke kun reklame - overhovedet - men om alle mulige seje filmklip, musikvideoer og alt muligt fra hele verden. 

Tina Frank
En af de få, danske reklameblogs, jeg har kunnet finde. Tina opdaterer ikke så tit desværre, men det handler om den danske reklamebranche, og det er godt skrevet.

Reklamejam
Men til syvende og sidst er det jo nok Reklamejam, der bliver din nye bff ;-)

Så. Ud i påskesolen med dig! Du kan altid klikke links'ene igennem, næste gang det regner.
God påske.

PS: Kender du en blog/website, som mangler? Skriv endelig til mig i kommentarfeltet eller send mig en mail, så jeg kan putte den på listen.

Tekstforfatterens need-to-know

Mit ALLER-bedste tip til at blive verdens bedste tekstforfatter er: Øvelse

Men det ved du godt. Det var også tarveligt af mig at prikke til din dårlige samvittighed.

Et af de næstebedste tricks, jeg kan give dig - især dig, der lever af at skrive længere tekster som fx pressemeddelelser, webtekster, nyhedsbreve etc.: Brug noget tid på lahme.dk.

Julia Lahme er tekstforfatter i øjenhøjde, og hun er så generøs med sine guldkorn, at du kvit og frit kan downloade hendes meget overskuelige e-bøger til tekstforfattere. Genialt.

 Succes-blogger, CEO, tekstforfatter, tv-co-vært, forfatter, foredragsholder, overskuds-looking københavnerlady Julia Lahme. Har 27 timer døgnet.

Succes-blogger, CEO, tekstforfatter, tv-co-vært, forfatter, foredragsholder, overskuds-looking københavnerlady Julia Lahme. Har 27 timer døgnet.

Julia Lahmes gratis e-bøger til tekstforfattere:
Fitness for tekstforfattere 
Find dine platforme, og brug dem rigtigt
Gør-det-selv-PR
Kloge kvinders guide til blogging

- Julia Lahme udgiver også mini-magasiner om tekstforfatning, blogging og stuff i dén dur, som du skal abonnere på gratis.

- Julia har også udgivet 'Blogbogen - din hands-on guide til blogging'. Læs et uddrag her.

- Er du ung, under uddannelse og drømmer om praktikplads på et af landets sejeste og pæneste PR-bureauer, søger Lahme + team heldigvis jævnligt praktikanter.

Mit sidste tip:
Julia Lahme holder kurser/workshops i kreativ tekstforfatning, og jeg har netop selv været på ét forleden. Udover fin location på Hotel Skt. Petri, royal frokost og wauw-kage til kaffen (det er ret nemt at forføre kvinder), kom jeg hjem med værktøjer, jeg direkte kan bruge i mit arbejde. Kurset var alt andet end en wannabe-tekstforfatters sludder for en sladder. Det var kompetent, konkret og hermed anbefalet videre til dig.
 

Om du er ung og grøn eller mere erfaren og bare gerne vil have gentaget nogle evigt holdbare notes to self, så håber jeg, mine tips har været en hjælp.

God fornøjelse!

This Advertising Life

Kender du bare en smule til reklamebranchen indefra, ved du også, hvordan det føles, når det hele ikke føles så fedt, som det lyder.

Når der kommer rettelser i aller- allersidste øjeblik. Når kunden river alt dit magiske arbejde fra hinanden, fordi kunden ikke ved nogetsomhelst om, hvad der virker. Når der kun er kapers og noget med peberrod tilbage i kantinen, eller når fredags-bajerne er sat frem, og du OVERHOVEDET ikke har tid, fordi du sidder med en unødvendigt stram deadline over dit fyraftens-hungrende tophue-klædte hoved.

Vi kender det ALLEsammen. This Advertising Life er bloggen, som har sat ikke bare ord - men også GIF's - på dine følelser (vi har det hårdt).

Du finder verdens bedste blog (udover Reklamejam selvf.) her.

"When I go to a meeting that runs over lunch and see they're not providing food"