Arla har fået nok

Da jeg så outdoors og reklamer for Arlas nye Mælk uden mælk, fattede jeg ikke en brik. Jeg ville gerne fatte bare én brik, men ligegyldigt, hvor meget jeg surfede rundt på Arlas hjemmeside eller Facebook, udeblev den faldne 10-øre altså.

Faktisk var jeg lige ved at trykke 'del' på et Instagramopslag, hvor jeg skrev, at jeg ikke forstod ideen. Men jeg kunne ikke lade være at tænke, at der måtte være noget, jeg havde misset.

Arla kunne da ikke lave en så underlig kampagne uden en forklaring?

Da jeg zoomede HELT ind på fotoet af den outdoor, jeg skulle til at poste, så jeg en lillebitte webadresse nederst på outdoor'en...

Forklaringen skulle altså findes på sitet arla.dk/slapaf. 

mumhero2.jpg

Ordene 'Slap af' fortalte mig, at Arla har fået nok. Og da mine små Instagram-pølser lynhurtigt fik klikket sig over på sitet, kunne jeg læse en masse fornuft fra Arlas side.

Jeg er normalt ikke Arlas største fan, men deres budskab med, at sundhedsdebatten er kørt af sporet, er jeg helt enig i. Og jeg synes, det er dejligt, de har dedikeret en sarkastisk og opsigtsvækkende kampagne til budskabet.

29954866_10216282059903363_524693675_o.jpg

Det er ærgerligt, at man fatter så lidt, når man ser en outdoor, som dén ovenfor, eller støder på annoncerne på de sociale medier. Jeg har ledt og ledt efter en forklaring på Facebook, Instagram og endda Arlas officielle site - men først på den analoge outdoor løftede Arla sløret. Lidt trættende. Det er jo ikke alle, der higer SÅ meget efter at opspore budskabet, som undertegnede. 

Mon ikke store dele af nationen troede, det var en aprilsnar, som AFA JCDecaux havde glemt at tage ned dagen efter? Det var min 1. tanke. 

Men der ER en mening med galskaben. Endda en god én. Man skal bare lede efter den...

Bianco opfordrer til at hade

Bianco er kendt for kontroversielle eller opsigtsvækkende kampagner, og den seneste fra Bianco er ingen undtagelse. &Co, som er bureauet bag, har skabt en kampagne, hvor skobrandet opfordrer til at hade. Hade alt muligt.

Reklamejam synes ganske enkelt, at kampagnen er befriende overdrevet og supergrineren:

Reklamejam elsker Bianco (og deres bureauer), for at gøre noget ANDET. Især kampagnen B

Reklamejam har tidligere omtalt Bianco i forbindelse med, at Stupid Studio overtog skobrandet en kort overgang. Du kan se flere af Biancos tidligere kampagner og Stupid's take på Bianco her. 

4 reklamer, der ikke giver mening

Reklamejam har samlet lidt til bunke af ting fra mærkeligheds-kategorien. Ting, jeg ikke forstår.

Og vi lægger ud med en film fra Quickpot, som indeholder mange ideer i én film.. Det har nok ikke været hensigten, men resultatet er li'ssom et patchwork af ideer.

Det starter ellers så fint med en ide om, at Quickpot vil være et pletfrit værksted. Sjov ide og sjovt eksekveret.

Men så kommer Stig Tøfting pludselig ind fra højre. Tøffe er vred, og derfra eskalerer det, og jeg mistede lidt interessen, for filmen tager en drejning og ender overhovedet ikke, hvor den så fint startede. Meget mærkeligt. Og stakkels Stig, at han altid skal spille ham den vrede.

Se filmen som et skoleeksempel på, at forenkling er vejen frem: 


Næste mærkeligheds-ting: Det her forstår jeg endnu mindre af end Quickpots film. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad der er meningen med den her outdoor. 

Dejligt for jer, at I elsker hvidevarer, Skousen. Men hvad skal jeg bruge det billede til?

IMG_1808.JPG

 

Nedenstående æblekonkurrence forstår jeg heller ingenting af. 'Tryk og hold fast'? Jeg er ikke med.
Nu må I steppe lidt op, Kanzi. Fantastisk, hvor meget kommunikation, man kan proppe ind i et æble. Eller, det lykkes jo så heller ikke rigtigt..

Skærmbillede 2018-03-08 kl. 10.39.01.png
Skærmbillede 2018-02-28 kl. 13.18.44.png

Og så er der go'e gamle Geberit og deres lokumsreklamer. Det er også en utaknemmelig opgave at gøre et wc lækkert, altså..

Men på denne bannerannonce har Geberit placeret en sur dame, fuldt påklædt, på et toilet (hun ligner faktisk alt andet end én, der sidder på kummen).

Tekst er der intet af. Hun sidder bare dér og surmuler.

Hele arrangementet ser sgu lidt løjerligt ud, og jeg ville ønske, at Geberit ville smide facaden. Det handler om tis og lort, men Geberit pakker det SÅ nydeligt ind, at jeg næsten ikke magter det. 

Hvad skal jeg bruge det til?

Lidl overrasker på flere planer

Lidl har indledt en kampagne med det lidt generiske navn #LidlOverrasker.  "Ja det siger de jo alle sammen fra tid til anden", tænker du. Det tænkte jeg.

Men når man så tænker lidt mere over det, rammer Lidl plet. For Lidl har overrasket mig flere gange. Sommetider utilsigtet, men det vender vi tilbage til.

Her er listen over ting, Lidl overrasker med: 

1: Lidl overrasker, når du handler i butikken.

Samlingen af kopivarer er pænt stor, priserne er lave, og varerne fejler intet. Sortimentet er bredt, og du finder ting, du ikke finder andre steder - og som du ikke ved, du mangler. Og at Lidl kun er tyske produkter, har kæden efterhånden fået manet til jorden. 

 Aerocell-batterier?.. Og 'Formil' vaskemiddel i en emballage, jeg synes, jeg har set før..

Aerocell-batterier?.. Og 'Formil' vaskemiddel i en emballage, jeg synes, jeg har set før..

2: Når den årlige fashion week rykker ind i Lidl, overrasker det mig.

Jeg er med på, at fashion week åbner mere og mere op for folket, men at den rykker helt ind under det gul-blå Lidl-logo overrasker mig.

Det er især Lidl's - igen overraskende - samarbejde med Heidi Klum, som er afsættet for Lidl's fashionweek-fokus.

Men inden vi kommer for godt i gang: Under fanen 'Fashion Week' på Lidls website, finder du en masse kluns til 'julens fester', med Klum i front. Når man klikker på billederne, findes siderne ikke mere.

Så Fashion Week i Lidl var altså kun 2 ord på en website-menu. Og noget juletøj, som er pænt uaktuelt i februar. 

Skærmbillede 2018-02-11 kl. 09.18.43.png

'Fashion Week' i Lidl er halv-gennemført og uaktuel. Det overrasker mig.

3: Lidl overrasker med overskrifterne i deres tilbudsavis.

Jeg ved ikke helt, om jeg skal græde eller grine, når Lidl skriver 'Veggie med smæk i'.

Men altså. Det har blikfang, og nogen har da haft en fest med at skrive. Bedøm selv med disse udklip fra tilbudsavisen:

Skærmbillede 2018-02-11 kl. 09.29.15.png
Skærmbillede 2018-02-11 kl. 09.30.57.png
Skærmbillede 2018-02-11 kl. 09.30.29.png
Skærmbillede 2018-02-11 kl. 09.52.25.png

4: Lidl overrasker i deres valg af kampagne-eksekvering:

Reklamejam's udsendte har spottet et par outdoors i forbindelse med #LidlOverrasker, og her skrider det for Lidl. Se outdoors nedenfor.

Allerførst skal jeg fange, at det er Instagram, Lidl forsøger at efterligne i sit budskab. Og så ligner det alligevel ikke rigtig Instagram..

Så skal jeg se et billede af 2 mennesker, der vender ryggen til (på dén til venstre). Og noget med gulerødder, så langt øjet rækker. Men hvor er gulerødderne?

Nå jo, de gemmer sig nederst, sammen med et tilbud, et logo, et hashtag og et øko-logo. Og hvem er Camilla? Og hvem er Niels?

27661799_10155944432528847_1884679501_n.jpg
27720771_10155951306523847_1987424734_n.jpg

I virkeligheden er dét faktum, at Lidl har øko-gulerødder til kun 5 kroner for 1 kg, et virkelig godt tilbud!
Men det fanger man ikke rigtig midt i hurlumhejet.

Her sker ALT for meget, og når brands skal lege sociale medier på en outdoor, bliver det lidt underligt.
Lad os holde os til mediets præmisser, ikke? Lidl, altså.

 

Kære Lidl. I har noget at have jeres kampagnebudskab i. Så vidt så godt. Men selvom I er en discountkæde, kan I godt gøre jer lidt mere umage.

Og jeg HAR set jeres film med restauranten og det skjulte kamera. Men vi var alle sammen i tvivl, om det var skuespil eller ægte. Og dét var jo ikke dét, den film skulle handle om, vel? Så drukner budskabet lidt.

Det er ikke nok at lave sådan en film eller lege fashion week eller hyre Heidi Klum. Det skal gøres ordentligt. Men I får cadeau for initiativet.

Du får filmen, som også er en del af #LidlOverrasker, her: 


Børn, alkohol og Katblocker'en fra HK

HK har lavet en Katblocker. Jep, ligesom en adblocker, bare mod kattevideoer. Katblockeren er til dig, der gerne vil tage stilling til 'det næste skridt i dit arbejdsliv', som HK skriver, men som kommer til at se kattevideoer i stedet. 

I sig selv er det ret sjovt. Og videoen herunder er faktisk også ret humoristisk.

Men fordi konteksten er HK, bliver Reklamejam forvirret. Normalt skejer HK ikke ud med crazy ideer, men lige pludselig har en eller anden fundet på ordet 'Katblocker', og så har man tvunget en kampagne ud af ordet og presset kampagnen ind i HK's univers.

Man bliver i tvivl, om HK mener det, eller om det er en joke. Men den er altså god nok:

Schulstad er ude med 'en superstærk nyhed', vi har set mange gange før. Eller - måske har vi ikke set dén kombination af kerner, men potato potato.

Brødproducenterne skiftes til at proklamere nyt brød med xxx-frø og xxx-kerner, og denne gang er det så hampefrø og quinoa, hvor det før var chiafrø/spelt/protein/rug/hørfrø, tilsat et eller andet payoff, fx 'Naturlig smag på livet'.

Vi har set for meget af det samme
Bannerannoncen herunder skal blot gøre mig opmærksom på, at der nu findes en ny type brød og boller - og det job udfører den. Slut prut. Hvorfor skal Reklamejam bruge så meget krudt på det?

Problemet er, at min hjerne så småt har lukket ned på dén måde at kommunikere nyhed på. For sådan ser den slags brødannoncer ud hver gang.

Og splash'en 'Læs mere her' appellerer simpelthen ikke til mig. HVORFOR skulle jeg ville klikke og læse mere om en pakke boller, når jeg er midt i noget andet på min computer..?

Skærmbillede 2018-01-29 kl. 13.44.43.png

Hvis der havde stået noget med '3 superstærke grunde til, at hampefrø er sunde - læs mere her', så havde jeg måske klikket (nej, jeg havde ej - men alligevel). I stedet lugter det lidt af en pligt-splash.

Sikke meget man sådan kan få ud af en ellers uskyldig bannerannonce for brød og boller. Men det er nok netop dét, der irriterer Reklamejam's radar. Det uskyldige. At det aaaltid ligner alt det, vi har set 117 gange før. 

 Næste case, der står for skud er en film for Skolemælk.
Skolemælk har nemlig lavet en lille film, der viser en pige, som tager en ko med i skole. Det gør hun fordi... Æh, ja hvorfor? Budskabet med filmen er nemlig, at du IKKE behøver at tage din egen ko med for at få frisk mælk i skolen.

Filmen er meget sød, men det klassiske greb med at vise det, du IKKE skal gøre, virker lidt fjollet.

Næste indspark er godt. Her er endelig noget kvalitet. Her har nogen tænkt sig om. 

Disse 'nogen' er selvfølgelig folkene hos Hjaltelin Stahl, som for 117. gang har begået en genistreg med denne fine, fine kampagne for Alkohol & Samfund. Reklamejam synes, at indsigten med alkoholproblemer, som rammer mange andre end alkoholikeren selv, er godt set. Stærkt budskab. 

Bureauerne trækker kendiskortet

Det er altid liiidt spændende, når et brand (eller deres bureau) får en kendis til at tale dets sag. Vi glemmer aldrig Søren Fauli som chokoladeskildpadde, Mikkel Hansen for Head & Shoulders, Sydney Lee for Kohberg eller Mads Mikkelsen for Startour.

Og nu er det så Casper Christensen og Lars Seiers tur til at tjene en skilling på en kampagne for Nustay Hotels.

Eller, de ejer faktisk hotelkonceptet med det virkeligt grimme navn. Mest Lars, som ejer 25 %. Casper er frontfigur og ejer få procenter, i følge EkstraBladet.

Og nu agerer Seier så BÅDE pengemand og tv-ansigt i hotelkonceptets nye film. Reklamejam synes, han burde holde sig til det første, da han er og bliver pengemand og ikke skuespiller. 

Konlkusionen på filmen herunder må være 'store egoer - tynd film.'
Men man kan vel heller ikke få alt. 


Det næste du skal se, er Mille Dinesen, som er aktuel i et tv-spot for Fitnessdk. Hun taler om velvære og om at vide, hvad man vil.

Der er mange v'er og l'er i titlen. 'Velvære er vel at vide, hvad man vil'. Det kan vist kun udtales i ædru tilstand.

Jeg synes, der er lidt langt fra den sofistikerede, lidt højpandede tale - og så til at få min slappe januar-kontorkrop ned i fitnessdk. Men respekt for, at bureauet vælger en anden end 'svedige piger og crossfit-mænd med skæg'-modellen, som vi har set ALT for mange gange.

Helt ærligt, så gør reklamen ikke rigtigt noget for mig. Mille Dinesen er cool nok, men meget mere synes jeg ikke, der er at sige til spottet.. Hvad siger DU?

Og så er Citroën også ude med en film, der ikke læner sig op ad den sædvanlige model: Her er nemlig ingen franske hårnålesving, vind, solnedgang, smukke kvinder eller dyre mænd med sammenknebne øjne og blanke ure.

Her er blot go'e gamle Jørgen Leth og go'e gamle ..nårh nej. En Cactus i et gråt studie. Eller p-kælder.

Credit til bureauet, Kunde & Co for IKKE at gå den klichéfyldte bilreklame-vej.

Men inde i mig gør det ondt at høre Jørgen Leth tale på sin velkendte poetiske, tænksomme og fine, simple facon om noget så upoetisk og uelegant som familiebilen 'Cactus'.

Jørgen Leth, som aldrig løber tør for ord, ligner en mand, der kæmper for at finde på noget intelligent at sige om Cactus'en. Især om rattet:

Jeg kan godt forstå, Jørgens kærlighed til Frankrig. Og til tidligere Citroën-biler, som fx 2CV'en og den smukke SM. Den kærlighed kan vi alle genkende.

Gammel kærlighed kan godt ruste
Men du kender sikkert dét med, at en flirt, du en gang havde en affære med, forandrer sig - og når du møder vedkommende maaange år efter, er han blevet tykkere og langt mindre charmerende. 

1ddd4bb7666e663628ce88af2add5ae3.jpg

Det er lidt samme historie med de tidlige Citroën'er vs. Cactus'en. De unge modeller kan man godt elske. Men man kan ikke OGSÅ være lige så passioneret omkring den store, klodsede Cactus. Det kan man simpelthen ikke. 

Her er noget galt.

På Kommunikationsforum.dk siger de det meget godt i denne artikel om Citroën-kampagnen.

Men jeg er Citroën og Kunde & Co. taknemmelig for at have lavet en stille reklame uden musik. Uden en masse klip. Uden råben og skrigen og tilbuds-udsalgs-rabatter i lange baner. Uden priser.

Uden noget som helst andet end produkt og langsom speak.  

 

Hvad synes du om ovenstående film?

Et tåkrummende tilbageblik til 1992

Reklamejam har været i arkiverne (eller - Youtube, som det hedder), og fundet en reklameblok fra 1992. 

Og selvom vi har tendens til at synes, reklamerne i tv er helt forfærdelige, så er jeg alligevel glad for, at vi har bevæget os videre fra DET her. Jeeesus!

Stimorol-reklamen, som er den 1. i blokken, er lang og kringlet, og stereotyperne er skåret ud i pap. Og så skal man være ret vågen for at fange pointen. Eller også er jeg bare langsomtopfattende.

Glæd dig også til den legendariske TENA Lady-reklame. Den er storslem!

Frosties-reklamen giver også kuldegysninger og krummede tæer - og sådan er det lidt hele vejen igennem. Spots'ene er generelt ret lange, og jinglerne får FULD gas.

Det er eminent underholdning.
God fornøjelse:

Okay, Ariel-reklamen med husmødrene overgår jo ALT, længdemæssigt! 

Hvilken var din favorit?

After Eight, Marabou og Biltema

Der er gået jul i den, men bare rolig - vi er halvvejs mod juleaften, så ræset er snart ovre.

Mens vi venter, har Reklamejam fundet lidt, vi skal kigge på. Jeg vrider mig i hænderne og glæder mig til at vise dig dette sære påfund fra After Eight.

25323210_10155577172980091_1085347810_n.jpg

Det lugter lidt af, at marketingdamerne hos After Eight har tænkt 'vi vil også være med på det dér jul'! og så har de fundet på noget så søgt som æbleskiver med After Eight-smag.

Billedet er efterfulgt af VERDENS længste opskrift, se nedenfor.

Jeg står af på flere planer.

'Rør blot ikke ved min gamle jul', står der i sangen 'Sikken voldsom trængsel og alarm', og den slags skal man tage seriøst. Man må godt lave fiflerier hjemme i køkkenet, men de skal ikke tvinges ud på Instagram.

Det dufter nemlig slet ikke af julebag; det lugter af et brand, som partout VIL være med på jule-vognen og lave jule-content, og som VIL have, at vi skal forbinde After Eight med jul. 


Det skulle After Eight have gjort:
Hvad nu hvis After Eight var gået i den modsatte grøft og havde taget parti med alle dem, der ikke gider julen?

Hvis After Eight var belønningen til alle dem, der er tvangsindlagt til jul med gaveræs, fulde onkler og 800 børn - og som først, når ungerne er puttet efter kl. 20.00 - kan slappe af og nyde en After Eight?
Det havde da været 100 gange mere overlegent.

Du får VERDENS længste Instagram-tekst / opskrift på æbleskiver med After Eight her:
 

25323442_10155577173000091_539137385_n.jpg
25323366_10155577173035091_127336246_n.jpg


Næste ting, Reklamejam retter spottet på, er BILTEMA.
Her står københavnske læsere måske af, for BILTEMA ligger ikke i København. Til gengæld er kæden stærkt repræsenteret i Jylland - men DOG også i Slagelse og Næstved.

Nå, men BILTEMA minder lidt om Harald Nyborg, bare i bedre kvalitet. En butik, som har ALT inden for praktiske ting og værktøj til bil, hus, have og dén slags. Lidt en mandebutik. Alligevel charmede deres juleavis mig, fordi den netop IKKE er mande-agtig.

Jeg kan se, BILTEMA har gjort en dyd ud af at være magasin-agtige og også tale til kvinderne gennem redaktionelt indhold, cupcake-opskrifter (selvom cupcakes er lidt last year), indpakningstips, indretning osv.

 BILTEMAs normale katalog.

BILTEMAs normale katalog.

 BILTEMAs julekatalog.

BILTEMAs julekatalog.

Jeg faldt især for forsiden, som er trykt på lækkert mat papir - og fri for splashes, tilbud, call to actions, og hvad man ellers kan proppe på i kampens hede.

Forsiden er blot med et sympatisk budskab om, at julen ikke skal være dyr.

Godt gået, BILTEMA. 

25323440_10155577026750091_448263994_n.jpg
25287344_10155577026790091_279910669_n.jpg
25323832_10155577026770091_1057509603_n.jpg

 

Og så er Marabou ude med en jule-kampagne, der handler om, at du kan bygge dit eget chokoladehus og vinde Marabou. Påfundet kørte godt nok også sidste år, afslører Marabou's Instagram, men ok.

Ideen er klart bedre end After Eight's æbleskive-idé. 

Faktisk er det meget sødt - og det er meget involverende med et decideret kampagnesite med udførlige guides til, hvordan man gør.

Kampagnen er dog lidt 'reklamet', og der er heller ikke voldsomt med engagement på Marabou's Facebook.

Det fedeste er, at Marabou har bikset noget socialt boligbyggeri sammen i chokolade. Med sirener på taget og altaner i farver på dén der måde, hvor kommunen har været lidt for kreative...

Skærmbillede 2017-12-12 kl. 20.52.49.png

Fra Marabou's kampagnesite Marabouchokoladehus.dk:

Skærmbillede 2017-12-13 kl. 21.13.17.png


God weekend til dig.

Lad os ta' en snak om DSB's julefilm

DSB er i luften med en kampagne, der skal sælge Orangebilletter og pladsbilletter op til jul. Og højne DSB's omdømme. Og være jule-agtige. Og der er også lidt Tivoli-drys. Og nogle influencers (var der mere?..).

Det er reklamebureauet MENSCH, der står bag, og New Land har produceret filmene, som er ganske fine.

Her er alt, hvad der hører sig til, når man vil være god mod børn og dyr og ikke være på tværs: 
Børn, ældre og unge, smukke mennesker - og en nydelig og venlig kontrollør. Han findes åbenbart.

De jo rigtig fine, de film. 
Men det er vist også dét.

De rører ikke rigtig noget i mig, men måske stod der i briefen:
'Lav en julekampagne for DSB, som IKKE vækker følelser hos folk. Et univers, som IKKE gør danskerne sure'. 

Og så er missionen jo egentlig lykkedes fint:

Og dog.
Da jeg spolede tilbage i hukommelsen til de gange, jeg har taget toget hjem til jul, kom jeg i tanke om virkeligheden. Virkeligheden er jo STIK modsat det, som filmen viser.

Når kampagne og virkelighed er uhyggeligt langt fra hinanden
Virkeligheden i et DSB-juletog er propfyldt med mennesker, overtøj, tasker, barnevogne, cykler, gaver, unger, katte, hunde, sved, pølsemadder, prutter, klimaanlæg, som er brændt sammen, og toiletter som IKKE virker. Heller ikke i næste vogn. Måske virker toilettet i 3. vogn, men så er køen lige så lang som Storebæltsbroen.

Når det dyre reklameunivers er SÅ langt fra virkeligheden, gør det mig alligevel lettere irriteret.

Filmen ovenfor er liiige ved at være en hån over for alle dem, der stuver sig sammen som sild i en ildelugtende tønde fra København til Ålborg, fredag den 22. december.

Skærmbillede 2017-12-05 kl. 21.34.40.png

En svær opgave
 Jeg ved godt, at reklamebureauer er sat i verden for ind i mellem at pynte på virkeligheden og sælge drømmen. Og det ER ikke DSB's skyld, at folk spiser pølsemadder med ristede løg i toget. Og uanset hvordan man løste opgaven - om man så fik Forsman & Bodenfors til at lave kampagnen, ville danskerne være kritiske.

Selv står jeg automatisk lidt af, hver gang DSB er ude med forkromede kampagner. Ganske enkelt fordi jeg synes, DSB opfører sig hovent over for sine kunder. SÅ høje priser - og det eneste, de kan 'love' mig er, at jeg kan køre med dem..

Konlusionen på DSB's julekampagne
Hvis vi lige ser bort fra Reklamejam's mening, så vil jeg tro, kampagnen nok rammer nogenlunde plet hos danskerne. Den er sød, uskyldig og med god og hyggelig julestemning. Den er flot produceret (måske lidt for hurtig i handlingen dog..), og at bruge influencers og omnichannel-strategi tror jeg, har stor værdi for DSB.

Om ikke andet hælder kampagnen da ikke salt i såret, som fx da Blachman skulle forestille at være togambassadør.... 

Hvad synes DU?

Fra Bolia og bredbånd til Copenhell og lakridslikør

Du får her lidt halløj fra den sidste uges tid, og vi kommer hele vejen rundt. Noget er lækkert, noget er genialt. noget er ren kliché, og noget er sødt (og måske lidt ækelt..).

Den lækre:

Vi lægger ud med Bolias seneste film. En omgang lækkerheds-bombardement af sanseindtryk mixet med glimt af møbler og sofastof. Filmen er liiiidt lang, men den er sgu lækker.

Point til Bolia for altid at bevæge sig væk fra den gængse måde at vise møbler på. Og point til Uncle Grey, som står bag:

Reklamejam har tidligere skamrost Bolia. Det er næsten lidt for meget. 

Den geniale:

Copenhell er ude på gak og løjer med deres 666-bus, som sættes ind som ekstrabus under Copenhell til sommer.

Trods ellers stærke stalker-skills har Reklamejam ikke været i stand til at finde ud af, hvem de geniale, kreative bagmænd er. Skriv gerne i kommentarfeltet, hvis du ved det. Eller endnu bedre - hvis du ER ham eller hende, der står bag denne:

23826340_10156833155203136_1204049677412763002_o.jpg


Klichéen: 

Følgende lille annonce hang i omklædningsrummet i mit fitnesscenter. Det handler om bredbånd.

Og Hiper ved godt, at bredbånd er usexet, så de kompenserer med en fresh outta Baywatch-mand og 'et godt tilbud'.

Og props for at skabe et blikfang, så jeg var nødt til at nærlæse. En annonce for bredbånd KUNNE have været virkelig kedelig, men her har nogen dog tænkt sig om. 

Men hvor er det banalt med dén mand, altså. Og så i et pige-omklædningsrum. Man er NØDT til at gøre sig mere umage. Teksten bliver dog sikkert læst af mange - inklusiv undertegnede - men samtidig kunne den næppe være mere stereotyp.

Jeg gik ikke hjem og bestilte bredbånd. Han er ikke min type.

24099796_10155534371945091_2131803279_n.jpg

Når jeg klikker mig ind på www.hiper.dk, er det dog slut med glatbarberede 90'er-hunks. Til gengæld støder jeg på Colin Firth (..?!) med hørebøffer på. Det er da også noget.


Den indsigtsfulde (..sådan da):

NOIR Licorice Cream Liqueur har lavet en liile film til Instagram og Facebook, som er meget sød.

Bevares, vi er ikke ude i noget sindssygt koncept, exceptionelt budskab eller ditto filmproduktion, men filmen fangede min opmærksomhed med sine små indsigter.

Hos NOIR Licorice ved de godt, at produktet deler vandene - så hvorfor ikke spille på netop dét?
Det synes jeg, er fint at kommunikere ud fra.

Og i forhold til strømmen af jævne og ligegyldige reklamer i mit Facebook-feed, er denne én af de bedre.

Den danske parodi på Black Friday

Okay, detail-Danmark. Nu har vi afprøvet Black Friday i en håndfuld år og kan konkludere, at dét er amerikanerne alligevel bedre til. Det er ok med Halloween og Mor og Fars Dag, men amerikaner-ting som babyshower og Black Friday kan vi måske lige sætte på pause. Det ER ikke alt, vi skal tage til os. Babyshower skal vi generelt slappe lidt af med, men det er en anden snak.

Her skal det handle om Black Friday, og det er Reklamejams holdning, at prøveperioden på dét koncept er ovre nu, og det er tid til at gøre status.

Du får et par eksempler på nogle af kongerigets fuldstændigt vanvittigt rasende vilde og voldsomt sindsoprivende slåskamp-indbydende crazy tilbud fra i fredags:

24099029_10155534371690091_446703393_n.jpg

Ovenfor er det tøjbutikken Terminal A, som holdt Black Friday og derfor havde hele 20% på frakker. Vildt nok.

Også Wagner (nedenfor) holdt Black Friday. Her begynder det at lugte lidt bedre af tilbud, men Wagner havde alligevel misforstået noget og spredte sine tilbud ud over hele ugen med navnet 'Black Week'.

Kære Wagner, hold jer bare til konceptet. Hvorfor sprede lidt lalle-rabat ud over mange dage - i stedet for at knalde ÉN stor rabat ud ÉN dag?.. 

23972478_10155534372045091_751256168_n.jpg

Hos Silvan var der ikke helt enighed om, hvorvidt man havde lyst til Black Friday. Så Silvan endte med at holde udsalg med 20% rabat på næsten alle varer...:

FullSizeRender 2.jpg

Hos XL BYG har de heller ikke rigtigt kunnet håndtere fredagen. Her har nogen i stedet fundet på at kalde det 'Sorte fridage' og holde udsalg flere dage i streg. Reklamejam har researchet på tilbuddene, og du er ikke gået glip af det helt vilde hos XL BYG.

Men det mest tåkrummende er, at XL BYG syntes, de har været nødt til at skære humoren ud i pap for os dumme forbrugere: 'Sorte fridage (black friday på dansk)' skriver XL BYG på forsiden af deres avis.
Hold nu op, XL BYG. I skal ikke forklare jeres ordspil.

FullSizeRender.jpg

- Og så ligner det i øvrigt, at selveste månen er på tilbud som restparti hos XL BYG?!...

Skærmbillede 2017-11-26 kl. 11.34.09.png

Også Boozt.com holdt Black Friday (som du ser på meta-teksten ovenfor). 
Endda med de 'Bedste Black Friday Tilbud', som de skrev på Google. Efterfulgt af teksten 'Op til 25% rabat'. 

Der tegner sig et sløjt mønster og i stedet for at give den fuld gas på én gang, sjatpisser de danske butikker over flere dage med små, drypvise tilbud. 

Det understreges meget klart med nedenstående vanvittige tilbud på fransk hotdog (jeg ved desværre ikke, hvem der er afsender).

Det må være en joke?:

 Billede venligst lånt fra Peter Metcalfe's Instagram.

Billede venligst lånt fra Peter Metcalfe's Instagram.

Generelt er det som om, detail-Danmark tror, at 25 % rabat er godt. Og 50% rabat er HELT crazy.

Her er heller ingen, som kommer op og slås; damer, som river håret af hinanden, eller dedikerede udsalgstosser, som slår telte op foran butikkerne. Alle de små erhvervsdrivende har anti-black friday-kampagner kørende på Instagram, og mange forbrugere holder sig decideret væk fra forbrugerræset dén dag.

P3 opsummerer det hele ret godt: 

Kære Black Friday. Vi ser os desværre nødsaget til at stoppe samarbejdet hér. 

Mandesmykker, lommelærken fra B&O og meget mere

Det her opslag indeholder kun print. Godt, gammeldags print. Eller - hvor godt det er, kan diskuteres, så det gør vi:

Vi starter med Eilersen, som er ude med en printannonce og stiller dig et lidt sært spørgsmål:
Eilersen har placeret 1 stk. sydlandsk senorita (eller en pæredansk brunette fra Horsens, hvem ved?) i sofaen.

Dertil spørger Eilersen: 
When Cuba embraces Scandinavia - Who are you?

Hm.

Hvad ville DU svare til det? Og hvad tror du egentlig, Eilersen mener? Og hvad har Cuba overhovedet at gøre med den her sofa?

Der står intet med småt om, at fibrene i sofaen fx er håndvævet af små cubanske bondekoner. 
Nix. Intet Cuba med småt. Derfor kan jeg ikke finde meningen med teksten. Måske er den gemt bag en sofapude.


Det næste du får, er en annonce fra Aagaard.
Under overskriften 'We care' er smykkefirmaet ude med en printannonce for et ur og nogle mandesmykker. Sådan nogle flettede armbånd med sølv-lir.

Overskuddet fra salget går til soldater og deres pårørende, og hertil er der et billede af nogle mænd med den obligatoriske spredte benstilling, som soldater, politibetjente, udsmidere, crosfittere, vagter og andre mande-mænd ynder at dyrke.

Sådan står de der, drengene.
I bare fødder.
Nogle af dem endda uden bukser.
Stakler.

Så hvis jeg køber armbåndene fra Aagaard, går overskuddet til et par sko eller et par bukser til de stærke drenge. Hvor betænksomt.

...Eller hvad?

23846538_10155524128710091_1128172559_n.jpg

Det næste, du skal se, er verdens længste tekst om kogeplader. Og et virkelig opstillet billede.

'Det endelige opgør med klaprende grydelåg' hedder overskriften. Det handler om, at Miele har skabt et kogepladesystem, som kan holde varmen under gryden konstant bla bla bla blaaaa...

Jeg har aldrig kigget på mine grydelåg og tænkt, at jeg ligefrem burde tage et opgør med dem. Og jeg har svært ved at se behovet for at skrive (og læse) en decideret afhandling om emnet, men Miele må jo have lagt resten af årets marketingbudget over på tekstforfatteren, som er blevet betalt i antal ord.

Kære Miele. Det er begrænset, hvor interessante kogeplader kan være. Sig det bare kort næste gang.
Og så er der vist kogt nok suppe på de kogeplader.

23804293_10155524128720091_1481386600_n.jpg

B&O har til gengæld forstået at lave printannoncer, som ikke skal lege, at de er en artikel. 

Dog vil jeg godt spørge dig, om du kan se, hvad det er, B&O prøver at sælge dig her?

Forestil dig, at der ikke stod B&O på annoncen.
Et perfekt trimmet fuldskæg? En lommelærke i stål? En spacy vase? En pæn mand? En classy duftfrisker?

Det kan du jo tænke lidt over. 

Reklamejam er tilbage i dit liv

Ærede læser,
tak fordi du slår vejen forbi.

Reklamejam har været en død sild i 100 år, og det har været SÅ meget talk of town:
Hvad blev der af bloggen? Hvorfor hører vi ikke noget? Er den virkelig død? Bør nogen skrive en nekrolog? Hvad så med branchen? 

Undertegnede har været en travl reklamedame og været pixels fra at droppe foretagendet her. Men eftersom hverdagen bliver VED at byde på kommunikation og reklame, som fortjener et par ord med på vejen, er bloggen nu genopstået fra de halvdøde, og Reklamejam 2.0 er tilbage i dit liv.

Fremover henvender Reklamejam sig til alle. Alle de danskere, som hverdagens reklame og kommunikation laves til. Ikke kun dem, der selv laver reklamerne. 

 

Vi går lige til sagen, og du får her lidt af det, jeg har samlet på iPhonen de sidste par dage:

Filmen ovenfor er fra L'Atelier's Facebookside.

L'Atelier er ude med et budskab om, at ikke 2 stykker er ens. Hvert stykke L'Atelier er unikt. Hvert menneske er unikt. Lidt vild parallel at drage. Måske man lige skulle have givet den en dag mere i tænkeboksen? 

For hvorfor er det værdifuldt for mig, at hvert stykke er unikt?

Meget godt kan siges om mine smagsløg, men de går altså ikke op i, om rosinen ligger lidt til højre i det første stykke, eller om hasselnødden peger nedad i det andet stykke.

Jeg vil meget hellere vide, at L'Atelier smager bedre end alt andet.
Eller er mere fairtrade, eller med højere kakaoindhold, eller noget andet godt.

Og skal vi så ikke lade ordet 'unikt' holde pause for en stund?
 

Næste ting, jeg faldt over, er websitet for Great Northern.
LEGO-familiens svar på et golfcenter i Kerteminde:

Et fantastisk eksempel på et website, der gør alt for at gøre sin læser træt.

Man kan godt se, at det skal se eksklusivt ud. Men eksklusiviteten har fået storhedsvanvid, og et par ting er røget i UX-svinget:

Minimal fontstørrelse.
Negativ tekst.
Versaler.
Tekst, som er UMULIG at skimme.
Og temmelig meget scrolle-lir, som webdesignerne måske syntes var lækkert, men som gør sitet lidt u-enkelt.

Bare husk, at sådan skal du ikke gøre, næste gang, du skal lave website.


Nogen, som til gengæld har styr på deres webdesign, og som har haft overskud til at flette lidt fin humor ind, er Aarstiderne. Høhø: 



Og så det gået liiidt stærkt hos Metroselskabet. Man må ikke håbe, fejlen er symptomatisk for det kommende metrobyggeri. Forhåbentlig er det kun marketingafdelingen, som er trætte. Kan du se fejlen?


Til sidst får du to outdoors for Bianco, som ikke helt giver mening. Men de gør verden til et sjovere sted, og det får man altid credit for:


God weekend til dig!

Kom til reklamedame-møde hos Ogilvy

Husker du den case, som vandt Ole Stig Lommer-legatet for noget tid siden?
Den case, som satte fokus på kvinder i reklamebranchen, og hvorfor der er så få af dem?

Bureaubiz bragte en artikel om projektet (men først skal du læse nedenstående færdigt, ok?)

Bag projekt 'Mere dame i reklame' står tekstforfatter Sarah Carlson fra Ogilvy. Og det er hendes mission at skabe en prisuddeling, der anerkender kvindelige reklame- og marketingfolk samt at sætte fokus på bl.a. kvindelig kreativitet. 

 Billede venligst nakket fra meredameireklame.com

Billede venligst nakket fra meredameireklame.com

Er du nysgerrig på hele projektet, kan du komme til Ladies' Night hos Ogilvy i morgen - torsdag den 26. maj - og høre mere.


Her kan du bl.a. høre om begrebet femvertising, få status på 'Mere dame i reklame'-projektet, høre om kvindelig købekraft og meget, meget mere. Det er spændende oplægsholdere med noget på hjerte, der stiller op, og arrangementet er arrangeret i samarbejde med Kreativitet & Kommunikation og Ole Stig Lommer Fonden.

Derudover disker den gode Sarah op med både cocktails, snacks og goodiebags, så har du 2 timer tilovers i kalenderen i morgen, kan du da lige så godt kigge forbi. Det er klokken 16.00-18.00

Husk at tilmelde dig på Facebook
Du finder Ogilvy i Toldbodgade 55B, men husk at tilmelde dig eventet på Facebook.

Mænd er i øvrigt også velkomne! 
Det er ikke et women-only arrangement.

Fredagsguf: Genial film om misbrugere vs. renserier

Leo Burnett London har gjort det igen. Skabt en genial idé.
Én af dem, hvor jeg tænker 'det er oplagt! Hvorfor kom jeg ikke på det?!'

Kunden er Action on Addiction, og idéen hedder The Dry/Clean Initiative.
Den går ganske enkelt ud på at klæde tidligere misbrugere pænt på til jobsamtaler - med det tøj, der aldrig bliver afhentet på renserierne.

15 % af det tøj, der bliver afleveret på renseri bliver aldrig afhentet. Og da mange tidligere misbrugere (også kaldet 'clean/dry addicts' på engelsk) om nogen har brug for at gøre et godt førstehåndsindtryk til en jobsamtale - men ikke altid har råd til det rette tøj - går alt op i en højere enhed med Leo Burnett's idé.

Du får filmen her: