Content marketing skåret ud i pap #2

Content marketing er på alles læber. Og efter jeg var til Digital Boost med Kreativitet & Kommunikation - og siden har research'et feltet nærmere - er jeg godt klar over, at content marketing ikke er et buzz-word, jeg bare kan lade passere. I get it.

Er du også begynder udi content-begrebet, så læs med. I det her indlæg deler jeg nogle af de insights, jeg fik på Digital Boost.

Sådan kan du skabe simpelt content på dit website:

Husk: det handler om at give dine brugere noget af værdi. Gør det værd at besøge dit website - også uden at det skal handle om salg, tilbud og spar-budskaber.

På Digital Boost-seminaret fortalte Luca og Steffen fra 23 om, hvordan de har skabt en content-platform på roskildefestival.dk. Den danske video-CMS-virksomhed 23 er specialister i at lave CMS-løsninger til dit website, så du selv kan lave videoer og lægge dem ud. 

Hvordan skaber Roskilde Festivalen online Orange Feeling året rundt?
Roskildefestivalen havde et ønske om at bringe følelsen af festival ind på sitet, så der hver dag er noget at komme efter. Så du kan opleve stemningen, musikken og forventningens glæde også i de kolde vintermåneder. Sitet skal være fyldt med indhold (content), som i sidste ende skal give dig lyst til at købe billet til festivalen. 

(og nu vi er ved det - Rolling Stones kommer til Roskilde i år!)

Orange TV er festivalens egen kanal, hvor du kan se tidligere koncerter fra festivalen (se fx en hel koncert med albumaktuelle MØ her ), få intro-teasere til bands, der spiller i år, se interviews med kunstnere, se stemningsvideoen Roskilde Faces, få historier fra Camp Life og meget mere lir.

Drengene fra 23 fortalte, hvordan brugerne skal kunne opleve festivalen hele året - og de havde en vigtige pointe:

"Overalt på sitet er det utrolig nemt at komme til billetlugen, hvor du kan købe adgang til årets festival"

Et mini-udpluk fra Orange TV, som er kanalen bag video content'et på roskildefestival.dk

Et mini-udpluk fra Orange TV, som er kanalen bag video content'et på roskildefestival.dk

Hos 23 fortalte de også om det norske firma Dingsy, som sælger alle mulige random og unyttige varer online (hvis du ikke kender den supercool side, får du lige linket én gang til her: Dingsy.no)

Når Dingsy sender pressemeddelelser ud, gør de det med video. Bl.a. sendte Dingsy en pressemeddelelse ud i forbindelse med nogle nye, (smarte?) is-sikre sko 'Nordic Grip Wets. Og det eneste sted, der optrådte en Call To Action var i den udsendte video. Ingen andre steder. Alligevel solgte skoene godt. Bl.a. takket være en fin og relevant pr-video:

Skal du igang med content marketing så husk, hvad Luca fra 23 sagde:

"Van Damme 'The Epic Split'-videoen er fantastisk flot. Men den sætter barren tårnhøjt. Efter min mening er det bedre at producere simpelt, low budget-content oftere end dyre videoer få gange om året"

Et andet eksempel på simpel video-content, er fra Det Kongelige Teater. Her kan du se trailer-film for de nye og kommende forestillinger, ligesom du kan se behind-the-scenes film og alt mulig andet spændende fra teatret. Alt sammen relevant indhold, som bliver til i samarbejde med 23.
Du kan fx høre dramatiker Line Knutzon fortælle om sit teaterstykke 'Gruppe 8' her.

På Digital Boost-seminart talte også Emily Cramp fra ThinkHouse i England, kreativ dir. og partner Johannes Dybkjær Anderson fra Volume, Flemming Jessen, Online manager i SILVAN og Mikkel Hagedorn fra GroupM.

Kreativitet & Kommunikation holder ofte Digital Boost-seminarer med aktulle emner, og næste gang er temaet From Campains to Services, den 21. maj. 

 

Vil du vide endnu mere om content marketing? Du får en stak links, du kan boltre dig i:
Er du nysgerrig efter, hvordan du som brand kan bruge Youtube som content-kanal? Så læs Content marketing skåret ud i pap #1.

SEO-ekspert Thomas Rosentand fra Concept Interest fortæller dig om at skabe content via tekst. Og hvorfor du skal igang i dag. Læs artiklen Skriv eller dø.

Og så er du naturligvis nødt til at følge med på Contentmarketing.dk, hvis du vil holde dig ajour.

Content marketing skåret ud i pap #1

Bureaubranchen er om nogen spækket med buzz-words (læs fx Top 10 Buzzwords for 2013).

Nogle af dem kan du godt springe over, for man kan jo ikke have styr på ALT; andre er blot et synonym for noget velkendt (fx 'content manager', som jo bare er en facebook-administrator).

Og så er der de ord, du tror, du kan lade alle de andre namedroppe, til det dør ud.
Indtil ordet dukker op i dit synsfelt (eller over frokostbuffet'en) for 117. gang, og du indser, at du nok hellere må lære det at kende.

Sådan havde jeg det med 'content marketing'. Et smart marketing-ord, nogle slipsedrenge i 40'erne havde opfundet, tænkte jeg. Garanteret ikke noget, jeg behøvede at tage mig af. 

Indtil i onsdags, hvor jeg var til Digital Boost-seminar om content marketing - arrangeret af Kreativitet og Kommunikation.

Og nu skal jeg forklare dig, hvad content marketing er: 

  • Content marketing er reklame, som ikke lugter af reklame. Faktisk burde jeg slet ikke bringe ordet 'reklame' på banen hér.
  • Content marketing er indhold, du som brand giver dine brugere, og som brugerne faktisk kan bruge til noget.
  • Traditionel oplysning om produkter og tilbud er skrællet væk.
  • I stedet laver du (typisk) en video på Youtube, som dine brugere har lyst til at dele, har lyst til at se flere gange, eller som de kan lære noget af. Du giver reelt indhold med værdi til dine brugere.
  • Det er kun mellem linjerne, vi so brugere godt ved, at det i allersidste ende handler om et brand, som vil have os til at huske dets navn/dets produkt.
     

"Content marketing is a marketing technique of creating and distributing valuable, relevant and consistent content to attract and acquire a clearly defined audience – with the objective of driving profitable customer action"

- Fra Content Marketing Institute

TIl Digital Boost-seminaret talte bl.a. Nora Ziegenhagen fra Google Nordics. Ifølge Nora er det mest populære indhold på Youtube ofte dét, privatpersoner har produceret. Dygtige 'youtubers' har ofte større viral succes end et reelt brand. 

Hvad brands kan lære af de sejeste youtubers:
Hurtig handling. Lad der ikke gå 100 år, før du reagerer på fx en trend/tendens
Konsistens. Bliv ved at poste, og gør det regelmæssigt.
Lyt til dine brugere og svar dem straks, når de kommenterer.
Husk hook'et i dit indhold. Hold dine fans fast. Gør dit indhold spændende.
Fortæl om din (dit brand's) passion. Hvad betyder noget for dig, og hvad er du i verden for?

Sådan gjorde NIKE
Det kan være en idé at få en inkarneret youtuber til at producere dit indhold (content). På den måde bliver det typisk mindre 'tænkt'. Det er NIKE et eksempel på.

Hvad der hos NIKE startede med en strategi, en filmistruktør ved navn Max Joseph og hans inkarnerede Youtube-ven Casey Neistat, endte istedet med, at de to spontant smuttede jorden rundt for NIKEs budget. Pay off'et er #makeitcount, og hvad de biksede sammen, kan du se her:

3 content-udtryk, du skal kende
Nora fortalte også om, hvordan en succesfuld content-strategi skal indeholde begreberne Hero, Hygiene og Hub

Hero
Hero er et udtryk for en film, som fortæller om dit brand på en fin, sjov, interessant, spændende, inspirerende måde etc. Hvem er dit brand? Hvad står det for? Du får her en hero-film for den belgiske fødevarevirksomhed Alpro:

Hygiene-filmen
Konkret, brugbart indhold, dine brugere til enhver tid kan drage nytte af. Tutorials, guides eller video-foredrag. Club Matas er fx meget flittige til at give deres brugere content:

Ford har også lavet en sjov (hygiene-)video, der demonstrerer Ford's Door Protection:

Hub:
Hub er alt det, der kommer uden om dit reelle indhold (content). Hub er fx betegnelsen for det der gør, at dine brugere bliver hængende, efter de har set én film fra dig. Muligheden for at subscribe til din Youtube-kanal. At du fodrer dine brugere med flere forslag til relevante film. Gerne nogle med både hygiene- og hero-fokus. Og gør det let at søge efter dit brands indhold osv.

Det er del af begrebet content marketing. Jeg håber, du er blevet en lille smule klogere?
 

Jeg råder dig også til at læse med i morgen, hvor du får 2. del af min mini-intro til content marketing. Her vil du få danske eksempler, som IKKE har så meget med Youtube at gøre. Du får et fint eksempel på, hvordan du kan skabe forskelligt content på dit website. Og så lærer du et sej, dansk video-CMS-virksomhed at kende.

#Fredagsguf: 50 minimalistiske print

"Keep it simple, stupid"
Jaja. Du ved det godt.
Det er bare OVERHOVEDET ikke lige så let, som det ser ud.

Jeg har fundet en stak eksempler på ultra-minimalistiske printannoncer, du skal se.
Hvor lang tid bagmændene har brugt på at finde deres ultra-simple idéer melder historien intet om. Det er også ligemeget, for i dag er det fredag, og du har fortjent dit #fredagsguf.
 

MTV

MTV

Oral-B Dental Floss:"Food, it' no use hiding"


Oral-B Dental Floss:
"Food, it' no use hiding"

WWF: "It's your turn."

WWF: "It's your turn."

"No story gets away, CNN International"

"No story gets away, CNN International"

LEVI'S slim jeans

LEVI'S slim jeans

"Disconnect for a while. Read a book"

"Disconnect for a while. Read a book"

Du kan finde meget mere minimalistisk manipulation her.

Værdiladet reklame. Skal det nu være sjovt?

Vi har fået råbende (agressive) voice overs og giga-prisplash'es smidt i hovedet i mange år. For ikke at tale om fake fynsk dialekt, heldragter og syngende voksne. Og måske er smertegrænsen nået?

Flere og flere af de film, vi får serveret til vores 'hygge-i-sofaen-med-X-factor-og-kakaotoppe'-fredagsaftenener er værdiladede og bløde på en måde, vi ikke har været så vant til. Ikke med så korte intervaller i reklameblokken i hvert fald.

Jeg har fundet 4 danske film, som alle har blød, imageskabende branding til fælles - du får ikke skyggen af taktisk overtalelse i hovedet:

McDonalds - med DDB i ryggen - trækker ærlighedskortet i deres nyeste film 'Vi serverer gode øjeblikke. Udeladt er det taktiske budskab, den velkendte jingle og close-ups af saftige tomater og ditto bøf. Der er sprød branding på menuen:


Coop har med Advice i ryggen rullet en omfattende kampagne ud med omdrejningspunket 'Din Butik'.

Det er der bl.a. kommet et tv-spot ud af. Et spot som viser, at Coop er vores allesammens butik (Coop er ejet af sine medlemmer). Filmen emmer af 'jeg har også en stemme' og demokratisk retfærdighed. Kig selv: (Læs mere om den nye kampagne hos Bureaubiz her)


Naturligvis er Call Me's populære og prisvindende kampagne om at tale ordentligt også med her. Det er bureauet Jangaard, Mark & Ko, du skal give cadeau, hvis du kan lide filmen - som i øvrigt blev kåret til Årets Film ved True Award i 2012.


Også Invita med Nørgård Mikkelsen bag, er gået den bløde testimonial-vej i deres seneste film. I filmen medvirker rigtige Invita-kunder og ikke skuespillere. Du får blød musik, hvidmalet familieidyl i højglans og hele pivtøjet:


... Bare fordi du også lige skal se et internationalt eksempel på værdiladet reklame (for Chrysler):

Jeg ved godt, filmene har helt forskellige fokus. Og at du har klare meninger om, hvorfor den ene er MEGET bedre end den anden osv. Men den bløde, værdiladede pointe har de alle til fælles. 

Hvad synes du om de bløde film, som verden ser flere og flere af?
Har du gennemskuet dem og tænker, at det bare er en ny, kælen måde at lokke os forbrugere i fælden på?

Tænker du "Endelig tager brands'ene mig seriøst! Endelig kvalitetsreklamer i mit tv! Ja tak!"

Eller føler du, at det er en forloren gang følelsesidyl understøttet af noget påtaget storhed og 'nu skal vi alle sammen være venner'-budskab?

This Advertising Life

Kender du bare en smule til reklamebranchen indefra, ved du også, hvordan det føles, når det hele ikke føles så fedt, som det lyder.

Når der kommer rettelser i aller- allersidste øjeblik. Når kunden river alt dit magiske arbejde fra hinanden, fordi kunden ikke ved nogetsomhelst om, hvad der virker. Når der kun er kapers og noget med peberrod tilbage i kantinen, eller når fredags-bajerne er sat frem, og du OVERHOVEDET ikke har tid, fordi du sidder med en unødvendigt stram deadline over dit fyraftens-hungrende tophue-klædte hoved.

Vi kender det ALLEsammen. This Advertising Life er bloggen, som har sat ikke bare ord - men også GIF's - på dine følelser (vi har det hårdt).

Du finder verdens bedste blog (udover Reklamejam selvf.) her.

"When I go to a meeting that runs over lunch and see they're not providing food"

#Fredagsguf: Verdens sejeste Sarah Illenberger

#Fredagsguf i denne uge er fashionably late. Undskyld.

Casen i dag har ikke et entydigt fokus på reklame. Vi er mere ovre i noget kunstnerisk. Men jeg synes, det er vigtigt at få sådan et pusterum engang imellem; en kreativ bobbel, hvor der ikke nødvendigvis skal være et kommercielt output.

Jeg opdagede den tyske illustrator/layout'er/multikunstner Sarah Illenberger ved et tilfælde og blev fan.

Illenberger bevæger sig helt offline med det gode, gammeldags håndværk i fokus, og så er hun er mester i at vende verden på hovedet.

Hun har lavet alt fra magasinlayout i The New Yorker, butiksvinduer for Hermés (!), annoncer for AUDI, mega-origami og rigtig meget andet stunning stuff. 

Nogle gange må du lige glemme verdenssituationen og dedikere dig til én ting. Fx det her: 

Kæmpe-origami for duftfrisker-fabrikanten Ambipur. Når døren lukkes, folder blomsten sig ud.

Kæmpe-origami for duftfrisker-fabrikanten Ambipur. Når døren lukkes, folder blomsten sig ud.

"Wie oft mastibiert du im Monat?" Bragt i Neon Magazin i forbindelse med en undersøgelse af unge og deres sex-vaner.

"Wie oft mastibiert du im Monat?" Bragt i Neon Magazin i forbindelse med en undersøgelse af unge og deres sex-vaner.

Illustration til Enroute Magazine, til en opskrift på Chili Con Carne, der indeholdt mere end 50 ingredienser.

Illustration til Enroute Magazine, til en opskrift på Chili Con Carne, der indeholdt mere end 50 ingredienser.

"Calorie Counting". Til en artikel i The New York Times Magazine, som handlede om kalorier og slankekure, lavede Illenberger en række illustrationer. Bl.a. denne.

"Calorie Counting". Til en artikel i The New York Times Magazine, som handlede om kalorier og slankekure, lavede Illenberger en række illustrationer. Bl.a. denne.

Da Hèrmes åbnede i KaDeWe i Berlin, lavede Illenberger en flot vinduesudstilling kun vha. pap og papir. Udstillingen fyldte 10 vinduer, og viste nogle af Hèrmes' ikoniske produkter.

Da Hèrmes åbnede i KaDeWe i Berlin, lavede Illenberger en flot vinduesudstilling kun vha. pap og papir. Udstillingen fyldte 10 vinduer, og viste nogle af Hèrmes' ikoniske produkter.

Goodyear fik Illenberger til at lave en række totempæl-inspirerede figurer af dæk m.m til deres kampagne.

Goodyear fik Illenberger til at lave en række totempæl-inspirerede figurer af dæk m.m til deres kampagne.

Du kan se meget mere Illenberger på hendes website lige her.

Er du flink online? Eller en muggen udgave af dig selv?

Hvis Emma Gad læste med på Nationen eller 117 andre online fora, ville hun dåne af skam. For dérinde taler vi grimt til hinanden. Det flyder med 'fuck', 'møgso', vred bydeform og et inferno af vrisne udråbstegn (hids dig lidt ned, hvis den slags ukvemsord sidder løst på dig, ok?).

Nu har Fucking Flink i samarbejde med bl.a McDonalds og Microsoft skabt bevægelsen Online Overskud, som skal gøre os danskere opmærksomme på at tale pænt til hinanden online. Læs bevægelsens manifest her

Målet er bl.a. en fredelig kapring af nettet i 48 timer fra den 27. marts. En kapring, der skal sprede kollektivt overskud og flink-hed online. Læs mere om kapringen her.


Se filmen og få forklaringen bag Online Overskud:

Indtil kapringen kan du på Online Overskud læse om folk, der allerede er udøvere af disciplinen 'online overskud', og du kan få tips til at blive mere flink online. 

Lars AP - stifter af Fuckin Flink

Lars AP - stifter af Fuckin Flink

Jeg er lidt nysgerrig:
Er du selv en hidsigprop bag skærmen, når gardinerne er trukket for, og ingen kan se dig?

Kan du trække på skuldrene og grine af andres underskud online - eller bliver du så harm, at du er nødt til at give igen og slippe et lille bandeord mod de andre?

Synes du Fucking Flink er en gang jubelidiotsime med et på forhånd tabt slag, fordi vi danskere bare ER sure? Eller tror du på, at vi sammen kan vende surheds-skuden, hvis bare nogen går forrest og bærer fanen?

God weekend! :-)
(du får endda en flinkheds-smiley i dagens anledning)

Reklamejam møder Nicolas Thomsen

Kreativ direktør i app-virksomheden Shape, tidligere art director i reklamebranchen
og big time vinder af YCCA og Aurora Youngsters 

Reklamejam møder i denne uge Nicolas Thomsen, som er bare 29 år og indehaver af mange skarpe betragtninger om reklamebranchen.

Bl.a. kan du læse om, hvorfor det er sjovere at lave apps end reklame, hvorfor projektledere er bandlyst i hans egen virksomhed - og er du ung i branchen, får du et par tips, du bør skrive dig bag øret.

Nicolas tager dig med på rejsen fra purung reklamedreng over app-udvikler på fritidsbasis og til nu, hvor han står i spidsen for en af Danmarks førende app-virksomheder. 

Du får Nicolas råt for usødet i Reklamejam møder Nicolas Thomsen.

6 film, der giver dig gåsehud

Warning: Vi er i det sentimentale hjørne idag. Reklamer er nemlig ikke altid larmende og irriterende; de kan også snige sig ind under huden på dig og genopstå som strittende gåsehud på din underarm. Måske kan de endda fremkalde en tåre hos særligt sarte og følelsesladede mennesker (det gælder naturligvis aldrig undertegnede).

Pointen med den slags (cheasy?) reklamer er typisk at få dig til at tænke over noget. At agere anderledes. At donere penge eller i det mindste sprede et budskab. Det er med andre ord sjældent, at en reklame for nye barbecue-grøn-te-mango-chips spiller særlig meget på dine følelser.

Jeg har samlet en stribe følsomme reklamefilm, du lige skal bruge 5 minutter på. Bare så du kan mærke, at du lever:

- hvis du i forvejen har en 'let-til-tårer' dag eller netop har brugt en halv time på at lægge makeup, så vent lige et par timer.
 

1. film i rækken er filmet real time på et liberiansk hospital for Save The Children (Red Barnet). Filmen er helt ny og aktuel, og bag kampagnen står Adam&EveDDB i London. Kampagnen skal gøre dig opmærksom på de millioner af nyfødte, som hvert år dør lige efter fødslen. Primært i u-lande.

Filmen bliver vist på tv i britiske reklameblokke p.t. og er en smule barsk:


Nummer 2: Film for færdselssikkerhed er ofte en fuldtræffer, når det kommer til sørgelighed og kuldegysningsfaktor. Denne er for Rådet for Sikker Trafik og lavet af Nørgård Mikkelsen:


Denne 3. og spritnye, aktuelle film er også for Red Barnet i England og efterlader dig mere chokket end egentlig rørt. Synes jeg. Den er et vel-eksekveret - og uhyggeligt - eksempel på, hvor hurtigt livet kan tage en makaber drejning:


Følsomheds-film nummer 4 er for luksus-hotelkæden Shangri La. Filmen er sindssygt flot lavet, men tangerer stærkt til cheasyness, og der bliver ikke sparet på hverken musik, location eller sødblødne effekter. Her er virtuos stemning for alle pengene. Og måske du bliver en smule varm om hjertet?


Denne 5. film er ovre i den mere livsbekræftende ende af følsomhedsskalaen. Den er lavet for Procter&Gamble op til OL i London 2012 af bureauet Wieden + Kennedy og hylder mødre verden over. Se selv hvorfor (når du har hentet en pakke Kleenex):


Film nummer 6 er endnu et eksempel på, at tårevædende film ikke partout skal have et sørgeligt omdrejningspunkt. Tænk bare på Merci. Fordi min søster åbent har indrømmet, at hun har fældet tårer til Merci-reklamerne, har jeg taget en gammel sag med her:

Du slipper ikke - jeg har et par spørgsmål:
Overgiver du dig fuuuldstændigt, når reklamer spiller på alle violinerne og nærmest skriger 'vi vil se tårer, vi vil se tårer!!'? Eller har du ikke meget tilovers for ovenstående gang følelsesporno? 

Og har du selv nogle bud på reklamer/kampagner, der har gjort indtryk på dig? (Nu vi alligevel er i gang)

#Fredagsguf: Frøperspektiv

Jeg har valgt 2 cases som ugens #Fredagsguf i denne uge.

Den første, du får, er 'Follow the Frog' for Rainforest Alliance - skabt af Max Joseph. Filmen gør et stort nummer ud af, hvad du skal DROPPE at bryde din hjerne med, hvis du gerne vil agere bæredygtigt i hverdagen. Den er ret fin:

 

Og fordi jeg ikke kan nøjes med at give dig én #Fredagsguf, får du da også lige denne nye, provokerende sag fra DHL. Bureauet bag er tyske Jung von Matt (besøg deres website næste gang, du skal overspringshandle):

Da Nørreport blev til boghandel

Ok - det er lidt siden, men ikke desto mindre vil jeg dele det med dig: 

SAXO begik et vellykket stykke julepromovering af deres bøger i december.
Næsten hele øverste etage i Nørreports metro var beklædt med (folie-)bogreoler fra gulv til loft. 
På alle bøger sad en QR-kode, så handlen kunne klares på stedet.

En rigtig fin gimmick, der ovenikøbet pyntede på den ellers grå metro.

biblio1.jpg
biblio2.jpg
biblio4.jpg
biblio3.jpg

Rynkeby: Gammel abe ruster aldrig

Rynkeby har - med Nørgård Mikkelsen i ryggen - meldt sig på banen med en imponerende film. Kampagnens omdrejningspunkt er 'Make it a beautiful day' og den velkendte Rynke er atter hovedperson efter 8 års pause fra rampelyset.

Filmen er blevet til i London af The Mill, som bl.a. har skabt og renderet hvert eneste lille hår på Rynke. Og den slags koster. Cadeau til Rynkeby for at ville gå linen ud og all in på projektet.

Du får Rynke på slap line her:

Kampagnen med Rynke skyldes bl.a. den nye nektar Rynkeby 50%, som indeholder 50% færre kalorier end almindelig nektar (nej - det er ikke en juice..). 

23csksn6x2titg7b.jpg

 

Du har muligvis fanget, at Rynke er 3D-skabt, og der er da heller ingen god grund til at bruge en ægte abe. Det overbeviser The Mill dig om i denne flotte film om aben Peta, der er 3D-skabt fra ende til anden:

Og nu tilspørger jeg dig:

  • Hvad synes du om, at Rynke får et comeback?
  • Tror du, filmen får 1 million visninger på Youtube, som er Rynkebys succeskriterie?
  • Deler du filmen med dine venner? 
  • Får du lyst til at smage produktet?

Malaco er ude med snøren

Revolt har lavet en kampagne for Malaco, der skal få dig til at donere et par håndører til de danske hospitalsklovne. En del af kampagnen er Snørespillet, som faktisk er ret sødt.

Snørespillet handler om at scrolle og scrolle og scrolle og scrolle og scrolle til din finger får åndenød, og Malaco-elefanten har slubret hele snøren i sig. Man tror det ikke, men spillet slutter faktisk på et tidspunkt.

fb.png

Et utroligt simpelt spil, men det er netop også det skønne. Jeg kunne ikke lade været at smile af det, og er sikker på, det nok skal give lidt penge i kassen hos klovnene. 

Prøv selv - og skriv gerne, hvad du synes?

Her smider jeg så lige Basim ind fra højre, fordi han er så god til at snøre snører i sig. Eller hvad disciplinen nu hedder:

Hvilke reklamer var de mest åndede i 2013?

Jajaja, 2013 er så last year og vi er videre forlængst, men det forhindrer mig nu ikke i at linke til en artikel på Kommunikationsforum, hvor Paul Hertz smækker de danske reklamer, han synes er 2013's dårligste, op in your face.

Paul viser bl.a. film med stjerneskuespilleren (hm hm) Mikkel Hansen og med Søren Østergaard - men heldigvis også en række superlækre eksempler på god reklame. Du kan læse Pauls kritiske indlæg her.

Jeg har nu 2 spørgsmål til dig:
Hvilken dansk reklame/kampagne synes du, er den bedste?
Og den værste?


Du får reklamen med Mikkel Hansen her (hold dig nu for fa'en til den håndbold Mikkel!).


Som plaster på Mikkel Hansen-såret får du denne wauw!-film fra Ogilvy (læs om kampagnen her), som er lavet for Mellemfolkeligt Samvirke: