STÆRKT! 8 youngsters vinder Cream Award!

I skrivende stund er der 8 unge fra DMJX, som vælter sig i et orgie af champagne, damer, smøger, overlegne status updates og massiv stolthed.

Det forestiller Reklamejam sig i hvert fald.

De 8 styks mand- og kvindfolk har nemlig fået at vide, at de er blandt de 20 vindere af Cream Competition
Det' satme sejt.

TEEEEELØØØØKKKEEEE for HELVED'! 

Til

Niklas Hultquist & Frederik Voetmann
- for den her rimeligt pæne mappe.

Stefan Arnoldus & Jacob Nørremark
- for deres ret flotte stuff, som ligger på Linkedin.

Anne-Sofie Kromand og Gustav Holst Eskildsen
for de her superflotte arbejder

Sebastian Risom Drejer og Mads Schmidt
for de her wauw-ting

Vinderne er fundet blandt kreative unge i HELE verden, så det er mildest talt et nåleøje, de 4 teams er smuttet igennem. Og præmien? En dag med eliten.

I år er det Grey London, der lægger lokaler til. Og den 17. september får de 20 vindere så lov at møde kreative direktører fra verdens bedste bureauer og vise deres mapper frem. 

Reklamejam vurderer, at det lugter lidt af et farvel til a-kassen..

Fredagsguf: 3 illustratorer, der forskønner din dag

Illustratorerne er en mindre, men vigtig del af reklamebranchen. Efterspørgslen af tegnere er blevet væsentligt mindre i branchen med årene, men der er stadig brug for dem. Det vil der nok være længe endnu. For når de først folder sig ud, illustratorerne, sker der magiske ting.

Ugens Fredagsguf er en hyldest til dem, der kan tegne dét, vi andre drømmer, og for hvem en tusch bliver til en tryllestav.

Du får 3 bud på illustratorer, som jeg er faldet over.

Kender du selv en eller flere illustratorer, der fortjener credit, så nævn dem endelig i kommentarfeltet.

Den første illustrator, jeg har fundet, hedder Lovisa Oliv og er svensk. Hendes streg er let og fantastisk, og på hendes site kan du se både fashion, beauty, avantgarde, lifestyle m.m.

Den næste illustrator er dansk. Han hedder Johannes Bojesen. Han er usædvanligt talentfuld, og kigger du på hans site, ser det ud som om, han kan tegne og illustrere alt. Alt. Johannes var i øvrigt illustratoren bag Ogilvy's Fernet Branca-film 'Bitter Voucher', som du ser nederst.

Nedenfor får du et mini-udpluk fra Johannes' mappe - men LOV mig at tage et smut forbi hans portefølje her

Den sidste illustrator er svensk og hedder Stina Persson. Hun har et ret personligt udtryk, som hun flere gange har inkorporeret i kommercielle projekter:

Mangler du en illustrator til din næste kampgane, er her i hvert fald nogle smukke bud. De er måske ikke helt billige - men hva' fa'en. Prisen er glemt, når kampagnen står funklende færdig.

God weekend!

Nyt dansk mobilselskab vil gøre verden til et bedre sted

Danmark har fået en virksomhed, der lever sin CSR-strategi for fuld udblæsning.

For det nyopstartede, danske mobilselskab GreenSpeak er CSR ikke blot en mission nedfældet på et par linjer i personalehåndbogen. Næ, når folkene bag GreenSpeak siger, de vil gøre verden til et bedre sted, så mener de det faktisk.

Men fordi vi efterhånden kender telebranchen, kunne man tro, at her blot er tale om en gang frelst salgs-ævl pakket ind i økologiske argumenter og serveret af CBS'ede slipsedrenge med hurtigknippersko.

Reklamejam har nu på fornemmelsen, at GreenSpeak mener det. At GreenSpeak er en oprigtigt velmenende virksomhed, du skal tage hatten af for.

For GreenSpeak GØR faktisk verden til et bedre sted. For eksempel donerer virksomheden al overskud til velgørende formål. Og du kan som kunde selv være med til at bestemme, hvilke. 

Og så er månedslønningerne på max 30.000 kroner for alle medarbejdere. Også direktøren.
Indtil videre arbejder folkene bag GreenSpeak dog gratis. Virksomheden skal lige give overskud, inden der er råd til lønninger. 

Virksomheden satser på et kundekartotek af ligesindede; dvs. kunder, der har lyst til at støtte gode formål. Kunder, for hvem det ikke er afgørende, om abonnementet kan fås en smule billigere hos konkurrenten.

Du kan med GreenSpeaks egne ord høre, hvad den usædvanlige forretningsstrategi går ud på:

Fra Reklamejams side er der fuld thumbs up til virksomheden. Nøj, hvor er det dejligt med en (umiddelbart) gennemsigtig virksomhed med en så flot strategi. Jeg håber, GreenSpeak får medvind i de grønne sejl - og at vi ser flere af den slags virksomheder fremover.

Besøg GreenSpeak's eget site og like deres Facebookside her

Fredagsguf: Animationsfilmen, der gør din fredag flyvende

Reklamejam har fået fingre i en film, du skal se. Den har ikke en disse med reklame at gøre, men det er heller ikke så vigtigt, for din inspiration skal jo alligevel komme alle mulige steder fra.

Filmen er et stykke animation, hvor to tegneseriegutter fræser byen rundt i en truck. Det er for drengerøve og reklamedamer, der kan skal have sparket weekenden i gang:

Det er animations-sammenslutningen The Line i London, der står bag. Og du kan i øvrigt få en masse indblik i filmens tilblivelse lige HER, hvor du også kan hente musikken gratis.

Derfor hater bil-elskere på amerikansk modebrand

Det amerikanske modebrand Rag & Bone har begået en kampagnefilm, der spot on har ramt bil-elskere verden over. 

CarBuzz kalder fx filmen for 'blasfemi'. 

Umiddelbart en standard-film. Og dog.
Filmen viser 1 stk. skinny, kvindelig model som poserer iført bare ben, uldfrakke og sur attitude, og en flot bil, der bliver smadret af stor sten. Bum.

Umiddelbart en standardløsning i kampen om opmærksomhed. Men wauw-effekten ligger som bekendt i detaljen:

Den ikoniske Porsche 911
Furoren skyldes, at den Porsche, der optræder i filmen, er den ikoniske 911'er fra 80'erne. Modellen er sjælden, og langt de fleste af hankøn vil give deres højre testikel for netop dén bil. Derfor er filmen så top-hamrende provokerende og går lige i hjertet på kendere.

Havde Rag & Bone (eller deres bureau) ikke haft den mindste indsigt i biler, havde de måske bare valgt den nyeste 911'er, som Porsche bare kunne sprøjte en ny ud af. Men så var omtalen udeblevet.

Rag & Bone's træk er sådan set raffineret nok, hvis man skal se nøgternt på det (selvom det er svært). Prøv selv:

Fredagsguf: Content med happy ending

For et par år siden lavede Cornetto en stribe kortfilm om kærlighed og begær. Konceptet  hed 'Cornetto Cupidity Love Stories'

Jeg har valgt de to film ud, jeg bedst kan lide, og som tryllebandt mig første gang, jeg så dem.

De har dog intet med is at gøre. De er 7-8 minutter lange og handler om kærlighed og love stories (andre af filmene flasher i højere grad Cornetto-vaflen, men jeg synes, det fungerer allerfinest, når brandet er helt underspillet og ikke optræder i filmen).

 Det er knaldflotte eksempler på content, der giver mig en oplevelse. En lille oplevelse bevares, men jeg er underholdt uden at tænke på, at det er et brand, der står bag. 

Der er goodwill til Cornetto, og du får mine 2 favoritter her:

Det er meget blødt og sødt og lige så violinerne spiller, men det er sgu fint lavet. 

Du kan se flere film - og læse mere om dem - hos Adweek
Det er MOFILM, der står bag filmene. 

PS: Beklager, hvis det ikke var dén happy ending, du forestillede dig, da du så overskriften..

Euroman går i kødet på bureauerne

Regel nr. 1, hvis du vil have fat i de unge er: Drop at tale som de unge. Det er gennemskueligt ad pommern til.
Og det lugter langt væk af lidt for voksne bagmænd uden ordentlig indsigt.

Alligevel dukker 'ung med de unge'-kommunikation op fra tid til anden, og nu har selv Euroman fået nok. I hvert fald harcelerer herremagasinet over en stribe særligt 'ungdommelige' kampagner som fx disse: 

Fedt at se, skattekronerne bruges fornuftigt.
Det bliver i øvrigt værre:

Det bliver endnu værre (her tabte Reklamejam underkæben helt ned gennem gulvet..):

Når kunden skal være kreativ...
Reklamejam ved godt, at ovenstående film ikke er udviklet af bureauer. Det håber jeg i hvert fald ikke. Mon ikke det er partierne selv, der har fået en 'sjov og kreativ ide'..? 

Og hvis der står bureauer bag de to politiske film, gætter jeg på, de kreative har fået vredet armene om.

'Vi skal lave en viral film!'...
Filmen med den grønne abe nægter jeg at tro, et bureau har udviklet. En eller anden hos omdeler-firmaet har derimod fået en virkelig god ide om at lave en 'viral film med skjult kamera og sort humor og ej hvor bliver det vildt og ungt'.

Suk. Pil jeres abe-film af Youtube, før I skader jeres brand yderligere.

Morale: Du skal kommunikere ærligt. Til alle
Uanset om der står et bureau bag kampagnerne eller ej; indlægget her er en generel opsang til os alle: Kommunikér ærligt og raffineret til de unge. Nøjagtigt som du gør til alle andre målgrupper. Skuespil og påtagethed holder alligevel aldrig. 
 

Se flere tåkrummende 'ung-med-de-unge'-eksempler her.

Fredagsguf: Nogen tager pis på Apple's kampagne.

Reklamejam befinder sig i skrivende stund i USA, og eftersom det stadig er fredag herovre, er Fredagsguffen on time.

Here we go:
Apple kører lige nu en kampagne, der viser, hvor smukt iPhone 6 kan forevige verden.

Du får lige et hurtigt snapshot af kampagnen (skudt med gammel iPhone 4):

Det sjove er, at Elite Daily har lavet en lille film, der viser, hvordan tingene reelt forholder sig, når man filmer med sin iPhone:

Og så har Coca Cola Middle East lavet denne fine film om, hvordan fordomme bliver gjort til skamme: Den kom ud under ramadanen og er ganske tiltrængt: 

Endelig får du en outdoor, som har forstået, hvad det handler om. ØL og GRATIS. 

Det london'ske bureau Fold7 og Carlsberg satte en outdoor op i London og tilbød gratis øl. 2 ord, der går rigtig godt i spænd verden over. Simpelt. Smart. Overlegent:

Fanget på gaden

Det er længe siden, du har fået et ærligt indlæg med snapshots fra gaden (og omegn).
Derfor har Reklamejam har samlet til bunke, og du får en blandet landhandel af noget nyt og noget gammelt, noget lånt og noget blåt: 

Vi starter i outdoor-kategorien. Frisko er ude med en pjattet - men ret sød - kampagne.
Meget simple outdoors, som er så tilpas onkel-humor-platte, at Reklamejam er faldet for dem.
Du har med garanti set dem rundt omkring. Ellers får du én af dem her (i ringe billedkvalitet, sorry)

I England hedder Frisko Wall's, og i 2014 lavede Wall's en kampagne, som ovenstående nok er tænkt ud fra. Helt fint. Det er Adam&EveDDB, der står bag den oprindelige kampagne. Hvem der står bag den danske version vides ikke i skrivende stund.

Næste ting, du skal se, er en annonce, jeg fandt på nettet. Nettet er fyldt med lige dele guf og lige dele skrammel. Annoncen fra Tassimo er på vej over i sidstnævnte kategori.

Hvad laver den svenske skuespiller Mikael Persbrandt i ungdoms-sweatpants, Adidassneaks og business-coat på en dunkel badebro med den p.t. obligatoriske hånd-tatovering (gaaab) og et 'du-skal-ikke-ønske-at-møde-mig-i-en-mørk-gyde'-blik i øjnene? Han nyder nok sin kaffe (den minimale turkis sag i hans hånd). Det er bare en smule ...forstillet.

Og hvorfor gør de et stort nummer ud af, at det er uden filter? Kaffe bliver da ikke mere filter-agtigt, end når det kommer fra en kapsel, der smager af kunstighed og anti-hjemmebryg.

Og er det ikke netop lidt forstillet at sige, at 'du skal følge øjeblikkets indskydelse og lytte til dit indre jeg, når du vælger den helt rigtige kaffesort til din næste kop kaffe'..? 

- Rolig nu. Vi taler om kapselkaffe i den billige ende. Og Tassimos webunivers udstråler alt andet end ægthed og uden filter. Det må det også gerne. Men hvorfor gør annoncen så det modsatte?

Så er vi tilbage i outdoor-kategorien. Den digitale boghandel riidr.dk har leget med ordene.

Om det udtales 'ridder' (som i sådan én fra eventyrene med skjold og til hest) eller 'rajder' eller 'reader', skal man lige blive enig med sig selv om. Jeg var igennem alle muligheder, inden jeg tænkte, at 'reader' nok er måden at udtale det på.

Det lyder jo bare ikke supersmart at sige, at man reader om et eller andet. Kun hvis du husker at reade Reklamejam!
Ej. Dur ikke helt.

Nedenfor ser du en del af den kampagne, som undertegnedes tidligere bureau, Ogilvy, netop har haft i æteren for Dansk Mælk. En rigtig fin outdoor fra en rigtig fin kampagne.

Og Reklamejam er fuldt opdateret på bagmændene: Det er AD'er, Camilla Ploug, der har illustreret, og tekstforfatter/krea-direktør, Jakob Staalby, der får credit for tekst:

Props til Landbrug og Fødevarer - og deres bureau (?) - for at pynte på byen med gode outdoors. Ok, 'pynte' er måske et fejlcastet ord her. Men sjov er den. Og fedt at landmændene indsamler pis. 

Til sidst får du lige 4 emballager fra min mors køkken, som fortjener noget shine (altså emballagerne (måske også køkkenet..)).

Og apropos shine: Hvad du ser her, er en ret fin emballage til noget så smart som pudsemiddel til kobber. Brasso. Det ligner noget fra en svunden tid, og har da også set nogenlunde ud som på billedet siden 1900. Den holder stadig:

Og så får du lige en af dagligdagens mindste emballager. Alligvel er den ikke pakket ind i nordisk, minimalistisk hipster-design, som ellers ses overalt lige nu.

Tordenskjolds overlegne fjæs har siddet på dén æske i 150 år (!), og jeg synes, der er nogen fint over, at man stædigt beholder det ældgamle billede af en mand med lækkert garn, som ingen unge aner, hvem er i dag: 

Kampagne: Bliv donor og få en logo-tatoo

Giv Blod i region hovedstaden har været ude med kampagnen 'Et prik for livet'. Kampagnen skulle rekruttere bloddonerer - og meget gerne unge mænd, da det særligt er dem, der mangler i blodbanken.

Fair nok. Det er en god sag, så det må de gerne reklamere for.

'Et prik for livet' er dog en mere kontroversiel kampagne, end vi normalt ser fra blodbankens side. 
Kampagnen opfordrer til, at du kan få en tatovering af Giv Blods logo inkl. din blodtype.

Det er et af disse motiver, du kan vælge at få tatoveret, hvis du vil sprede budskabet om at blive bloddonor.

Det er et af disse motiver, du kan vælge at få tatoveret, hvis du vil sprede budskabet om at blive bloddonor.

Kampagnen peak'ede den 15. juni på Gammel Torv i København, på Den internationale Bloddonor-dag. Da blev de første tusser lavet til 200,- kroner. Det er The Old Barbershop, der står bag, og tussen koster i dag 400 kroner, hvilket er en fordelagtig pris, ifølge Giv Blod. 

Du er stadig velkommen til at komme ind og få tatoveringen, selvom kampagnen som sådan ikke længere kører.

Men kampagnen deler vandene. Og først og fremmest kunne man jo tænke:
"Får man ikke netop karantæne i blodbanken, efter man er tatoveret?" Og jo, det gør man.
Men som de siger på Giv Blods Facebook-side, så kan det times på en måde, så man kun er væk fra blodbanken i 4 måneder. Normalt går der alligevel 3 måneder mellem hver tapning.  

Et af de større kritikpunkter handler om, at region hovedstaden inden for andre områder netop oplyser om faren ved tatoveringer. Og derfor giver det ikke mening, når en anden instans af regionen opfordrer til tatovering. 

Jørgen Serup, professor og leder af Tatoveringsklinikken, Bispebjerg Hospital, siger:

"Det trækker i to vidt forskellige retninger. Med det her initiativ er GivBlod med til at skabe tatoveringsofre, som vi skal reparere her på Bispebjerg. Det er en eklatant logisk brist, som ikke kan rummes indenfor den samme region. Det kan ikke være meningen, at GivBlod skal skabe sygdom".


Og så er det lige dén med, at den røde tatoveringsfarve er den farligste, hvilket professoren også nævner i et interview med TV2 Lorry.

Hos Giv Blod siger man, at muligheden for tatoveringen er et ønske, bloddonorene har givet udtryk for gennem længere tid. Det er derfor en specifik måde at imødekomme de unge på.

Læs selv, hvad Giv Blod siger om kampagnen på Giv Blods Facebook-side:

Hos The Old Barbershop vurderer de, at ca. 3000 danskere har fået tatoveringen indtil nu. 
Se fx her, hvad Ottilia siger om sin nye tatovering:

Reklamejam synes, det er overraskende mange, der gerne vil have et logo forankret på kroppen.
Men måske er det blevet en trend. René Dif fik jo også Masterchef-logoet tatoveret på armen, da han vandt programmet:

Tillykke til Dif. 

Til gengæld synes Reklamejam, du skal se at få meldt dig ind i bloddonor-klubben, hvis du ikke allereder er der.
Meld dig som bloddonor her.

Nå. Hvad synes du så?
Ville du overveje tatoveringen?
Og hvad synes du egentlig om at få et logo tatoveret?

Fredagssguf: Danske vindere i Cannes Lions 2015

Reklamejam har ikke været repræsenteret ved reklamebranchens årlige rosé-fest i Cannes i år. Helt uhørt. 

Men det skal ikke fraholde Reklamejam fra at smide et kæmpe tillykke ud til de danskere, som på fornemste vis har formået at tæmme løverne og hive dem hjem til det danske fædreland.

KAN I FORSTÅ DET?
DET ER PISSEGODT ARBEJDE!!

Overblikket over, hvilke danske arbejder, der har vundet i Cannes, kræver, man åbner sine nyhedsbreve, klikker, scroller, læser, klikker lidt mere, følger med på Twitter og Facebook og forsøger at holde overblik.
Puha. Sikke en masse arbejde.

Derfor har Reklamejam samlet til bunke. Du får samtlige danske vindere ved Cannes Lions 2015 her:


Vi starter i den unge, pisseseje afdeling: Danske Louis Meyer fra Miami AD School var en af vinderne ved Future Lions 2015 - sammen med Elton Rhee og Ludvig Pehrson:

Den unge filminstruktør Martin Garde Abildgaard fik en flot 2. plads ved The Advertising Producers Associations, som afholdes i Cannes hvert år. Martin vandt i kategorien Video Art:

Ogilvy hev 2 bronze hjem i Cannes. Dælme godt gået. Den ene var i Lions Health i kategorien 'Pharma' for filmen The Last Letter. Kunden er Biogen.
(virkelig vigtig bonusinfo: Det er undertegnedes hånd, der medvirker i filmen):

Den anden bronze, Ogilvy hev hjem, var for Youtube-filmen 'Content Extinct' for WWF. Den vandt i Promo & Activation-kategorien:

I kategorien Design Lions vandt Hello Monday en sølvløve for deres The DNA Project i samarbejde med musikeren J.Viewz:

Vi fortsætter på designfronten: AIAIAI og Kilo Design hev en guldløve hjem i Product Design. Prisen blev givet for arbejdet med hørebøfferne TMA-2 Modular Headphone system

Klik på linket til websitet ovenfor. Det er ret fint lavet.

Klik på linket til websitet ovenfor. Det er ret fint lavet.

Uncle Grey's Canon Gig App vandt 1 sølv i Promo & Activation og 2 bronze i forskellige underkategorier i Mobile:

Uncle Grey hev også en sølv- og bronzeløve hjem i Cyber for arbejdet med Webers digitale kommunikation:

På den semi-danske front (og stadig i Grey-regi) blev der også vundet. 
Danske Per Pedersen hev en Grand prix og 3 guldløver hjem sammen med Grey New York. Fantastisk. 

FIlmen 'Interception' for Volvo vandt både en Grand Prix i Direct samt en guldløve i en underkategori af Direct:

Samtidig vandt Per Pedersen og Grey NYC to guldløver for The Gun Shop. Kunden var NGO’en States United to Prevent Gun Violence. Guldløverne blev hevet hjem i forskellige kategorier under Promo & Activation:

Ovre hos Grey London har fædrelandet også markeret sig. De to unge knejte, Rasmus Smith Bech og Jonas Roth, udgjorde nemlig det kreative team bag Volvos Life Paint-case. Life Paint vandt en grand prix i Promo & Activation:

Og så er der Brandhouse's Odd Love for Interflora. Filmen er som eneste danske film nomineret i Film-kategorien. 

Så vidt Reklamejam har forstået, er afgørelsen ikke kommet endnu, så om Brandhouse vinder en løve, må dagen vise. Men den fortjener sgu én:

Et ret stærkt Cannes-år for den danske bureaubranche! Reklamejam håber, I har ladet roséen flyde i stride strømme derude og fortsætter det gode arbejde, når I kommer hjem - selvom bureauets automatkaffe smager af hverdag, og vejret er meget langt fra det sydfranske. Cannes er tilbage allerede om et år, så keep up the good work!

Hvis der er nogle danske vindercases, Reklamejam har glemt eller overset, så skriv det endelig i kommentarfeltet!

God weekend :)

Fredagsguf: Cannes-håb 2015

Internettet flyder over med Cannes-predictions, og den klub vil Reklamejam også være med i.

Men at lave en personlig liste over de bedste cases, tager jo 1000 år, og når nu så mange allerede har gjort det, lukrerer vi lige på dét. Derfor får du et link til Grey's Per Pedersen, der - som altid - har taget sig tiden til at lægge 100 gode bud ud på Pinterest, lige her

Godt arbejde, Per!

Næste gang, du har et stille øjeblik, hvor din Twitter-newsfeed står stille, og hvor ingen sender dig Candy Crush-invitationer (tænk, at folk stadig gør det), så smut på undertegnedes yndlingsmedie og kig Cannes-lækkerier.

Du får et par af årets bedste bud her, i følge Per P.:

05e7ad8423648dc0847bb061f2cd9d0a.jpg
3e01506fd6ad65d2b0d48d38d0551801.jpg

Og der er MANGE flere guld- sølv- og bronzekorn her.

Fredagsguf: Ad-filter og analog magi

BETC i Paris har lavet en ad-blocker - undskyld - et ad-filter for D&AD

For som de siger hos BETC:
"We wanted to demonstrate that people don't hate advertising, they just hate bad advertising".

I stedet for helt at fjerne reklamerne på Youtube, gør ad-filteret, at du kun får de gode, Pencil-vindende reklamer. Smaaart:

Og så får du også OK GO's musikvideo. Bandet er kendt for spektakulære videoer - og er OK GO helt nyt for dig, skal du Youtube dem for at få mere guf!

Måske har du måbet over denne film mange gange, men ikke desto mindre er den perfekt at skyde en 'solskin-og-snart-Northside-om-ikke-andet-så-weekend-da'-fredag i gang på:

Hold dig knivskarp med minimum indsats

Der er 2 vigtige ting, jeg vil dele med dig:

Det første handler om nyhedsbreve:  

Hvor mange nyhedsbreve læser du til bunds? Garanteret ikke mange. Sådan har jeg det i hvert fald (og jeg er endda tekstforfatter og læser derfor det meste).

Ét af de få nyhedsbreve, jeg faktisk læser fra ende til anden - og ofte har en fest med at læse - er dem fra Bigum&Co

Nyhedsbrevene fra Bigum&Co stikker ALLE rekorder i at være i øjenhøjde og i talesprog. Uden at det bliver lallet og forvirrende. Det er rart og let at læse, det er underholdende og givende. Og ikke mindst er tonen inspirerende.
Så pyt med, at nyhedsbrevene ikke er korrekturlæst til fingerspidserne. Det er ikke afgørende og fjerner ikke professionalismen.

For at selv at læse med, må du nødvendigvis tilmelde dig nyhedsbrevet. Det kommer ikke ret tit, så ingen fare for spam. Tilmeld dig nyhedbrevet fra Bigum&Co.

Foto venligst lånt fra Bigum&Co. 
 

Det andet handler om Social Media Summer Camp:

I Bigum&Co's seneste nyhedsbrev, opfordrer de mig (og dig) til at tilmelde os deres Social Media Summer Camp

Social Media Summer Camp er en lukket gruppe på Facebook, hvor Bigum-teamet hele juli holder dig knivskarp og opdateret med seneste SoMe-nyheder, gode cases og naturligvis: guldkorn til din egen social media-strategi og online tilstedeværelse. 

Så kan ingen se i august, du har holdt sommerferie med stængerne oppe - for du kan opdatere dig med et snuptag ét eneste sted på nettet i juli.

For 249,- i alt, får du eksklusiv adgang til gruppen og adgang til det netværk af ligesindede, som også er i gruppen.

Du får bl.a. det her ud af det, ifølge Bigum&Co.:

Jeg synes, Social Media Summer Camp lyder som et fantastisk værdifuldt initiativ. 
Er du enig, kan du tilmelde dig Social Media Summer Camp her

Og niksen, indlægget her er ikke sponsoret. I så fald skulle jeg nok gøre opmærksom på det.
Jeg ER bare fan af de gode folk hos Bigum&Co.

Republica skaber nyt youngster-bureau

Bureaubranchen har lært et nyt ord: 'Upside down-bureauet'.

For en gangs skyld et nyt begreb, som ikke bare er varm buzz-luft. Danmarks første upside down-bureau hedder REACT; vender verden på hovedet, lader de unge styre slagets gang og har adresse i Bredgade 36, København K.


Ny dansk kreativitet i omdrejninger
Bag REACT står en flok visionære ildsjæle fra reklamebranchen. Susanne Lund, adm. direktør hos Republica og Per Holm Henriksen, fagansvarlig på Reklamelinjen, har taget initiativ til for alvor at sætte gang i ny, dansk kreativitet. 

- Og som et scoop har de fået den legendariske Clare McNally, stor-prisvindende lektor ved DMJX: Kreativ Kommunikation, med. Hun skal agere ekstern coach.

Men hvad skal vi med endnu et bureau?
REACT er ikke som de andre. Hos REACT får 3-4 unge teams lov til - 6 måneder ad gangen - at prøve kræfter med at drive bureau på egen hånd. Forholdene er vendt på hovedet, og de unge får lov at være kreativt ansvarlige på projekterne. De skal selv styre slagets gang og selv præsentere for kunderne. Den eneste sammenhæng, hvori der indgår garvede bureaufolk er, når de unge skal coaches og guides.

REACT er skabt som en del af Republic. En kreativ hub for unge talenter.

REACT er skabt som en del af Republic. En kreativ hub for unge talenter.

Den handlende idé får lov at leve i praksis
På Reklamelinjen på KEA arbejder Per til daglig med at lære de unge at arbejde ud fra 'den handlende idé. Kort fortalt er det en form for integeret kommunikation. Og tanken er, at den handlende idé skal udgøre arbejdsfilosofien hos REACT. Teorien skal nu afprøves i praksis, og har den succes, vil den forhåbentligt sprede sig til resten af branchen.

Per Holm Henriksen, Talentcoach på REACT

Per Holm Henriksen, Talentcoach på REACT

Hvem udgør de første teams?
Første kuld består dels af junior-junior-teamet Patrik Hjelm og Zacharias Legarth, som lige nu går på Hyper Island. Dels af junior-senior-teamet Simon Konski og Christoffer Prisholm, som er bachelors fra KK.

Og endelig wildcard'et Anders Frederik Steen. Anders er uddannet kok fra Kong Hans og er sommelier med speciale i sensorik. Så har han også lige arbejdet på Noma og været med til at åbne Relæ og Manfreds.
En travl herre, som nu tager et kvantespring over i reklamebranchen. 

I følge Per Holm Henriksen kommer hvert 'kuld' til at bestå af denne sammensætning: 
Junior-junior-teams, junior-senior-teams og så et udenlandsk team - eller et wildcard: En person, der ikke nødvendigvis har erfaring fra branchen, men som er rasende kreativ og kan bidrage på nye måder.


Men kan de unge klare alt dét helt SELV?
REACT har allerede en samling kunder parat. Så det er skam ikke bare for sjov. Der er ægte budgetter på spil. Ægte kunder i den anden ende, som skal være glade. 

Til at sikre, at der ikke bare går fredagsbar i den allerede om onsdagen, er tilknyttet en række senior-senior folk, som kan guide og hjælpe de unge. Udover Clare McNally er det Thomas Pries fra Konstellation, Thomas Torp fra Torp Berthelsen, Peter Zimmermann og Jens Heydenreich - begge fra Republica. 


Hvordan kommer jeg ind på REACT?
For at ansøge om en 6-måneders plads hos REACT, skal du sende en ansøgning til Per Holm Henriksen, som er Talentcoach på REACT. Du behøver ikke have en fast makker på hånden for at komme i betragtning.

I ansøgningen skriver du lidt om, hvorfor du skal arbejde for REACTs kunder. Hvorfor kan du gøre en forskel? Hvorfor har du interesse i det? Hvad er dine forudsætninger for at arbejde med reklame  - eller i hvert fald med kreativitet? 

Send din ansøgning til phh@republica.dk

Reklamejam ønsker REACT en masse medvind. Highfives til Per, Susanne og Clare for at vende tingene på hovedet og turde bryde rammerne.