Fredagssguf: Danske vindere i Cannes Lions 2015

Reklamejam har ikke været repræsenteret ved reklamebranchens årlige rosé-fest i Cannes i år. Helt uhørt. 

Men det skal ikke fraholde Reklamejam fra at smide et kæmpe tillykke ud til de danskere, som på fornemste vis har formået at tæmme løverne og hive dem hjem til det danske fædreland.

KAN I FORSTÅ DET?
DET ER PISSEGODT ARBEJDE!!

Overblikket over, hvilke danske arbejder, der har vundet i Cannes, kræver, man åbner sine nyhedsbreve, klikker, scroller, læser, klikker lidt mere, følger med på Twitter og Facebook og forsøger at holde overblik.
Puha. Sikke en masse arbejde.

Derfor har Reklamejam samlet til bunke. Du får samtlige danske vindere ved Cannes Lions 2015 her:


Vi starter i den unge, pisseseje afdeling: Danske Louis Meyer fra Miami AD School var en af vinderne ved Future Lions 2015 - sammen med Elton Rhee og Ludvig Pehrson:

Den unge filminstruktør Martin Garde Abildgaard fik en flot 2. plads ved The Advertising Producers Associations, som afholdes i Cannes hvert år. Martin vandt i kategorien Video Art:

Ogilvy hev 2 bronze hjem i Cannes. Dælme godt gået. Den ene var i Lions Health i kategorien 'Pharma' for filmen The Last Letter. Kunden er Biogen.
(virkelig vigtig bonusinfo: Det er undertegnedes hånd, der medvirker i filmen):

Den anden bronze, Ogilvy hev hjem, var for Youtube-filmen 'Content Extinct' for WWF. Den vandt i Promo & Activation-kategorien:

I kategorien Design Lions vandt Hello Monday en sølvløve for deres The DNA Project i samarbejde med musikeren J.Viewz:

Vi fortsætter på designfronten: AIAIAI og Kilo Design hev en guldløve hjem i Product Design. Prisen blev givet for arbejdet med hørebøfferne TMA-2 Modular Headphone system

 Klik på linket til websitet ovenfor. Det er ret fint lavet.

Klik på linket til websitet ovenfor. Det er ret fint lavet.

Uncle Grey's Canon Gig App vandt 1 sølv i Promo & Activation og 2 bronze i forskellige underkategorier i Mobile:

Uncle Grey hev også en sølv- og bronzeløve hjem i Cyber for arbejdet med Webers digitale kommunikation:

På den semi-danske front (og stadig i Grey-regi) blev der også vundet. 
Danske Per Pedersen hev en Grand prix og 3 guldløver hjem sammen med Grey New York. Fantastisk. 

FIlmen 'Interception' for Volvo vandt både en Grand Prix i Direct samt en guldløve i en underkategori af Direct:

Samtidig vandt Per Pedersen og Grey NYC to guldløver for The Gun Shop. Kunden var NGO’en States United to Prevent Gun Violence. Guldløverne blev hevet hjem i forskellige kategorier under Promo & Activation:

Ovre hos Grey London har fædrelandet også markeret sig. De to unge knejte, Rasmus Smith Bech og Jonas Roth, udgjorde nemlig det kreative team bag Volvos Life Paint-case. Life Paint vandt en grand prix i Promo & Activation:

Og så er der Brandhouse's Odd Love for Interflora. Filmen er som eneste danske film nomineret i Film-kategorien. 

Så vidt Reklamejam har forstået, er afgørelsen ikke kommet endnu, så om Brandhouse vinder en løve, må dagen vise. Men den fortjener sgu én:

Et ret stærkt Cannes-år for den danske bureaubranche! Reklamejam håber, I har ladet roséen flyde i stride strømme derude og fortsætter det gode arbejde, når I kommer hjem - selvom bureauets automatkaffe smager af hverdag, og vejret er meget langt fra det sydfranske. Cannes er tilbage allerede om et år, så keep up the good work!

Hvis der er nogle danske vindercases, Reklamejam har glemt eller overset, så skriv det endelig i kommentarfeltet!

God weekend :)