Cannes 2014 samlet i én infographic

Jeg har lige fundet en rigtig fin infographic (ikke en af de laaaange, men en kort, overskuelig sag!), som opsummerer hele Cannes '14.

Samtidig har jeg også lige opdaget den danske blog #haveyouseenthis af Simon Ryhede fra WeLovePeople. Det er derfra, jeg har taget infographic'en.  

Simons blog skal du følge, okay? Det er søde Jenny Mattesen, der er talent i WeLoveTalent, som har tippet mig. Tak Jenny! 

Og nu til Cannes:

- ja, teksten står lidt småt. På med læsebrillen. Eller stik snotten helt ned i mobilen eller computeren, så skal det nok lykkes.

Første danske bog om content marketing er på banen

De allerstørste kampagner/cases, du har set i nyere tid har det tilfælles, at de er båret af godt content.

Dove er mestre i godt content. NIKE er det. Coca Cola og et hav af andre. 
Se fx NIKEs flotte 'Make It Count' her:

Og nu er den allerførste danske bog om content marketing udkommet. Den hedder Content Marketing Bogen og er skrevet af Joakim Ditlev (som også står bag bloggen contentmarketing.dk) og Signe Damgaard Jepsen fra Content.dk.

Emnet er hot hot hot, så hvis du vil være skarp på området, er jeg sikker på, bogen er en god investering. 

Du kan også klikke her for at få adgang til et gratis kapitel af bogen, der selvfølgelig både findes analogt og som e-bog.

Her på Reklamejam har jeg også selv tidligere bragt 2 basic indlæg om, hvad content marketing egentlig er. Læs Content marketing skåret ud i pap #1 og Content marketing skåret ud i pap #2.

9 tips til portfolio-making

Rigtig mange youngsters har lige fået den glædelige nyhed, at de er optaget på Kreativ Kommunikation, Hyper Island, Miami Ad School osv. Tillykke til jer!! 

Og lige så mange har netop afsluttet eller er tæt på. Og til alle jer - nye som gamle - er det garanteret ret lækkert med et par tips til, hvordan en røvlækker portfolio skal skæres.

Derfor får du (og alle andre, hvis mappe trænger til et facelift) 10 gode råd til en sej mappe:

  • Less is more. Vælg kun de idéer, der er simple og smukt eksekveret.
     
  • Kvalitet frem for kvantitet.
     
  • Fokuser på det, du er god til. Undgå at ligne én, der både er tekstforfatter, AD'er og digital designer. Din mappe skal kun afspejle dine spidskompetencer.
     
  • Læg blod, sved og tårer i din portfolio. Den skal fremkalde følelsen af 'wauw - kan man det?!' hos de kreative direktører, der ser den.
På Lifehack kan du se en infograpic over basic huskeregler, når du skal lave online portfolio.

Lifehack kan du se en infograpic over basic huskeregler, når du skal lave online portfolio.

  • Din kreative tankegang skal være frisk og nytænkende, og dit strategiske grundlag så præcist, at en fremtidig arbejdsgiver ikke kan overse dig.
     
  • Gør hvad du kan for at putte noget variation i mappen inden for dit felt. En case med humor. En med en hammergod indsigt. En med en god historie, osv. På den måde kan man se, at du arbejder varieret og ikke bruger den samme skabelon for dit arbejde hver gang.
     
  • Det er blevet vigtigere end tidligere at putte noget personlighed i mappen. Lav gerne (på din online portfolio) en lile video om dig selv. Eller noget andet, der på en personlig måde siger noget om dig.

    - Det skal selvfølgelig gi' mening, hvorfor du har formet din havskildpadde i trylledej, lavet en gif med den og lagt den på dit site. Er der ingen mening med galskaben, så vent, til du har en ordentlig idé. 
Skærmbillede 2014-06-22 kl. 15.44.40.png

Analog eller digital portfolio?

  • Særligt hvis du er ung, forventes det, at du har en digital portfolio. Det er praktisk, fordi du altid har den ved hånden. Samtidig vil mange forvente, at de kan finde dit arbejde online, hvis de søger efter det på nettet. Den vil glimre ved sit fravær.
     
  • En analog mappe er god at have med til kaffemøder eller jobsamtaler, fordi det har en stærkere effekt at se dit arbejde i virkeligheden. Så udelad den ikke. Men den skal være toptunet og flot sat op. Hvis den roder, og du skal undskylde for det ene og det andet i den, kan det have modsat effekt.
Squarespace er også et godt sted at lave din portfolio. De er forholdsvist nemt, og der er mange fine templates at vælge imellem. 

Squarespace er også et godt sted at lave din portfolio. De er forholdsvist nemt, og der er mange fine templates at vælge imellem. 

Portfolio-tips'ene er givet af Pierre Odendaal, Chief Creative Officer hos McCann Johannesburg.

Vil du have flere tips - eller læse hele artiklen, jeg har taget udgangspunkt i - så klik på Creativebloq's link her

God fornøjelse!

Fredagsguf: Er reklame kunst?

Kender du det, at du ser en genial idé så veludført, at det kan mærkes helt ned i maven? Hvor følelsen af genialitet og 'hvorfor-fandt-jeg-ikke-på-det?!' kan mærkes længe efter?

Og så er det, jeg (igen) overvejer, om det mon ikke er på sin plads at kategorisere reklame som en kunstart. I hvertfald den klassiske form for reklame. Hvor pointen serveres med verdens største enkelthed på verdens mest logiske, selvfølgelige måde.

Det kræver stort talent at SE skoven for bare træer og få det eksekveret, så alt går op i en guddommelig enhed.

- Okay, det er store ord. Men følgende idé og eksekvering for frugttyggegummiet Big Babol har fremkaldt et 'wauw', der efter et døgn stadig sidder i mig:  

Det er McCann, der har lavet dem. Og de har netop vundet bronze i Print and Poster-kategorien i Cannes.

Jeg synes, de er essensen af genial reklame. Og jeg ved godt, at ordet 'reklame' er gammeldags, men det er nu engang det ord, vi har. Ellers kalder jeg det kunst.

Du kan læse mere om torsdagens vindere i Cannes '14 hos Firstbiz her.


God weekend!
- Lotte

Hurra! Unge danskere vinder Future Lion i Cannes

Endnu engang må der lyde et stort og stolt tillykke fra Reklamejam til 2 unge herrer ved navn Mathias Trads og Adam Radi (hvoraf Mathias er dansk - derfor)!

Forleden var det Jeppe og Tobias, der vandt bronze i Young Lions i print - læs om dén bedrift her.  

Lur mig, om ikke Adam Radi og Mathias Trads har gang i en rosébrandert af de helt store i skrivende stund - de har nemlig vundet Future Lions sammen med 4 andre unge teams i dag i Cannes. Riiiimelig sejt. Faktisk er det megahamrendesindssygtfanfuckingtastic sejt gået.

Kæmpestort til lykke til Mathias og Adam! I er så lige verdensmestre i opfindsom fremtids'reklame'. Ej okay, reklame er et malplaceret ord. Fremtidens digitale opfindere. Det er det, I er. 

Mathias og Adam. Jeg kender dem ikke, men de ligner et meget flinkt dansk-svensk mix i ens t-shirt og toptunet højre hjernehalvdel.

Mathias og Adam. Jeg kender dem ikke, men de ligner et meget flinkt dansk-svensk mix i ens t-shirt og toptunet højre hjernehalvdel.

Og naturligvis, mine damer og herrer: Idéen fra Mathias og Adam, der vandt Future Lions 2014 i Cannes:

Og faktisk er der tradition for, at danske unge vinder Future Lions (som er en konkurrence kun for studerende). Læs mere om tidligere vindere og om dagens drenge i skysovs i Bureaubiz' artikel her

Cannes '14: Bronzedrenge og champagnesved

Det eneste gode ved IKKE at være i Cannes i den her uge er, at øhm.. At æh... argh, nu har jeg glemt det. Måske var det noget med, at så er der mere plads i Kødbyen..?

Ingen tvivl om, at jeg godt gad være i Cannes og sippe (læs: tylle) rosé og se sej ud iklædt reklamebranchens-must-have-no.-1-Ray Bans, showbizz-smil og tømmermands-twitterhjerne på højtryk. Men det må blive en anden gang.

 I stedet kan jeg sidde hjemme på bureauet og læse, at de 2 seje unge mænd, Jeppe Kuld og Tobias Løvschall Wedel har hevet bronze hjem for deres fine printannonce i Cannes Young Lions-konkurrencen:

Det er SIMPELTHEN så godt gået, og jeg er stolt og kun en lille bitte bitte mini-smule misundelig. Til lykke drenge!

Printannoncen, som med iskold kølighed stak op over de 44 andre kandidater og placerede sig på en megaflot 3. plads.

Printannoncen, som med iskold kølighed stak op over de 44 andre kandidater og placerede sig på en megaflot 3. plads.

Vi fejrer jer herhjemme. I er VERDENS 3. bedste youngsters i reklame, ved I godt dét?

Sidst, danske unge vandt medaljer i Cannes Young Lions' print, var i 2010, da Nicolas Linde Thomsen og Christian Troels Hansen, vandt bronze. Læs i øvrigt Reklamejams interview med Nicolas Thomsen her

Retti' god Cannes-uge til alle jer heldige kartofler derude (hvor fa'en kommer det udtryk egentlig fra?...)

Så afhængige er vi af vores smartphones

Meget kan man sige om vores generation. Måske er vi ikke lige så stærke og og behårede som vores forfædre, men vores fingerspidser er i topform! Og vores multitasking-muskel lever i bedste velgående. Det må man gi' os.

Vi bruger nemlig vores smartphone mere og mere. HVOR meget vi faktisk smartphon'er den, kan du se i dagens fine infographic, som min tidligere makker, AD'er Martin Ettrup, har været så venlig at sende mig.

Danskernes mobilvaner anno 2014, mine damer og herrer:

Kom til branche-mingling på BarO

Huset Markedsføring er søde at invitere på kølig hvidvin på BarO i morgen, torsdag den 12. juni. Fordi der er DigiBar.

Kim Jong kommer og snakker om trends og Cannes - og mon ikke Le Gammeltoft giver et stykke med musik? Det er trods alt hendes bar.

Den gode Kim Jong, du får fornøjelsen af på BarO.

Den gode Kim Jong, du får fornøjelsen af på BarO.

Arrangementet er gratis, og det skal nok blive hygge. Ta' din yndlingskollega, ven eller kæreste med, så bestiller jeg solskin.

...Sådan noget her får du også. Vin og Jong og Le og næsten-fredag. Det bli'r godt.

...Sådan noget her får du også. Vin og Jong og Le og næsten-fredag. Det bli'r godt.

Nå ja - og det er fra kl. 17-19 i Pilestræde (i Kbh).


Kender du Reklamelinjen? (nej det er ikke en hotline)

Note for youngsters: Den 27. juni er der deadline på Reklamelinjen. Selvom det måske lyder som en hotline for folk, der bare ikke KAN få radioreklamer nok, er Reklamelinjen altså en uddannelse for kommende reklamedamer og -drenge. Ikke dårligt.

Reklamelinjen finder du på KEA. Og er du ung, kreativ - måske lidt forvirret? og ved ikke, hvad du vil - andet end at det godt må være ovre i den kreative ende af verden - skulle du stærkt overveje Reklamelinjen.

Uddannelsen varer 9 måneder. Du skal på skolebænken hver mandag og torsdag fra kl. 18-21 fra den 1. september 2014. 

Se selv, hvor dygtig man bliver af at gå på Reklamelinjen. Asbjørn Severin og Theis Ferrall vandt en pris i YCCA '14 og skal derfor til Cannes om lidt. De to kompetente herrer yderst til hver side er Kaare Grundtvig og Per Holm, som er de gode bagmæ…

Se selv, hvor dygtig man bliver af at gå på Reklamelinjen. Asbjørn Severin og Theis Ferrall vandt en pris i YCCA '14 og skal derfor til Cannes om lidt. De to kompetente herrer yderst til hver side er Kaare Grundtvig og Per Holm, som er de gode bagmænd bag Reklamelinjen.


En del af tiden er undervisning, men rigtig meget af tiden går også med brainstorms og opgaveløsning. For rigtige kunder, der kommer med ægte udfordringer, du skal løse. Hvordan du gør dét, lærer du. Du får mildest talt meget værdi for pengene og får skudt din portfolio fra start.

Thomas Hoffman fortæller om stort og småt. Måske fortæller han også lidt om den lille film for et eller andet tøjmærke, han vist nok har høstet en pris eller 2 for. Se hele videoen med Thomas Hoffman her .

Thomas Hoffman fortæller om stort og småt. Måske fortæller han også lidt om den lille film for et eller andet tøjmærke, han vist nok har høstet en pris eller 2 for. Se hele videoen med Thomas Hoffman her .

Eller, altså - jeg ved det ikke, for jeg har aldrig taget uddannelsen, men jeg har hørt det ude i byen. Faktisk har jeg hørt meget godt om kurset ude i byen. 

Husk også at like Reklamelinjen på KEA på facebook. Her kan du nemlig finde et hav af videointerviews med spidserne fra den danske reklamebranche. Sådan nogle, som du bliver undervist af på Reklamelinjen, i øvrigt. Go go go. Og like like like. Og ansøg! Senest 27. juni. 

Kleenex-time: Kræftens Bekæmpelse ude med ny film

En ny film for Kræftens Bekæmpelse er netop gået i luften. Filmen er lavet af Hjaltelin Stahl, som vandt budgettet i en pitch. Til lykke til Hjaltelin'erne!

Der er skruet max op for tude-knappen, og klump-i-halsen-faktoren er på sit højeste i denne spritnye film, hvis formål er, at du skal melde dig ind i Kræftens Bekæmpelse. Go go go!

Husk også at besøge kampagnesitet joflerevier.dk.

Fredagsguf: 3 store film at skyde weekenden i gang med

Når et budskab får mig til at reflektere og giver mening på den der 'Ja sgu!'-måde, så er det godt lavet. Og følgende film for Water is Life får mig til at reflektere en lille bitte smule over, om jeg mon virkelig behøver at flæbe over, at der ikke er varm kakao i kaffebryggeren på bureauet..?

Jeg lover, aldrig at brokke mig over petitesser mere. ('amen hvorfor fa'en skal det egentlig koste 300 kr. at komme til Distortion final parties på Refshaleøen i aften?!)

 

I forbindelse med VM i fodbold lige nu skal du selvfølgelig have en VM-film. Den er Beats by Dre, som har lavet en 5 minutter lang film med navnet The Game Before The Game.

En ret flot film, der skildrer mange af de ritualer, fans og spillere har før en kamp.

Filmens hovedperson er den brasilianske landsholdspiller Neymar Jr., og se også, om du kan spotte bl.a. Lil Wayne, Nicki Minaj, LeBron James, Serena Williams eller en af de andre celebs i filmen, som iøvrigt er lavet i samarbejde med bureauet R/GA:

Sidst, men ikke mindst, skal du lige se den her film for en Coca Cola-kampagne i Asien (sorry - dét brand sniger sig ofte ind på Reklamejam om fredagen...).

Filmen er lavet af Ogilvy & Mather China, og om den er lige lovlig idealistisk, må du selv bedømme. Men sød er den:

Da vinduesdekoratøren gav op

I Købmagergade kan man for tiden se en vinduesudstilling i Optikkens Hus, som jeg har svært ved at placere inde i min hjerne. Sjovt eller ikke sjovt?

Måske har vinduesdekoratøren bare givet op og benyttet sig af den hurtige løsning: Stenede plasticbørn med voksenbriller på. Henslængt spædbarns-attitutide, du véd.

Eller også har butikken virkelig tilbud på børnebriller i king size lige nu, men i sin iver for at style de meget nøgne dukker (hvorfor er de egentlig nøgne?), har vinduesdekoratøren glemt at sætte tilbudsskiltet ind i udstillingen.

Eller (3. mulighed) er det politisk propaganda? Blå og rød front er linet flot op. Kommunalbrillen er godt repræsenteret, og den ivrige gestik er kørt i stilling hos bl.a. blå fløj (øverste billede). Ikke helt uaktuelt.

Jeg ved det ikke. Ingen ved det. Mit kamera insisterede bare på at tage et billede af det her fjollede setup og dele det med dig. 

Kan du ikke gøre den her emballage flottere?

I SevenEleven kan man efterhånden få alt. Nu kan man også købe danske jordbær på bæger. Ret smart, når man er på farten, generelt har en ustyrlig mani med danske jordbær OG er på jagt efter noget sundt.

Jordbær to-go fra SevenEleven ser ud som på billedet nedenfor.

'Pure Bites - a taste of nature' hedder de. 'A taste of nature'... spændende.

bær1.jpg
IMG_2263.jpg

En mildest talt hammerkedelig emballage. Ikke særlig grafik-lækker, unik eller statement-agtig. Ikke rigtig én, man har lyst til at flashe. Det er lidt synd, for med sådan et dejligt, lille produkt var der ellers lagt i ovnen til en tilsvarende dejlig emballage. 

Jeg er sikker på, jordbærrene ville sælge bedre i en emballage som fx denne:

Eller denne:

Eller sådan her:

Eller hvad med sådan en smart sag her:

frugt.jpg

Eller dem her:

Skulle du føle dig fristet til at tage den tiltrængte redesign-udfordring op, kan du på Pinterest-board'et 'Packaging design' af LILynn Apple se et HAV af andre fede emballagedesigns.

Valgplakater: Svesken på disken.

Nu har jeg i en måneds tid været overvåget af politikerne, der smiler stift og uldent til mig fra deres pap-plads på lygtepælen. 

Og nu er jeg nødt tll at bringe et indlæg om dem. For nogle af dem var fine og nytænkende (ok - 1 af dem) - andre trænger til at blive lavet om til næste valgkamp. 

På plakaten af Poul og Dan springer et par ting i øjnene. Først og fremmest Dans storcharmør-attitude, som er right in your face her. Der er lidt sælger-Helge over ham, og det ser sjovt ud. Og så står far Poul dér i baggrunden iklædt lødig rullekrave og jysk rolighed. Men hvad skal han?

Som Barbara Kjølbye skriver i artiklen 'Mor og far med på valgplakaten' på Kommunikationsforum: Det er lidt som om, de unge politikere holder deres forældre i hånden på plakaterne. Far Poul er med - men er han også med, når Dan rykker til EU? Eller kan Dan stå på egne ben? 

På plakaten med Morten Helveg og Margrethe Vestager kan man også spørge sig selv, om det er Morten eller Margrethe, der skal til Bruxelles? Det er vist nok Morten, men han er alligevel sat i baggrunden. Hvorfor det?

Ovenfor ser du smørtenor Jeppe K flankeret af damer. En Sissel, der 'tager ansvar' og en Sanni, som er fotograferet RET close-up. Det er ok. De ser jo flinke ud alle 3.

IMG_2240.jpg

Og så er der Margrethe. Hende med den grønne politik. Og overfor Christiansborg stødte jeg på denne anderledes outdoor mod global opvarmning. Det er da meget sjovt.

Margrethe har også været innovativ på andre måder. Som den eneste gør hun det nemlig muligt for dig at scanne hendes valgplakater og få flere af budskaberne på mobilen.

Og så er der Morten. Konfirmand-look-a-like. Med de kækt indstuderede tommelfingre, der gav ham et hav af stemmer i søndags. Spørgsmålet er: Er det muligt eller umuligt med mindre EU? Dén font er spøjs.

Karen var valgets pæneste kandidat. Synes jeg. Hun pynter ligefrem i trafikken. Og så har hun hverken tommeltotter eller forældre med på plakaten. Smukt og uden dikkedarerer. 

Du kan i øvrigt se flere valgplakater  -og læse min dom over dem - i et af Reklamejams første indlæg 'Valgannoncer. Og om bjørnetjenester'.   

Hvad synes du om valgplakaterne? Skærer de i dine øjne eller synes du, de er underholdende at se på, mens du cykler på arbejde? Og fik du stemt i søndags?

Fredagsguf: Gør-det-selv-reklame

Her er lidt inspiration at hente, hvis du går og overvejer at sælge din gamle spand på DBA.

Den svenske dude (okay - han er også AD'er) Castor har lavet en film, der skal give dig lyst til at købe hans ærkesvenske Volvo. Jätta cool, som man siger:

(De er også altid så skidego'e i Sverige altså. Selv en simpel rubrikannonce for en gammel Volvo skal laves til en hel film - filmet til perfektion endda. Typisk)