Fredagsguf: Genial film om misbrugere vs. renserier

Leo Burnett London har gjort det igen. Skabt en genial idé.
Én af dem, hvor jeg tænker 'det er oplagt! Hvorfor kom jeg ikke på det?!'

Kunden er Action on Addiction, og idéen hedder The Dry/Clean Initiative.
Den går ganske enkelt ud på at klæde tidligere misbrugere pænt på til jobsamtaler - med det tøj, der aldrig bliver afhentet på renserierne.

15 % af det tøj, der bliver afleveret på renseri bliver aldrig afhentet. Og da mange tidligere misbrugere (også kaldet 'clean/dry addicts' på engelsk) om nogen har brug for at gøre et godt førstehåndsindtryk til en jobsamtale - men ikke altid har råd til det rette tøj - går alt op i en højere enhed med Leo Burnett's idé.

Du får filmen her: 

Font-forvirret fagforening

Sidder du som grafisk designer og har ikke noget at lave? Så ring til Fagforeningen HK.
Har du bare et lillebitte øje for grafik, så ved du, hvorfor, hvis du kigger på billedet nedenfor. 

Find 1 fejl. En stor én. 

Find 1 fejl. En stor én. 

Der er noget i overskrifterne, der er gået helt galt. Og verden bliver utvivlsomt et mere behageligt sted, hvis de dér I'er bliver matchet med resten af fonten.

Puha, HK. 

Fredagsguf: Solvertising, Evian & Brussels Airlines

Det er fredag, og det betyder, at det er dagen, hvor jeg serverer dig et par stykker med højtbelagt kvalitetsreklame. Som regel fra det store udland. 

1: Første ting, du skal se, er en prisværdig solvertising-case. Nogen har lagt 2 og 2 sammen og indset, hvordan legoklodser kan bruges på en endnu smartere måde.

Det handler om at gøre det sjovere for blinde børn at lære at skrive - ved at bruge de 6-duttede legoklodser.
Det smarte er, at det mest anvendte blindealfabetet i verden (Braille-alfabetet) netop består af 6 ophøjede punkter på 2 lodrette rækker. Nøjagtigt som dutterne på en legoklods.

Det er fonden Dorina Nowell Foundation for the Blind, som sammen med TBWA Brazil står bag idéen, de kalder Braille Bricks.

Utroligt, at Braille Bricks ikke er markedsført tidligere. Ideen er oplagt, den er grund-god, og det skal da bare sættes i produktion i Billund!

2: Derudover er du nødt til at se Evian's nyeste video. Som altid med et stærkt baby-cast; denne gang er der dog overload af cool babyer. Det er faktisk ret sjovt:

Der er desuden props til Evian for at holde sig i det samme univers over så mange år.
Klik for at se flere af Evian's videoer.

3: Oven på terrorangrebene i Belgien, er Brussels Airline ude med et fint og ydmygt budskab til turisterne.

Om det er eksekveret som print, banner, Facebook-coverbillede eller noget helt fjerde, vides ikke, men det er godt og fint lavet af TBWA i Belgien:

God weekend!

The uncle and the penis.

Når man mikser en skønsom trekant bestående af Copenhagen Pride, sexshoppen Lust og Uncle Grey, skal der nok komme noget saftigt ud i den anden ende.

I forbindelse med Copenhagen Pride d. 16.-21. august i år, har Uncle i samarbejde med Lust netop lavet et ur, som tæller ned til Copenhagen Pride. 

Klik ind på sitet Lust for Pride - men vær forberedt på 'stor-penis-i-face'-oplevelse.

Creativity Online bragte penis-uret i ovenstående censurerede udgave.
Klik på billedet for at se the real thing.

Det er senior art director Lukas Lund, art director Carl Angelo, kreativ direktør Thomas Ilum og Jimmy Blom, alle fra Uncle, som står bag ideen. Instruktør er Oliver Knauer, og det er Bacon, TeaSolutions og WM Creative Labs, der står for produktion.

Om optagelsen siger kreativ direktør, Thomas Ilum:

"We had to limit the team behind the camera to the camera guy, director, a creative and the talent's assistant. It takes a good assistant to do helicopter swings for one hour and fifteen minutes."'

Ifølge Thomas Ilum er der hverken brugt special effects eller mandlige Uncle-medarbejdere foran kameraet. Helikopterpropellens indehaver blev castet i sidste øjeblik, da det viste sig at være sværere end som så at finde et talent.

Læs, hvad Creativity Online skriver om uret.

Reklamejam synes, det er herligt. 
Hvad synes du?

5 youngster-teams vinder pencils hos DA&D

Sådan skal dén skæres. Danmark er for alvor ved at markere sig på det kreative verdenskort - i hvert fald, hvis man kigger på, hvor ofte unge teams fra Kreativ Kommunikation på DMJX hiver internationale priser hjem. 

Det er ikke længe siden, 8 unge fra Kreativ Kommunikation var blandt vinderne ved Cream Competition, og i dag er kan DMJX så offentliggøre, at 5 teams fra samme uddannelse har vundet en Pencil ved DA&D.

Det er i kategorien 'New Blood', at de 5 teams har vundet, og prisen - en blyant-statuette i enten Yellow, Graphite eller Wood (gældende for guld, sølv eller bronze) har stor betydning i forhold til en international, kreativ karriere.

Nå, nok om dét. 

De 5 VINDERTEAMS og deres fucking seje ARBEJDE får du her:

1: Jeppe Vidstrup Larsen og Cecilie Jelstrup Larsen med The Telegraph Out Loud.
En tjeneste, der lader din yndlingsmusik og din nyhedsstrøm gå op i en højere enhed:


2: Line Kjæhr Hvid-Jacobsen og Freja-Ulla Krebs-Sandholm med Power of Independence.
En fejring af det britiske magasin Dazed:


3: Andeas Arnaa, Jesper Sichlau, Christina Anaya med WWFunder. Hvad går dine donationer egentlig til, når du donerer til WWF?

Klik på billedet for at se den herlige casefilm (skal ses!)


4: Marie Jelstrup Larsen og Marie Frederiksen med Release Rio. 
En idé, der bl.a. bruger Airbnb til at gøre opmærksom på en vigtig sag:

Klik på billedet for at se casefilmen

5: Jesper Uttrup, Oliver Lommer, June Nanna Filtenborg og Mark Terkelsbø med Shortcut.
Et digitalt skilt, der letter presset på myldretrafikken: 

Klik på billedet for at se casefilmen

Kæmpe congrats til de 5 teams!! Reklamejam håber, det kommer til at regne med skriggule blyanter i jeres retning!

Reklamemand på vildveje

Lige så festlig og eftertragtet vores kære reklamebranche kan være, lige så stor trang kan man få til at vende den ryggen for en stund. Komme væk fra skærmen, deadlines, mail-helvedet, projektlederræset, kampen om det næste pris og al andedam-sladderen.

Ovenstående har muligvis en finger med i spillet, når den københavnske AD'er, grafiske designer og fotograf, Jeppe Kuld, har valgt at bruge de kommende måneder i vildmarken på en af verdens hårdeste vandreruter. 

Jeppe Kuld in action.  Fotograf Jacob Unna. 

Jeppe Kuld in action.  Fotograf Jacob Unna. 

Jeppe er uddannet fra Kreativ Kommunikation på DMJX og røg direkte videre til et job på TBWA. Han har også været også en tur i Cannes og hive bronze hjem i Young Lions i print med makkeren Tobias Løvschall Wedel. 

Annoncen, som skaffede Jeppe og Tobias bronze i Young Lions i 2014.   

Annoncen, som skaffede Jeppe og Tobias bronze i Young Lions i 2014.   

Men Kuld har lagt jobbet bag sig og dyrker nu de ting, han elsker allermest: naturen og fotografi.

Fotograf: Jeppe Kuld

Fotograf: Jeppe Kuld

Kombinationen af natur og fotografi har givet Jeppe en pæn skare af Instagram-følgere på @kuld, ligesom Jeppe har brugt sine kreative evner til at skabe The Explorer & The Pioneer med makkeren Jacob Hvidtfeldt. 

Fotograf Jeppe Kuld

Fotograf Jeppe Kuld

Og i disse dage når Jeppes udbryder-karriere så sit hidtidige højdepunkt.

Mandag den 11. april tager han til USA for at starte den ca. 4300 km. lange tur fra Mexico til Canada, kaldet Pacific Crest Trail. En af verdens hårdeste vandreruter ( i øvrigt samme rute, som Reese Witherspoon går i filmen 'Wild'). 

Om ruten skriver Jeppe på sit site: 

"Ruten byder på alt fra ekstrem varme til ekstrem kulde, bjørne, pumaer, klapperslanger, tørkeområder, sneklædte bjerge og kold regnskov."

Følg Jeppe og hans eventyr på @kuld på Instagram eller på The Explorer & The Pioneer.  

God, god tur fra Reklamejam!!

9 gode snapshots (og 1 mindre god)

Reklamejam har været på gader, stræder, i gamle inspirationsmapper, i Brugsen, hjemme i mors snack-skab, i bad og meget mere. Og DET er der kommet nogle billeder af emballager, foldere og andet reklamehejs ud af. Ting, jeg af forskellge årsager gerne vil dele med dig. 

Det meste i denne omgang er faktisk ting, der får thumbs up. Pånær bl.a. en shampooemballage fra DOVE, som er så slem, at du SKAL se den. 

Scroll ned, sund dig lidt og hit med din mening i kommentarfeltet.

1. Første ting er en gammel flyer fra Tivoli, jeg fandt i mine arkiver. Det fine gækkebrev kom med posten og er en reklame for årskort til Tivoli. Idéen er ikke så original, men den er raffineret eksekveret og teksterne er fine. Og den passer godt til Tivoli. 

2. Næste 'ting' er en godgammel printannonce for KiMs Egochips. Jeg tror faktisk, jeg har hevet annoncen ud af et MIX-blad en gang i 00'erne..

Det er Wibroe, Duckert & Partners, der står bag. Det er muligt, du ikke kan lide Partners' Stofafilm, men dén her gyldne sag er sød og enkel.

3. Og så fandt jeg den her latterlige emballage fra DOVE. Al respekt til DOVE og deres kampagner, men prøv at sætte stopuret. Hvor lang tid går der, før du har fundet ud af, hvad den her tube indeholder? Ja sorry. 
Men jeg synes, det er imponerende, så meget lirum-larum, de har fyldt emballagen med. Fremfor blot navnet på det, den indeholder

(Og hvad dælen er 'hair therapy'?)

4. Det her en bannerannonce for Munkebro Mikrobryggeri. Det er overhovedet ikke raketvidenskab, bryggeriet har begået med bannerannoncerne, men jeg tager dem med her, fordi jeg lagde mærke til dem. Det retro, tegnede univers skiller sig nemlig ud fra mange andre 'larmende' bannerannoncer.

Et fint eksempel på, at man godt kan være en bannerannonce OG se pæn ud samtidig.
(- men nu er jeg også fan af øl. Skal ikke kunne sige, om det var dét, der fik mig til at kigge på annoncen..) 

5. Næste lille sag er en emballage fra Svansø, hvis navn tændte mit tekstforfatterhjerte.
Meget sødt. Ligesom SBRØD fra KiMs.  

6. I TIGER kan du købe alskens ting i pæne emballager. Fx de her frø. Man får næsten lyst til at joine mængden af instagrammers, som er gået amok i 'se-jeg-sår-mine-egne-krydderurter'-billeder...
Eller i hvert fald bare have poserne liggende fremme, til hvis fingrene en skønne dag skulle blive grønne.

7. Og så er der KiMs igen. Denne gang en spritny emballage for deres nye chokolade med saltede mandler. Eller er det saltede mandler i pladeform?

Reklamejam stod i Fakta og undrede sig over, at der på en plade chokolade står MANDLER med store bogstaver. Det er vel først og fremmest chokolade, det handler om?
Hvis jeg vil have MANDLER, skal jeg hen i mandel-afdelingen.

Jeg kan godt se, at det er svært for KiMs at skrive CHOKOLADE, for det er overhovedet ikke det, vi forbrugere forbinder KiMs med. Men det er lidt som om, KiMs laver samme nummer som Dove ovenfor. Hvad emballagen egentlig indeholder, skal man se godt efter.. (sat på spidsen, naturligvis).

PS: KiMs' chokolade smager fint nok. Men ikke bedre end Marabou. Og så længe, der kun fås mælkechokolade, foretrækker jeg punkt 8 på listen (se nedenfor).

8. KiM's er lidt fjollede, når de kalder deres chokolade for MANDLER, men Friis-Holm må gerne kalde deres chokolade 'GUATEMALA'. 

For Friis-Holm er et chokoladebrand. Og der er ikke så meget lir, der tager opmærksomheden på emballagen, så jeg stod ikke i Brugsen og tænkte over, om jeg nu købte et Sydamerikansk land i pladeform.

Jeg tænkte snarere: "Please smag godt, så jeg har en undskyldning for at købe så dyr og pæn chokolade fremover". 

Heldigvis smager GUATEMALA godt (hvilket Friis-Holm også lige selv har nævnt på emballagen..)

9. Sidste sag i denne omgang er lidt snyd, for den er ikke dansk. Jeg fandt denne kødemballage i Harrod's i London og kunne ikke stå for den fine kød-illustration. 

Fredagsguf is back!

Det er et halvt århundrede siden, du har kunnet finde ny, sprød Fredagsguf på Reklamejam.
'Er det fordi, der ikke ER flere fede cases i verden?' 'Er det fordi, Reklamejam er død?' 'Fordi Fredagsguf er usundt?' 

Reklamejam er hverken død eller uinspireret, så her får du en lille håndfuld blandede bolsjer til at skyde weekenden i gang med!

Første ting, du skal se, er en flot, storladen film for Tesla.
Det er californiske Freise Brothers, der står bag, og speaken er bl.a. sammensat af forskellige udtalelser af Nikola Tesla.

En fantastisk flot film, du skal se et par gange (misser du speaken, kan du finde den på skrift her)

Næste film er blot én i en række af flotte, velskrevne film fra organisationen Conservation International. Kampagnen hedder Nature is Speaking og består bl.a. af 11 film, der tager udgangspunkt i Moder Jord. Filmene er speaket af bl.a. Reese Witherspoon, Liam Neeson, Penelope Cruz, Edward Norton med flere.

Du kan se mere - og se samtlige film - hos Conservation International

 Her får du filmen 'Mother Nature', speaket til perfektion af Julia Roberts:

Og som rosinen i den sjove pølseende får du et link til en bureau-hjemmeside, som tager pis på resten af branchen. Det er det canadiske bureau Zulu Alpha Kilo, der skal krediteres.

Klik på billedet for at komme ind på sitet: 

Husk at sende din yndlingscase til lotte@lotteskovsted.dk, hvis du synes, den fortjener at shine på Reklamejam næste fredag!

God weekend to y'all!

Props til Henrik Juul

Det er svært at få bureaufolk i tale. Især når vores arbejde i høj grad er baseret på 'synsninger'.
For hvem tør være den første til at skyde et arbejde ned eller rose det uhæmmet - hvis det nu viser sig, at man tog fejl, og resten af teamet eller branchen havde modsat holdning?

Men et (relativt) nyligt indlæg på Bureaubiz om Partners nye Stofa-film har overophedet kommentarsporet fuldstændig. Det er ganske imponerende og får 'Nationen' på Ekstra Bladet til at ligne en harmløs mødregruppe.

Reklamejam vil godt sige tak til Henrik Juul fra Partners for at have skabt en film, der endelig fik folket til tasterne. Og for at give undertegnede det bedste branchegrin længe.

Følgende ord optræder i kommentarsporet under Stofa-filmen:

'Latterligt' 
'Værste' 
'Gumpetungt' 
'...lavet med venstre hånd'
'Reklamebras' 
'Skål' 
'Makværk'
'I er lige så sure som rønnebærrene, er I..'
'Så lad dog være'
'Tåber'
'Stupide'
'Hjerneforstyrrede'
'Flov på min egen branches vegne'
'Meget trist'
'Tommel ned'
'Sørgeligt'
'den til dato mest pinagtigt elendige tv-kampagne der måske nogensinde er lavet'

Og her er det så, at den den anonyme debattør, som kalder sig 'Storhed i forfald', begynder at kommentere, og så går det rent ned ad bakke. Resten af kommentarsporet er ren mudderkastning. Usagligt og usmageligt. Faktisk er det så imponerende, at du får et par af de vildeste citater fra dine kollegaer ude i branchen, her:
 

- "Kunde & Co og Partners er uden sammenligning de værste / dårligste / mest kedelige bureauer i Danmark - også selvom de formår at overbevise deres kunder (gennem simple statistisktricks) om, at de er dygtige. Det er de ikke - og det er ikke engang en skjult sandhed. Alle ved det.
Man henter ikke talent der, man slutter sin karriere der - når man skorter på enhver integritet man tidligere måtte have haft, er helt og aldeles ligeglad med kreativt output og ikke har noget imod at kede sig, ihjel."

- Citat, 'Storhed i forfald', 25. februar 2016
 

- "Og dig Berit Larsen, hvad skaber du egentlig selv, udover at skabe dig over hvad alle andre præsterer? En midaldrende tekstforfatter, hvis tekster ingen gider læse. Det sidder du så og surer den over i dette forum. Som en slags overdommer der føler sig uretfærdigt behandlet over endnu ikke at være brudt igennem, alt for tæt på pensionsalderen."

-Citat, Philip, 26. februar 2016


Sådan kan det gå, når kommunikationsbranchen bliver sluppet løs.

Og du får selvfølgelig Henrik Juuls fremragende kilde til forhøjet blodtryk her: 

Danske youngsters bag verdens første virtual reality-portfolio

Det unge makkerpar, Niklas Hultquist og Frederik Voetmann fra Kreativ Kommunikatin på DMJX kører derud af. Siden de kom igennem nåleøjet hos Cream i 2015, har de landet en praktikplads i New York. Blandt andet fordi, de tænkte ...ind i boksen.

Hvert år kårer Cream de 20 bedste youngster-teams i verden. Og eftersom Niklas og Frederik sidste år var så heldige at være blandt de 20, skulle de efterfølgende en tur til London for at vise deres arbejder frem for de helt store drenge. Det får man nemlig lov til som Cream-vinder.

Men hvordan får man de prominente herrers fulde opmærksomhed, når man står blandt 19 andre sultne kreative til et show case i London? Hvordan sikrer man sig, at de ser - og husker - ens portfolio?

Niklas og Frede siger selv:
- Til den årlige showcase af verdens 20 bedste student portfolios, havde vi kun en lille messestand på et par kvadratmeter til at fremvise vores arbejde. For at skaffe os en smule mere albuerum lavede vi derfor vores samlede portfolio i virtual reality (den første af sin slags nogensinde).

- Det endte med at skaffe os masser af opmærksomhed til arrangementet og i sidste ende en praktikplads hos Johannes Leonardo i New York City, hvor vi sidder nu.

Niklas og Frederik inviterede publikum ind i deres portfolio ved hjælp af et par skønsomme briller - og verdens første portfolio i virtual reality var født. 

Regel nr. 1 huskede drengene naturligvis: 'Altid filme og dokumentere processen fra allerførste færd!'

Derfår får du casefilmen The 360 Portfolio Experience her:

Fredagsguf: Vil du på credit listen og vinde en Pencil?

Kan du endnu ikke prale af at stå på credit listen til en eller anden fed kampagne? 
Bare rolig. Løsningen er her.

Det canadiske bureau Rethink har fået en genial idé. De har lavet kampagnen #onedollaroneshow og sat credit listen til salg.

'A' hva'?' tænker du.

Jo, Rethink's initiativ går ud på, du for 1$ kan købe dig ind i kampagnens credit list og blive skrevet på som 'medlem af det kreative team'. For 10$ får du lov at stå på listen som art director eller copywriter, og for 25$ som kreativ direktør. Osv.

Læs mere om, hvordan du kommer på credit listen.

Hvis kampagnen på dén måde får samlet 500$ ind, er der råd til at indsende kampagnen i én kategori til One Show. Samler kampagnen derimod 15.000$ ind, er der råd til at indsende i 10 kategorier i Cannes. Og lur mig, om der så bliver hevet lidt metal hjem..

Summasummarum:
Bidrager du til #Onedollaroneshow, hjælper du kampagnen til succes. Og vinder kampagnen bare én pris, kan du skrive den på dit cv. Du har jo selv bidraget, ikke? Oh boy!
 
Jeg synes, idéen er supergrineren. Du får casevideoen her:

Og fordi jeg ikke kan lade være - og fordi den næste film er ret overlegen - får du lige 7 minutter med David Beckam og Kevin Hart. En film for H&M af adam&eveDDB (who else?)

Du skal da deltage i DIA Future!

For første gang er ungdomskonkurrencen DIA Future åben for ALLE unge under 30. Ikke som de foregående år, hvor kun studerende kunne deltage. Næ nej. I år kan alle mennesker i hele verden under 30 år deltage. Det er i princippet RET mange. Og at vinde DIA Future kan være en vej ind i bureaubranchen.

Kunden, du skal arbejde med i årets DIA Future, er platformen GADEIDRÆT.

Udfordringen for GADEIDRÆT handler bl.a. om at gøre politkerne opmærksomme på værdien i gadeidræt, og det er din opgave - evt. i team med ligesindede under 30 - at løse briefen på en overbevisende måde.

Din opgave er at finde på en kampagne eller et produkt, der er digitalt funderet, og som kommer udfordringen til livs. Fx et webbanner, et site, en app etc., som kan gøre politikerne venligstemte over for gadeidræt. Dernæst skal du forklare din idé i en casevideo eller i en pdf.

Hvis dit forslag vinder, får du lov at hente vindertrofæet foran hele bureaubranchen, når Danish Internet Awards afholder show i april. 

Briefen på opgaven blev givet for en måneds tid siden, og Reklamejam beklager at være alt andet end først med nyhederne. 

Men eftersom deadline for indsendelse først er den 1. marts kl. 12.00, burde det være muligt at levere et stykke episk arbejde.

Digitalbureauet Plant var med til at grundlægge DIA Future i 2010, og det er Plant, der står for DIA Future's website og den nye visuelle identitet (pastel for the win!)

Her finder du briefen. 

 Følg også med på DIA Future's Facebookside.

Som Peter Mygind ville sige:
Sæt i gang!

Fredagsguf: Ray Ban og Scrabble imponerer

Yours Truly Creative har lavet denne film for Ray-Ban. Filmen er superfin og sød, og så varmer den lidt i de her forbandet kolde januardage:

Og så får du et par utroligt vellavede og clever film for Mattel's Scrabble. Et spil, mangt en reklamemand har lavet - eller prøvet at lave - idéer til. Nogle gode, andre tvivlsomme.

Men disse to film er gode. Den ene er en julefilm og knapt så aktuel p.t., men det er ikke filmens skyld. Det er bare mig, der først har opdaget den nu, langt inde i januar. Men ikke desto mindre:

God weekend til dig, når du engang er kommet igennem bunken af haste-opgaver, har sendt dét der logo til endnu en korrektur, har nail'et dagens overskrift, har drukket kaffemaskinen op, spist fødselsdagskage i kantinen, og slugt en g&t med kollegaerne, inden du skal hjem og se X Factor (hvilket vi jo alle sammen i virkeligheden skal i aften).

Mindshares nye printannoncer for Børn, Unge & Sorg

Sidste år lød briefen fra Reklame For Alvor på, at lave en kampagne for den frivillige organisation, Børn, Unge & Sorg. Kampagnen skulle gøre det lettere og mindre tabubelagt at tale med børn og unge om døden.

For hvor god er DU til at spørge ind til en ven, veninde eller bekendt, som du ved, har mistet en far eller mor - eller som har udsigt til det?

Er du der faktisk, eller synes du - ligesom de fleste af os - at det er lettere at ignorere? Måske fordi du ikke vil få din ven til at græde. Eller fordi du tænker 'han har nok nogle tættere venner, han hellere vil tale med'. Eller fordi du ganske enkelt ikke aner, hvad du skal gøre eller sige.

Problemet er udbredt, og briefen var svær. Det blev dog SeLigeMig, der rendte med prisen for vinderkampagnen.
Se vinderkampagnen i Reklame For Alvor 2015

Men Børn, Unge & Sorg var også vilde med de ideer, Mindshare sendte ind. Derfor udkommer Børn, Unge & Sorg med de 2 følgende printannoncer fra Mindshare lige om lidt. 

Det er kreativ direktør i Mindshare, Kenneth Kaadtmann, der står bag strategien, mens det kreative team består af Anders Kure, Rikke Boas, Neela Wedage, Camilla Berlick og Kenneth Kaadtmann. Og fotografen er Magnus Ekstrøm. Også tak til de arbejdsomme modeller.

Hvor SeLigeMig bl.a. brugte humor i deres kampagne, bruger Mindshare billeder på de barske realiteter. Det er direkte billeder af døende forældre, men samtidig fortalt i børnehøjde.

Jeg vil enormt gerne høre din mening om ideen fra Mindshare? Hvad synes du? 

Fredagsguf: Emojis er sooo 2015. Mød KIMOJIS!

Når ord ikke dækker, gør Kim Kardashians bagdel.

Eller hvis din egen butt-selfie ikke er superskarp, kan du bare sende Kim Kardashians. 

Den kreative Kim Kardashian er fuld af gode idéer og har nu begået endnu en genistreg: KIMOJI. 

Nu kan du udtrykke dig klart og tydeligt med Kim Kardashians KIMOJI-app, der lader dig sende KIMOJIs til dine venner. Altså ikoner baseret på den barmfagre Kim Kardashians liv. 

Det giver helt vildt meget mening, og det er godt, den gode Kim bruger sin tid og sine penge på at udrette noget fornuftigt i denne verden. Og det er da også en lille smule last year med de Emojis ikke?

Reklamejam vil godt kåre KIMOJI til at være 2016's bedste bud på en app. Vi er i skrivende stund ganske vist kun én dag inde i det nye år, men det er indtil videre den sjoveste app, jeg er blevet introduceret for i år. 

Nå ja - og du kan købe den til 16 kroner i App Store her

Læs mere her.