Bureauerne trækker kendiskortet

Det er altid liiidt spændende, når et brand (eller deres bureau) får en kendis til at tale dets sag. Vi glemmer aldrig Søren Fauli som chokoladeskildpadde, Mikkel Hansen for Head & Shoulders, Sydney Lee for Kohberg eller Mads Mikkelsen for Startour.

Og nu er det så Casper Christensen og Lars Seiers tur til at tjene en skilling på en kampagne for Nustay Hotels.

Eller, de ejer faktisk hotelkonceptet med det virkeligt grimme navn. Mest Lars, som ejer 25 %. Casper er frontfigur og ejer få procenter, i følge EkstraBladet.

Og nu agerer Seier så BÅDE pengemand og tv-ansigt i hotelkonceptets nye film. Reklamejam synes, han burde holde sig til det første, da han er og bliver pengemand og ikke skuespiller. 

Konlkusionen på filmen herunder må være 'store egoer - tynd film.'
Men man kan vel heller ikke få alt. 


Det næste du skal se, er Mille Dinesen, som er aktuel i et tv-spot for Fitnessdk. Hun taler om velvære og om at vide, hvad man vil.

Der er mange v'er og l'er i titlen. 'Velvære er vel at vide, hvad man vil'. Det kan vist kun udtales i ædru tilstand.

Jeg synes, der er lidt langt fra den sofistikerede, lidt højpandede tale - og så til at få min slappe januar-kontorkrop ned i fitnessdk. Men respekt for, at bureauet vælger en anden end 'svedige piger og crossfit-mænd med skæg'-modellen, som vi har set ALT for mange gange.

Helt ærligt, så gør reklamen ikke rigtigt noget for mig. Mille Dinesen er cool nok, men meget mere synes jeg ikke, der er at sige til spottet.. Hvad siger DU?

Og så er Citroën også ude med en film, der ikke læner sig op ad den sædvanlige model: Her er nemlig ingen franske hårnålesving, vind, solnedgang, smukke kvinder eller dyre mænd med sammenknebne øjne og blanke ure.

Her er blot go'e gamle Jørgen Leth og go'e gamle ..nårh nej. En Cactus i et gråt studie. Eller p-kælder.

Credit til bureauet, Kunde & Co for IKKE at gå den klichéfyldte bilreklame-vej.

Men inde i mig gør det ondt at høre Jørgen Leth tale på sin velkendte poetiske, tænksomme og fine, simple facon om noget så upoetisk og uelegant som familiebilen 'Cactus'.

Jørgen Leth, som aldrig løber tør for ord, ligner en mand, der kæmper for at finde på noget intelligent at sige om Cactus'en. Især om rattet:

Jeg kan godt forstå, Jørgens kærlighed til Frankrig. Og til tidligere Citroën-biler, som fx 2CV'en og den smukke SM. Den kærlighed kan vi alle genkende.

Gammel kærlighed kan godt ruste
Men du kender sikkert dét med, at en flirt, du en gang havde en affære med, forandrer sig - og når du møder vedkommende maaange år efter, er han blevet tykkere og langt mindre charmerende. 

1ddd4bb7666e663628ce88af2add5ae3.jpg

Det er lidt samme historie med de tidlige Citroën'er vs. Cactus'en. De unge modeller kan man godt elske. Men man kan ikke OGSÅ være lige så passioneret omkring den store, klodsede Cactus. Det kan man simpelthen ikke. 

Her er noget galt.

På Kommunikationsforum.dk siger de det meget godt i denne artikel om Citroën-kampagnen.

Men jeg er Citroën og Kunde & Co. taknemmelig for at have lavet en stille reklame uden musik. Uden en masse klip. Uden råben og skrigen og tilbuds-udsalgs-rabatter i lange baner. Uden priser.

Uden noget som helst andet end produkt og langsom speak.  

 

Hvad synes du om ovenstående film?