Reklamejam møder Jesper Urban Pedersen

I Odense sidder en senior art director, der hedder Jesper (i folkemunde kaldet Jeppe).

Jeppe er en krølhåret, kreativ, nybagt far, der gør det pissegodt for et af landets største bureauer,
Nørgård Mikkelsen. Og så er Jeppe en af de sjældne AD'ere, der kan trylle med ord, så selv tekstforfatteren måber. Reklamejam mødte Jesper 'Jeppe' Urban Pedersen over en Barolo til en snak om figenstænger, gidelse og indsigter. Og titusind andre ting. 


Hvordan havnede du i reklamebranchen?
"Jeg synes, det lød spændende, så jeg startede som mediegrafiker. Planen var at gøre dén færdig og senere søge ind ved Nørgård Mikkelsen (som ligger I Odense, hvor Jeppe bor, red.).  

Efter 1 år på min uddannelse søgte Nørgård Mikkelsen elever, og jeg tænkte, 'dét prøver jeg sgu'.

Jeg lavede noget værre lort ud af en kuglepen og en æske, der havde været agurker i. Det var noget hejs.
Jeg sendte det ind, og der skete ikke en skid. 

Året efter søgte Nørgård igen, og jeg aftalte med mig selv at give den fuld gas. Jeg lavede en lille kuffert med alt muligt mærkeligt i, og så blev jeg kaldt ind på bureauet til prøve. 

Jeg tror vi var 60, der havde søgt, hvoraf vi var 15, der kom ind til en slags test-dag. Derfra gik jeg videre, og så var vi 4, der skulle i praktik i et godt stykke tid. Jeg regnede ikke rigtig med, at jeg klarede det.
 

"Jeg lavede noget værre lort ud af en kuglepen og en æske, der havde været agurker i. Det var noget hejs.
Jeg sendte det ind, og der skete ikke en skid"


Da jeg fik svar sagde de, at de var meget usikre på mig. Og det jeg havde sendt ind, var også lidt mærkeligt. Men som de sagde: ‘Der er alligevel ét eller andet irriterende kreativt, vi ikke tør sige nej til'. Så kom jeg ind på Nørgård, hoppede fra mediegrafikeruddannelsen og blev elev på bureauet!”

Plakat til Odense Sommerjazz af Jesper Urban Pedersen

Plakat til Odense Sommerjazz af Jesper Urban Pedersen

Hvad er det ved dit job, der gør, at du har lyst til at tage på arbejde hver morgen? 
“Jeg tror, det er det samme, som der skræmmer mig. Det er det blanke stykke papir. Jeg er ved at skide i bukserne over det, men hver gang lykkes det jo. Der er ikke noget facit, og det er ret fedt. 

Det er stressende ad helvede til nogen gange, og vildt frustrerende, men man lærer hele tiden noget nyt.
Selvfølgelig kan man gå død i det, men der alligevel en vis alsidighed i det. 

Og en ting, jeg synes, er ekstrem vigtig, er, at det måske mere er kommunikation, vi laver, end reklame.
Det er 2 forskellige ting. Og jeg tror, det er kommunikationen, jeg er fascineret af. At man kan gøre en forskel ved at tale til forskellige mennesker på forskellige måder.

Emballagedesign for Rugsnack. Copyright: Nørgård Mikkelsen

Emballagedesign for Rugsnack. Copyright: Nørgård Mikkelsen

I øvrigt synes jeg også, der er 2 slags reklamer. Der er de overkreative reklamer lavet for reklamefolk og prisernes skyld. De er flotte og høster mange priser, fx i Cannes. Men man kan nogen gange være lidt i tvivl om, hvor mange varer de reelt flytter?

Jeg siger ikke, at reklamer ikke kan have et højt kreativt niveau og samtidig flytte varer. Slet ikke. Der er bare også en dagligdag med noget rugbrødsarbejde og en mere jordnær kommunikation, man lidt kan have tendens til at glemme en gang i mellem. Der er et loft (også budgetmæssigt) for, hvor kreativ man skal være, hvis man bare sælger drueagurker.

Hvad drømmer du om karrieremæssigt?
“Jeg drømmer om at gøre en forskel. Jeg var fx med til at få Natteravnene til Odense, og det er sgu et projekt, jeg er stolt af. Det er i højere grad kommunikation end reklame. 

Nu kan jeg se Natteravnene gå rundt i Odense - men der var en masse virak og udfordringer, inden det lykkedes. 
Da de startede op, var der fx så mange, der havde meldt sig som frivillige, at udfordringen var at få koordineret alle. Men nu er de her.

Og at få Natteravnene etableret i Odense er jo ikke reklame. Det er kommunikation. Jeg kunne godt tænke mig at få lov at arbejde mere for dén slags kunder. Sundhedsstyrelsen, Rådet for sikker trafik osv.

Banner for Natteravnene. Copyright: Nørgård Mikkelsen

Banner for Natteravnene. Copyright: Nørgård Mikkelsen

Jeg sad på et tidspunkt til en julefrokost og snakkede med en af mine venner, som spurgte, om det ikke var meget hult, det jeg lavede på mit arbejde? Så sagde jeg, at det syntes jeg overhovedet ikke. Men så gik jeg alligevel og tyggede lidt på den i dagene efter. Og der forplantede tanken om kommunikation kontra reklame sig.

“Og indimellem er jeg da et lille kapitalistisk møgsvin, der sælger cigaretter, og helst til børn, men der er jeg sgu lidt kold i røven”


For går jeg bare og laver reklame og er et lille kapitalistisk møgsvin - eller er der noget mere bag det?

Indimellem er jeg da et lille kapitalistisk møgsvin, der sælger cigaretter, og helst til børn, men der er jeg sgu lidt kold i røven. Lige nu laver jeg en del tobaksreklamer, men folk ved jo godt, at rygning ikke er sundt. Så det har jeg det ok med.”

Emballagedesign for Kapten snus. Copyright: Nørgård Mikkelsen

Emballagedesign for Kapten snus. Copyright: Nørgård Mikkelsen

Jeg synes til gengæld det er sværere, når man pakker noget ind og bruger ord, der ikke er helt gennemsigtige. 
Man lyver ikke, men man pakker ting ind. Dét har jeg næsten større moralske skrupler over end ved at lave tobak, for tobak ved folk dog, hvad handler om.

Nu har jeg fx lige købt en pakke figenstænger med ananas, og så læste jeg bagpå, at der er 5% ananas i. Og så tænker jeg 'okay, det var ikke meget'. Så står der samtidig, at stangen vejer 25 gram, og at 5% ananas svarer til 7,5 gram frisk ananas. Men i frisk ananas er der jo en masse vand, så 7,5 gram ananas er jo ingenting. 

Og det er et eksempel på, at man fusker lidt med kommunikationen, og dét er ikke i orden. Jeg synes i det hele taget, der er så mange lorteprodukter med en masse lort i. Og det er bl.a. dét, vi får penge for at sælge.

Printannonce for Matas Men. Copyright: Nørgård Mikkelsen

Printannonce for Matas Men. Copyright: Nørgård Mikkelsen

Det er selvfølgelig en lidt anden snak, vi kommer ind på her, men det er relevant. Det er svært at sælge noget, der er fyldt med lort. Man vil bare helst have lyserød laks, selvom den er farvet kunstigt, og jeg tager mig selv i at købe hamburgerryggen med nitrit, fordi den ser mere indbydende ud end den økologiske grå, der bare er helt naturlig. Jeg hader mig selv for det. 

Det var et sidespor. Men det handler om, at det er federe at lave reklame/kommunikation, når du har et ukompliceret produkt. Så kan du også lave ren kommunikation.

Jeg kan sommetider godt savne den magt, reklamebureauerne havde engang, i hvert fald på det strategiske plan.
I dag har kunden lavet slagplanen for kampagnen, inden de går til bureauet, og så skal det bare køre sådan. Så tænker bureauet en gang i mellem 'hov, er det her produkt det rigtige?' Skal det være en 2-liters cola, eller var det bedre at sælge en halv liter?’ 

Der tror jeg, bureauerne ville gøre en stor forskel, hvis vi kunne komme tidligere ind i processen og være en en slags med-udvikler på produktniveau fremfor blot at eksekvere på et færdigt produkt.”

Too Much-is fra Hjem-Is. Copyright: Nørgård Mikkelsen

Too Much-is fra Hjem-Is. Copyright: Nørgård Mikkelsen

Hvad er det sjoveste, du har været med til at lave i din karriere?
“Natteravnene synes jeg, var fed. Og Hjem-Is. De kom med en is og sagde 'det her er et pissegodt produkt'. Og det var et godt produkt. Der var en masse fløde og lækkerhed i. Deres produkt levede op til dets løfter, så det var superfedt at arbejde med - og præsentere for kunden. Og jeg tror i øvrigt, den kunne have været farlig at teste.”

Vi testede mange andre ting for Hjem-Is, hvor jeg tænkte 'åhr for satan, nu er der én eller anden, der har sagt, at hun ikke kan lide rød, så kan ingen lide rød. Og så går der en uge, så har alle glemt, de ikke kan lide rød’. Tests kan virkelig slå kreativiteten ihjel, hvis den ikke er udført på det rigtige grundlag.

Men dét produkt var fandme sjovt, og kunden købte det. Nu er Hjem-Is blevet solgt, og de har taget isen af markedet, fordi de fik Ben & Jerry's i stedet for. Men det er jeg stolt over at have lavet. Også navnene.
 

“…så kom han ind på det efterfølgende møde og sagde, at nu havde han besluttet sig for, at han godt kunne lide det. Så nu var det thumbs up. Og det VAR det vitterligt. Ofte prøver kunden jo at trække lidt i land igen, men han havde taget en beslutning, og nu ville han ikke ombestemme sig. Det var cool”


Der sad en Hjem-Is mand hos kunden, som jeg faktisk har lidt respekt for. For han sagde, at han kunne ikke finde ud af, om det, vi havde lavet, var genialt eller ej. Og det må man jo have respekt for. 

Men så kom han ind på det efterfølgende møde og sagde, at nu havde han besluttet sig for, at han godt kunne lide det. Så nu var det thumbs up. Og det var det vitterligt. Ofte prøver kunden jo at trække lidt i land igen, men han havde taget en beslutning, og nu ville han ikke ombestemme sig. Det var rigtig fedt gjort af ham. Det var fuld hammer frem med ja-hatten.” 
 

Hvad er din danske favoritkampagne?
“Jeg er fascineret af Call Me's Tal Ordentligt. Det er enormt sympatisk og godt. Det er fandme også noget større, end hvad andre mobilselskaber siger. Der er noget større i det, noget samfundsmæssigt. Det er fedt, og det gad jeg godt have lavet. 

Men jeg er også håbløst bagud og har ikke haft nogen tv-pakke de sidste mange år, så jeg ved faktisk ikke, hvad der kører af kampagner. På en måde synes jeg, det er for dårligt, og at jeg burde følge mere med - på den anden side er det jo gået meget godt de sidste mange år.

Jeg bliver mere inspireret af andre ting. Nu hører jeg fx meget podast, fx 'Harddisken' på P1 om teknologi. Det, synes jeg, er vildt fedt og bliver mere inspireret af dét end af at se reklamer. 

Det er måske mere virkeligheden, der inspirerer mig, selvom det lyder lidt som en floskel. Men man sidder jo for meget ved sin lille lortecomputer og kigger i stedet for at gå et sted hen. Bare gå ned på en cafe og arbejde. Kom ud! Det er dér, det sker.”
 

“…Man sidder jo for meget ved sin lille lortecomputer og kigger i stedet for at gå et sted hen. Bare gå ned på en cafe og arbejde.
Kom ud! Det er dér, det sker”


Hvad tror du er vejen til succes i branchen?
“Jeg tror, man skal splitte den ad i to. Der er dén vej, hvor det handler om reklame-reklame og et sindssygt højt kreativt niveau. Og så er der den vej, hvor det handler om at gøre et godt stykke arbejde for kunderne i den verden, man er i. Hvor der måske er lidt mere med salg for øje end priser i Cannes.

Men en høj 'gidelse', altså at man gider, er afgørende. Da jeg startede, var der mange ting, jeg ikke var god til.
Jeg kunne fx ikke klippe. På et tidspunkt var der noget, jeg gerne ville klippe, og i stedet for at sige 'det kan jeg ikke, for jeg kan ikke klippe' - så måtte jeg jo lære at klippe.

Youtube findes, og det er bare at gå i gang med tutorials. Og at kunne tilegne sig nye værktøjer for at kunne lave det, du gerne vil, betyder rigtig meget! Ellers begrænser du dig selv. Men du er nødt til at lære det om aftenen. Det er ikke noget, du lærer i arbejdstiden.

Samtidig er det om at finde nogle konkurrencer, hvor der er nogle film, du skal klippe, hvis det er det, du vil lære. På den måde har du et mål. Ellers er det svært at motivere sig selv.

Fynbo-humor. Normalt hedder det Fynbus (med nøjagtigt samme font som på billedet), men bussen på billedet var en ekstra hurtig bus, der gik til Universitetet i Odense og havde færre stop end ellers. Derfor Lynbus. Copyright: Nørgård Mikkelsen

Fynbo-humor. Normalt hedder det Fynbus (med nøjagtigt samme font som på billedet), men bussen på billedet var en ekstra hurtig bus, der gik til Universitetet i Odense og havde færre stop end ellers. Derfor Lynbus. Copyright: Nørgård Mikkelsen

Jeg tror, at sådan nogle projekter, man har kørende i sin fritid, er vigtige. Men det kræver den der 'gidelse' eller et drive, om du vil. I stedet for at tænke 'det kan jeg ikke' - jamen så lær det! 

Hvordan fanden tror du, ham der kan klippe, har lært det? Nu har vi fx en tekstelev på bureauet, der kan en lille smule inDesign og en lille smule Photoshop, og så har han lige sat nogle annoncer op selv, og det er SÅ meget federe end at få en tekst fra én, der ikke har taget stilling til, hvordan tingene skal se ud og hænge sammen. 

Og find nogle legekammerater. Og find også én af de gamle rotter på bureauet eller i branchen at hægte dig op på. For hvis du spørger alle dine kollegaer, får du 20 forskellige svar. Og så bliver man usikker. 

Det er det samme, der sker, når man sender noget til en kunde, og hun spørger alle sine kollegaer, før hun svarer. Så får man en feedback, der lyder noget á la 'kan du ikke lave logoet større - men mindre?..' Sådan er det jo nogle gange, hvor man bare tænker 'stop stop stop!'. 
 

“Så får man en feedback, der lyder noget á la 'kan du ikke lave logoet større - men mindre?..' Sådan er det jo nogle gange, hvor man bare tænker 'stop stop stop!”

Aurora Youngsters. Af Tue Bach Petersen og Jesper Urban Pedersen 

Aurora Youngsters. Af Tue Bach Petersen og Jesper Urban Pedersen 

Når du ikke er på arbejde, hvad kan du så godt lide at lave?
"Det er jo frygteligt nørdet.. Men så roder jeg med gamle arkademaskiner. Og gamle spil. Fx dem fra man var lille: Sega, Nintendo, Amiga osv. Og det er jo ikke fordi, de er specielt gode, men med arkademaskinen smider jeg det jo bare på, og efter 2 minutter finder jeg ud af, at jeg nok huskede det noget anderledes og bedre, end det reelt er. Men følelsen af at være lille igen, det er sjovt. Det er nok en slags virkelighedsflugt. 

Det er ligesom at læse en bog. Jeg gider bare ikke læse bog, det er jeg for doven til. Med et spil er jeg med i 'bogen'.

Jeg har nogle spil, hvor jeg er helt væk i det. Det har været nogle dage, hvor jeg har kigget ned af mig selv og tænkt 'klokken er 19, du har stadig underbukser på, du lugter godt af musk, haha, og du har ikke fået noget at spise..'. Det skete i gamle dage, før jeg formerede mig (Jeppe har en søn, Sylvester, på ca. 1 1/2 år, red.)

Men at rode med arkademaskiner er utroligt hyggeligt. Så kan man stå nede i kælderen og slå nogle søm i og drikke en øl. Det er skidesjovt og meget nørdet.

Jeg er ikke en særlig dygtig gør det selv-mand, men jeg prøver alligevel. Jeg elsker at prøve, og så bliver man stille og roligt klogere. Eller dummere, det ved jeg ikke. Jeg kan godt lide at fikse eller modificere ting. Der findes fx et website, der hedder IKEA Hackers. Det, synes jeg, er sindssygt fedt.
 

“Det er sådan nogle dage, hvor jeg kigger ned af mig selv og tænker 'klokken er 19, du har stadig underbukser på, du lugter godt af musk, og du har ikke fået noget at spise'”


Mere Jeppe...

  • Alder: 33
  • Sjoveste kunder: "Hjem-Is har været fed at lave emballagedesign for. Og de har kvalitets-is, som vi fik lov at lave noget lækkert på. Det var ikke bare lir og legetøj. Det var ordentligt”

    Derudover har Jeppe arbejdet meget med fødevarekunder som fx Knorr, Rynkeby og ISIS. Han har også lavet emballagedesign for snus og haft fingrene i Albani, Kohberg, Bisca og mange andre.

Emballagedesign for The Snack. Copyright: Nørgård Mikkelsen

Emballagedesign for The Snack. Copyright: Nørgård Mikkelsen

“Der er også Fynbus, som jeg startede med at arbejde med, da jeg var elev. Jeg har fx været med til at designe de nye bybusser i Odense, som gik fra bordeauxrød til limegrøn. Og jeg har lavet ‘Lynbussen’ for Fynbus. Det eneste, de sagde, vi ikke måtte, var at helfoliere bussen. Så det var præcis, hvad vi gjorde”

  • Jeppe arbejder desuden på at udgive bogen '#Farbarsel - logfiler fra livet som far'.
    Projektet startede som en blog, da Jeppe gik hjemme på barsel - men kommer som bog til jul.
    Reklamejam følger naturligvis op på projektet.

    - Som den eneste i verden har Reklamejam faktisk fået lov at afsløre, at du kan forudbestille bogen allerede nu på farbarsel.dk! Afsted med dig!
  • Jeppes yndlingscase i hele verden er NIKE's 'Man Tits' fra 2007 (den findes kun i dårlig opløsning og med tyske undertekster - sorry)

En anden af Jeppes yndlingscases:
"Sune Lindeskov og Thomas Fabricius’ arbejde for CBB i gamle dage: De lavede en stribe annoncer med 3 simple ord, fx ‘Hvid t-shirt’, ‘Spaghetti’, ‘Kødsovs’. Og lignende.

Pay off’en var ‘Livet er kompliceret nok i forvejen, få dig dog et nemt mobilselskab’. Det synes jeg er fedt. Simpelt og indsigtsbaseret. 

I det hele taget det her med at finde indsigterne, det er sjovt. Fx når man ringer op til nogen, og forbindelsen bliver afbrudt - hvem er det så, der ringer op igen? Hvorfor er der ikke nogen, der har lavet en regel om, hvem der ringer op, og hvis ikke du gør det, så skærer vi begge dine arme af. Det er pisseirriterende, og man ringer altid hinanden op samtidig. Det er sådan noget, der lige burde skrives ind i Grundloven. 

Men sådan noget indsigtsbaseret noget, det er dejligt! Og de indsigter finder du ikke foran computeren. Og fx nu, hvor jeg er blevet far, er der også en verden af indsigter omkring børn. 
 

“Fx når man ringer op til nogen, og forbindelsen bliver afbrudt - hvem er det så, der ringer op igen? Det er pisseirriterende, og man ringer altid hinanden op samtidig. Det er sådan noget, der lige burde skrives ind i Grundloven”
 

Er der noget, verden ikke ved om dig endnu?
“Ja, der er én ting. Det er lidt åndssvagt, men det er efter, jeg fik børn. Jeg har fundet ud af, at det faktisk er en meget stor nydelse at sidde ned og tisse. Dér har man lige en lille pause. Og det er meget umandigt. 

Men det er altså efter jeg har fået barn. Så kan man lige strække den lidt, få et break og hvile benene. Især om natten, hvis man skal op med sutteflaske eller noget. Så er jeg træt og gider ikke sigte eller holde balancen eller noget som helst. Det er sådan en lille nydelse, jeg har, som er meget umandig. 

Men jeg tror faktisk, mange mænd gør det uden at indrømme det. Dog gør jeg det kun privat. Jeg gider ikke sidde på andres toiletbrætter. Eller udenfor. 

“Jeg sidder ned og tisser derhjemme. Nogengange.” Sådan må du godt skrive det.”

Plakater til Odense Sommerjazz af Jesper Urban Pedersen. 

Plakater til Odense Sommerjazz af Jesper Urban Pedersen. 

Reklamejam møder Simon Naver


Reklamejam har mødt &Co's AD'er, Simon Naver, og fået tudet ørene fulde om bureauliv og passion.
Om stoltheden ved et håndværk. Og om drivkraft, retorik og mirakelplaster. 

Hvordan havnede du i reklamebranchen?
Jeg er nærmest født ind i branchen. Min mor og far mødte hinanden på Ogilvy & Mather, og min far er stadig i branchen som freelance. De var dog forhippede på, at jeg skulle noget andet. 
De kendte jo branchen på godt og ondt.

Men jeg gik direkte fra gymnasiet til mediegrafikeruddannelsen og umiddelbart derefter til en bachelor i Grafisk Kommunikation.

Jeg nød det ude på skolen (DMJX, red.) og kunne mærke, at jeg var havnet på den rigtige hylde.
Jeg var endda så heldig, at mine lektorer på skolen anbefalede mig til folk fra branchen.

Det medførte, at Jesper Schmidt fra DDB hev mig ind lige efter, jeg havde afsluttet de 3 år. Og der har jeg været indtil efteråret 2014, hvorefter jeg rykkede op til &Co, hvor jeg er nu. 

Hvad er det, du er særligt god til inden for dit fagområde? (fyr løs - glem Janteloven)
Jeg synes, mit arbejde kræver meget divergent tænkning, så det er svært at sige, hvad jeg er god til.
Jeg ved dog, hvad jeg brænder for. Jeg har en forkærlighed for at lave story lines, som kan ét eller andet.
Det er i virkeligheden nok mere på den emotionelle klinge, at jeg kan noget. - Og derefter selvfølgelig få det til at se uhyggeligt godt ud. 

"Når det går vores kunder godt, går det Volkswagen godt". Fra DDB. Art director Simon Naver.

Mit hovedformål er selvfølgelig at lave noget, der er stærkt relevant i forhold til forbrugeren og aktualiteten. 
Hvis man ser på, hvordan reklame engang var - et velkomponeret billede og en sjov overskrift - så synes jeg,
det er fedt, at der er mere 'Ole-Opfinder' i det i dag.

Naturligvis er der stadig masser af klassisk reklame. Det skal der være. Men jeg synes, det er spændende, at reklamen i dag har bevæget sig i en retning, der i højere grad handler om at nå forbrugerne på overraskende og anderledes måder. 

Hvad driver dig til at lave reklame?
Der er mange grunde, men en af dem er passionen for et godt håndværk. Noget, som smelter sammen med ens personlighed. Det, at jeg har et håndværk, jeg er stolt af, og som jeg får lov at eksekvere på - det er en af grundene til, at jeg bliver ved til de sene aftentimer. Også selvom mange ikke kan se den forskel, det gør.
Jeg har ikke bare et reklamejob - jeg har et reklameliv.

At man kan skabe emergens, er også en drivkraft. Ud fra de dele i briefen, der er til rådighed, kan man skabe noget, der er større end summen af de små dele tilsammen. 

Det handler knap så meget om at konvertere fra det ene brand til det andet men om at skabe relevans. 

Royal Unibrew's Royal Rock fra DDB. Art directors: Simon Naver og Christian Iversen.

Et eksempel er Simon Higbys (tidligere kreativ direktør hos DDB Copenhagen), prisvindende The Fun Theory.
Det handlede om at fortælle folk, at det også kan være sjovt at gøre noget godt - som i sidste ende handlede om at køre grønt.

Kampagnen var for Folkevogns Blue Motion-modeller, der kører længere på literen osv. Dét behøver ikke være en kedelig bil. Derfor gik man ud og lavede noget, der intet har med biler at gøre, men som i stedet gjorde det sjovt at smide noget i en skraldespand. Eller tage trappen frem for rulletrappen og så videre.
Så er det, reklamen rykker sig i en ny retning. Så er det ikke bare 'reklame'. Så er det noget større.

Eller tag Spies' 'Do it for Denmark'


Udover dit job, hvad er så det sjoveste, du kan lide at lave?
En ting, der har givet mig noget ekstra var, da jeg lavede nogle af mine kunstværker. Det var et lidt underligt sted i mit liv, hvor jeg lige skulle finde benene igen. Jeg tror, det var med til at give mig noget ekstra på jobbet - selvom jeg sov alt for få timer, fordi jeg sad med de værker så snart, jeg kom hjem.
Selvom det tærede på søvnen, gav det en drivkraft.

'Past'. Privat værk af Simon Naver. 

Og der var ingen regler. Normalt kommer man på arbejde, og så er der rigtig mange rammer og regler.
Det var der ikke her, og det gav en slags fortabelse.

Det kan både være udslettende, og det kan være fortabende. Men der var bare noget skønt ved det.
Lige dér. Lige midt i det. Det er en vigtig komponent at have med sig, tror jeg. Ens personlighed blender jo lidt sammen med ens arbejde for mange kreatives vedkommende.

'Details'. Privat værk af Simon Naver. 

Nogle gange tager jeg mig selv i at kaste mig ud i noget, der er mere kunstnerisk på arbejdet, selvom det er lidt off the brief. Men på en eller måde finder jeg den rette vej tilbage til det mere kommercielle - som det jo skal være i sidste ende.

Det giver bare lidt ekstra, når man kan mærke den personlige drivkraft, man har til noget, man elsker.
Det skal kilde i maven. 

'Thrill'. Privat værk af Simon Naver.

Hvad er den bedste/sjoveste oplevelse, du har haft i forbindelse med dit arbejde?
Momondo var en tur, jeg var frygtelig glad for at være en del af. Vi tog til Sydamerika, landede i Rio, var i Rio nogle dage, tog videre til Iguazu, som er lige på grænsen til Brasilien, og filmede ved verdens største vandfald. Derfra tog vi videre til Buenos Aires, rendte rundt dér, fløj videre til Patagonien og oplevede den sindssyge natur. Så fløj vi tilbage til Buenos Aires og tog en smuttur til Marrakesh til sidst.

Det var rigtig mange lande, vi nåede at besøge, og vi havde rullende kameraer med hele vejen.
Et lille hold - meget rock 'n roll. 

Og jeg hørte også for det. Ligegyldigt, hvor mange timer, jeg arbejdede, var folk sådan "jamen du er i Rio de Janeiro lige nu, så hold din kæft", ha ha.

Det er en af de oplevelser, der kun er én af. Jeg tror ikke, jeg får den igen. Men jeg prøver...

Jeg prøver altid, når jeg sidder og skriver film, at åbne scenen et eller andet eksotisk sted, men den går bare aldrig. Det gjorde det med Momondo. Det skal man altid huske at gøre.

Momondos 'Stay Curious' fra DDB. Art director: Simon Naver. 

Og så var der også noget vildt over at lave Sepp Piontek-filmen for Volkswagen. Fordi der var en form for ærefrygt over for ham. Jeg gik en tur med ham, hvor folk stoppede op og kom hen til ham. Der var sågar en ældre mand, der kom hen og sagde "tak for alt det, du har gjort for Danmark".

Når man går sammen med sådan en mand, er ude og køre med ham og er sammen med ham en hel dag - og får lov at høre alle de konge-citater, han fyrer af - så giver det noget særligt. Og det er jo også en fed del af jobbet. Man får lov at møde alle mulige forskellige personer, lande..

Man er hele vejen rundt, og det gør de sene aftentimer det hele værd. 

Volkswagen 'En dansk folkehelt' fra DDB. Art director: Simon Naver. 

Hvad er din danske yndlingskampagne?
Den er rigtig svær... Umiddelbart The Generous Store og The Generous Upgrader (Anthon Berg, red.), fordi de tapper ind i noget historik fra brandet  - fra dengang, Anthon Berg selv gik og delte chokolade ud til de ventende gæster i lufthavnen. Der er noget flot i, at man tager arven op igen.

Hele indsigten i at give noget til andre. Al den lykke, det giver. Hvis nogen kan gøre det, er det Anthon Berg.
Der er tjek-marks hele vejen rundt.

Og cadeau til, at kunden er med hele vejen. I stedet for at det bliver sådan noget "skriv navnet på den, du helst vil give chokolade til, og så er du med i lodtrækningen om..." Glem det der led! Bare lad os give noget til folk.

Lige pludselig er der tusind led i det i stedet for at gå all in. Det giver så meget mere, og det er jeg sikker på, det også har gjort til brandet. 

Tillykke med guldet. Fra DDB. Art director: Simon Naver. Nomineret til Auroraprisen '14.

Tillykke med guldet. Fra DDB. Art director: Simon Naver. Nomineret til Auroraprisen '14.

Og jeg synes bestemt, at Coins for Clicks var rigtig, rigtig godt tænkt. Hvor man vendte hele måden at tænke bannere på. Brugerne fik en masse coins, bloggerne fik en masse besøgende - og McDonalds fik en masse gæster.

Det er en case, hvor man har re-tænkt det på en hel, hel ny måde. Det synes jeg virkelig er godt.

Volkswagen 'The Polo Principle' fra DDB. Idé og art direction: Simon Higby, Martin Cedergren, Caspar Bock og Simon Naver.

Hvordan forholder du dig, hvis en kunde ikke kan lide den idé, du er stensikker på, netop er den rigtige?
Jeg gør jo mit for at sælge noget ind, men altså.. man går til smertegrænsen, hvor det begynder at blive pinligt, og så skal man holde sin mund.

Jeg prøver at lytte - og så lytter jeg lidt mere. Og så tænker jeg, at hvis jeg sad som marketingchef med et pres oppefra, fordi jeg skal levere en vis mængde salg, så kan det også være svært at træde uden for sin comfortzone i forhold til reklame. Det må man have respekt for. 

Men retorikken betyder lige så meget for det kreative som at finde de gode ideer. For du kan komme op med de bedste ideer, men kan du ikke sælge dem igennem ved at underbygge og argumentere, kan det hele falde til jorden. Og ofte skal der kun én succes til, så lytter de til dig resten af tiden.

Det er så helvedes vigtigt. 


Er der én i branchen, vi bør holde særligt godt øje med i fremtiden?
Jeg er generelt imponeret over de unge fra mediehøjskolen. Hos DDB var vi gode til at tage praktikanter ind, og jeg synes, de unge er rigtig gode til at tænke idéer. Meget af det er måske lidt 'off', for de er jo ikke vant til at være i hele den her kundeverden, hvor tid er penge, osv.

Men de er på en eller anden måde uimponerede, og de krydrer det hele på den måde, så jeg synes, det er fedt. De er inde i hele case-tankegangen, fordi de træner det meget på skolen.

Siden min årgang er det sket meget. Jeg synes, man bør holde øje med de små kyllinger, der klækkes ud af deres tynde skal ude i Nordvest.

McDonald's Wraps fra DDB. Art director: Simon Naver.

Hvad drømmer du om, karrieremæssigt? At lave verdens største outdoor i karse? At vinde grand prix i Cannes?...
Jeg ville være et skarn, hvis jeg ikke sagde, jeg gik efter noget metal i Cannes. Det er generelt vigtigt at tænke vertikalt frem for bare horisontalt. Jeg tror, det er sundt at have det sådan i branchen. Det har jeg brugt meget tid på at diskutere med venner uden for branchen.

Jeg tror, det er godt at have nogle mål som gør, at man giver den mere gas. 

Men når alt kommer til alt, så er drømmescenariet at lave en case, som gør en reel forskel. Fx som Droga5's
'Help I've Cut Myself and I Want To Save A Life'-kampagne (se den nederst på siden, red.).

De lagde frankerede kuverter i pakker med plaster, hvori man kunne lægge sit brugte plaster med blod på.
Det kunne man så sende til et institut, som forskede i blod og sygdomme. En genial måde til at få ansporet
marv-donor-registreringer.

På den måde gør du som bureau ikke bare en forskel for brandet - du gør også en forskel for verden. 

Tak Rock - Magtens Korridorer. Af DDB. Art direction: Bl.a. Christian Iversen og Simon Naver.

Hvad tror du, er en del af vejen til succes i branchen?
Passion. Det skal kilde i maven. Og man skal ville blive ved. Og blive ved og ved.
Det gør, at det ikke bare bliver godt men great!

Du skal kunne bære passionen, håndværket og troen med hele vejen og ikke miste gejsten undervejs.
Bær den igennem hele vejen til kunden.

For sidder du over for kunden, og det bare lyser ud af dig, at du har fundet på den her geniale plaster-idé, og du har sorte rande under øjnene, for du har siddet og snakket med mennesker om det hele natten - så køber de også ind i den.

Jeg tror, det er en synergi af lige dele passion, håndværk og ambition, der er med til at skabe de bedste resultater og succeser. Man kommer ikke sovende til det. 

Normal 
 0 
 
 
 
 
 false 
 false 
 false 
 
 EN-US 
 JA 
 X-NONE 
 
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
 
 
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
    
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
   
 
 /* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
	{mso-style-name:"Table Normal";
	mso-tstyle-rowband-size:0;
	mso-tstyle-colband-size:0;
	mso-style-noshow:yes;
	mso-style-priority:99;
	mso-style-parent:"";
	mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
	mso-para-margin:0cm;
	mso-para-margin-bottom:.0001pt;
	mso-pagination:widow-orphan;
	font-size:12.0pt;
	font-family:Cambria;
	mso-ascii-font-family:Cambria;
	mso-ascii-theme-font:minor-latin;
	mso-hansi-font-family:Cambria;
	mso-hansi-theme-font:minor-latin;
	mso-ansi-language:EN-US;}
 
   Print for Codan placeret på et yderst passende sted i Carl Ras-fagmagasinet. Fra DDB. Art director: Simon Naver.    Annoncen vandt en Aurora i B2B i 2011.

Print for Codan placeret på et yderst passende sted i Carl Ras-fagmagasinet. Fra DDB. Art director: Simon Naver.
Annoncen vandt en Aurora i B2B i 2011.


Mere Simon...

  • Simon Naver er 31 år. 
  • Simon er landet hos &Co efter at have været hos DDB i knap 5 år. 
  • Simons spæde start i branchen går helt tilbage til folkeskolens erhvervspraktik, som foregik hos JWT. Senere blev det til Republica som grafiker, Umwelt i 3 år, freelance for Hjaltelin Stahl og Magnetix, DDB i knap 5 år og nu &Co.
  • Simon har arbejdet med bl.a. Coca Cola, PA Games, Hyundai, Nordea, Telenor, McDonald's, Folkevogn, Samsung. Og maange flere. 
  • Yndlingscasen er Droga5's 'Help I Want to Save a Life':

Reklamejam møder Claus Collstrup

Manden, der har over 70 nomineringer og priser, og for hvem det snart er blevet dagligdag at få sit arbejde i Archive, hedder Claus Collstrup. Han er AD'er, og så er han indehaver af et goth-delight look og en portfolio, der sparker røv.

Hvordan havnede du i reklamebranchen?
"Jeg endte i reklamebranchen, fordi jeg var god til at tegne. Og hvis ikke man ville lave tegnefilm, så var reklamebranchen nærmest det eneste sted. Jeg tegnede en ansøgning og sendte ud og fik noget så oldschool, som en læreplads på et bureau."


Hvad er det, du er særligt god til inden for dit fagområde? (fyr løs - glem Janteloven)
"Jeg er sindssygt god til at blive ved med at sige til mig selv (og andre), at det ikke er godt nok endnu. Det er en vigtig ting at kunne. Selvom det tit er pisseirriterende. Og så sætter jeg en ære i ikke at have en stil og prøver at lave nye udtryk fra gang til gang."

Claus Collstrup,  Peter Dubienko og Morten Kjær, Ogilvy Danmark

Claus Collstrup,  Peter Dubienko og Morten Kjær, Ogilvy Danmark

Hvad driver dig til at lave reklame? 
"Det er ikke reklame, som driver mig, men det at lave idéer og udfolde mig visuelt. At det så i sidste ende skal bruges kommercielt er mig underordnet. Det fede for mig er at skabe noget ud af ingenting og gøre mig umage. Jeg vil gerne vise min omgangskreds, at reklame godt kan være i orden, selvom om 95 % af al reklame ikke er det."
 

Udover dit job, hvad er så det sjoveste, du kan lide at lave?
"Det ved jeg ikke, om er passende at nævne her - men ud over dét, så hygger jeg mig med at lave musik og tage ud og spille rundt omkring."

Claus Collstrup, Peter Dubienko og Morten Kjær fik sølv i Creative Circle Awards '14 i 'Art direction' for Laser Tatoo Removal, som du ser længere oppe.. (den med kraniet)

Claus Collstrup, Peter Dubienko og Morten Kjær fik sølv i Creative Circle Awards '14 i 'Art direction' for Laser Tatoo Removal, som du ser længere oppe.. (den med kraniet)

Hvad er den bedste/sjoveste oplevelse, du har haft i forbindelse med dit arbejde?
"Der har været mange gode oplevelser, men det var ret fedt, da Singapore Airlines lod hele bureauet flyve til Singapore og tilbage for at prøve produktet. Den slags sker for sjældent. Og vi fløj selvfølgelig ikke tilbage med det samme (bare for at få dét på plads)."

Claus Collstrup for vikarbureaet Moment

Claus Collstrup for vikarbureaet Moment

Hvad er din danske yndlingskampagne?
"Jeg kan rigtig godt lide det arbejde som Robert/Boisen laver for Anthon Berg. Både The Generous Upgrader og The Generous Store er gode eksempler på den nye måde at lave reklame på - hvor teknologi blandet med en god ide giver forbrugeren en fed oplevelse."
 

Claus Collstrup for Fernet Branca

Claus Collstrup for Fernet Branca

Hvordan forholder du dig, hvis en kunde ikke kan lide den idé, du er stensikker på, netop er den rigtige for kunden?
"Først lytter jeg til hvorfor, og hvad det er, som driller kunden. Ofte er det små ting, som skal ændres, for at tingene godt kan glide igennem. Det gælder om at forstå dem, som sidder på den anden side af bordet. Ellers har jeg altid håndvåben med til møder. Det plejer at hjælpe."


Er der én i branchen, vi bør holde særligt godt øje med i fremtiden?
"Udover at vi skal holde øje med Lotte Skovsted fra Reklamejam (kiss ass), så vil det være logisk at kigge mod Mathias Trads, som vandt i Cannes i år med en rigtig fin ide."


Hvad drømmer du om, karrieremæssigt? At lave verdens største outdoor i karse? At vinde grand prix i Cannes? Sig frem..
"Med fare for at komme til at lyde som en kliche, så drømmer jeg om at bruge mine kreative evner til at lave noget som er større en bare reklame. Og det er jo heldigvis den vej vinden blæser for vores branche. At vi skal til at opfinde produkter og nye måder for brands at gøre sig fortjent til forbrugernes respekt."

Claus Collstrup for Hertz

Claus Collstrup for Hertz

Hvad tror du, er en del af vejen til succes i branchen?
"Først og fremmest skal man have en passion for det, man laver. Ellers er det ligegyldigt.

Så skal man finde en god balance mellem at tro på sig selv og være ydmyg og lytte til dem som er klogere. For man kan altid blive bedre. Lige meget, hvor fed man selv synes, man er.

Og så skal man blive ved med at være nysgerrig og søge inspiration i alt muligt mærkeligt, som måske ikke giver mening lige nu."

Claus Collstrup for Anger Management Sportsgym

Claus Collstrup for Anger Management Sportsgym

Fortæl én ting, verden ikke ved om dig:
"Jeg har en gang mødt Woody Allen i en fodgængerovergang i New York."


Lidt bonus-Claus:

  • Claus Collstrup er 43 år og arbejder som AD'er hos Ogilvy Danmark
     
  • Claus har arbejdet på forskellige bureauer i Aarhus og har haft sit eget bureau. Siden han kom til København, har han arbejdet for Dobbermann og Courage! Desværre eksisterer ingen af dem længere. "Jeg håber ikke, det har noget med mig at gøre" som Claus siger.
     
  • Fordi Claus har været i branchen i så forbandet lang tid, har han arbejdet for rigtig mange store kunder. Bl.a. Coca-Cola, Sprite, Fanta, Telia, DSB, Bang & Olufsen, Ford, Citroen, Arla, Stimorol, IBM, Novo Nordisk, Nordea, Falck, NCC, Mattel, Zoo og Fernet Branca.
     

  • Claus har vundet eller været nomineret mere end (hold nu fast) 70 gange i forskellige priser i ind og udland. I Epica, Eurobest, London International Awards, Clio, One Show, New York Festivals, Creative Circle Award, Aurora og Cannes Lions.
     

  • En af Claus' yndlingscases i hele verden er Diamond Shreddies casen. "Et perfekt eksempel på, at man godt kan lave en god ide, selvom man ikke har noget som helst at sige".



Reklamejam møder Michelle Husen

Reklamejam har haft fornøjelsen af komme tæt på den 21-årige AD-elev Michelle Husen. Mød den laaanghårede hipster-youngster med hang til caps, croissanter, sneaks og Vesterbro.

michellefoto.jpg

Hvordan havnede du i reklamebranchen?
- Jeg var i praktik, da jeg gik i folkeskolen, og senere var det på grund af de rigtige kontakter på det rigtige tidspunkt.

Hvad driver dig til at lave reklame?
- Jeg vil bekæmpe dårlig og fejlfuld kommunikation, haha

Udover dit job, hvad er så det sjoveste, du kan lide at lave?
- Jobbet stopper ikke klokken 17. Idéer er sjovt 24/7.

Hvad er den bedste eller sjoveste oplevelse, du har haft i forbindelse med dit job?
- At være helt 'grøn' elev og se sin idé fra post-it til tv-skærm.

tumblr_n0mz0ebEy01rxwg21o1_1280.jpg

Hvad er din danske yndlingskampagne?
Share a coke

Hvordan forholder du dig, hvis en kunde ikke kan lide den ide, du er stensikker på, netop er den rigtige for kunden?
- Jeg lytter, men forsøger at finde et kompromis, der stadig er fedt.

Er der én i branchen, vi bør holde særligt godt øje med i fremtiden?
- Bloggerne! Deres evne til at sprede et budskab er cool!

Hvordan har den danske reklamescene det lige nu? Går vi op eller ned? -I så fald, har du et godt råd til branchen?
- Tro på de unge. Og på os selv. Danmark er fint, men vi kan nå endnu længere.

Hvad tror du er en del af vejen til succes i branchen?
- Igen, de unge. Og at gøre sig umage. Og at stinke af drive.


MERE MICHELLE

  • Michelle Husen, 21 år og AD-elev på 3. år hos Nørgård Mikkelsen i København.
  • Har tidligere taget Kreativ Basis på Mediehøjskolen
  • Michelle har arbejdet med kunder som bl.a. Rynkeby, Ekspress Bank, Telmore og Pinex og har været shortlistet flere gange, senest til Aurora '13 med denne her print-idé
  • Michelles yndlingskampagne i hele verden er Ogilvy Londons You Need To Hear This for Philips Headphones.

Kan du ikke få nok af Michelle Husen, kan du få din daglige dosis på Crave.Crap.City. Du kan også tage en rundtur i Michelles portfolio her.