#Fredagsguf: Nyeste fra Red Bull og epic copy.

Red Bull plejer at give den gas, og det forpligter. Nyeste påfund er dette 2D-real life 8bit spil.

Det når ikke Stratos-filmen til sokkeholderne, men det er stadig meget sjovt lavet:

Og så får du en fantastisk gennemført og cool udtænkt copy ad. Den er fra DDB Stockholm og skrevet af Magnus Jakobsson. Og den skulle efter sigende være baseret på nogenlunde faktiske hændelser.  

Læse mere hos Adweek

Og god weekend!

Ny uddannelse for unge kreative: Filmlinjen på KEA

Vi kommer ikke uden om, at en vis portion video-skills er godt at have i værktøjskassen, hvis du vil være uundværlig i den kreative branche.

Du kan godt fare vild i diverse video-tutorials på nettet og blive semi-god til det.
Men jeg anbefaler, at du går all in og bliver prof, når Filmlinjen på KEA (Københavns Erhvervsakademi) går i luften snart.

Hvad er 'Filmlinjen på KEA'?
Filmlinjen på KEA er en 6 måneders aften-uddannelse inden for film. Du får de kompetencer, den kreative branche og dens kunder efterspørger nu.

Flere og flere virksomheder satser på bl.a. content marketing, så behovet for folk, der kan lave film, vokser. Folk, som kan deres håndværk.

(hvis du liiige skal ha' opfrisket content marketing-begrebet, så læs mit blogindlæg her)

Hvem kan gå på Filmlinjen?
Det kan unge som ældre med en relevant baggrund eller stilling. Studerende såvel som det arbejdende folk. Intet skal afholde dig fra at søge.

Hvilken slags film lærer jeg at lave på Filmlinjen?
På Filmlinjen vil du nå bredt omkring. Du bliver dels udstyret med et teoretisk fundament inden for filmgenrer og -sprog, universudvikling, historiefortælling og Disneymodellen til viden om virksomhedens behov, medieplatforme og meget andet. 

Måske er det snart dig, der skal ha' klemt et Von ind i dit navn?

Måske er det snart dig, der skal ha' klemt et Von ind i dit navn?

Du kommer også omkring en maaasse praktisk erfaring og viden. Fx vil du prøve kræfter med scenografi, manus, storyboarding, virkemidler inden for lyd og lys og al det tekniske omkring selve kameraudstyret.
Og så naturligvis den sidste finish-proces, som bl.a. omhandler redigering, lyd og musik.

Med andre ord et bredt og solidt kursus, der giver dig en masse ballast og vigtig bagage. 

Hvornår og hvor og hvor tit?
Der er undervisning 2 aftener om ugen på KEA. Kurset starter den 5. december 2014 og slutter den 26. juni 2015. Du skal regne med en del gruppearbejde, men kan godt passe et fuldtidsjob ved siden af. 

Hvem er bagmændene bag Filmlinjen?
Udover de garvede branche-herrer, Kaare Grundtvig og Per Holm Henriksen, er filmmageren Francois Grandjean tilknyttet kurset. Francois har mere end 30 års erfaring og har lavet mere end 1000 reklamefilm, så han ved en ting eller to.

Derudover vil flere forskellige gæsteundervisere lægger vejen forbi Nordvest. Du kan se frem til nogle ret erfarne rotter - fx Von Triers klipper eller Jørgen Klubien, animator på bl.a. Cars og The Lion King (og nå ja, medlem af Danseorkestret).

Pris og deadline
Hele den lækre pakke koster 25.000 kr.
Men husk, som politikerne siger: Det er en investering i fremtiden. 

Optagelseskravet er en opgave, du skal løse tilfredsstillende. Opgaven er ikke umiddelbart omfattende, så rolig. Den er dog ikke ude endnu - men følg med her på bloggen, for jeg siger selvfølgelig til, når den er. 

Derudover er der bare at sige: Like Filmlinjen på facebook, så du ikke misser noget info. 
(website er naturligvis under opbygning, og kommer asap!)

Yo! Meeega-celeb i dansk telereklame

Nok er vi et mini-land, men det afholder os altså ikke fra de store armbevægelser, når det kommer til stjernespækkede reklamefilm. 

Jeg nævner i flæng: Eva Mendez for Cocio, Ronaldo for JBS underbukser, Christopher Walken for Jack&Jones, Roger Whittaker, som er aktuel med Kærgården, Britney Spears for undertøjskæden Change og nu Snoop Dogg for teleselskabet 3

Nu har bureauet Co+, teleselskabet 3, Snoop Dogg og den danske filminstruktør, Niels Arden Oplev (som er aktuel med filmen 'Kapgang') har lavet de her to film under konceptnavnet 3LikeHome.

Men hvordan hulen får man en selvfed gangsterrapper til at være med i en lille reklamefilm - til et land, ingen amerikanere kender?

Thomas Hedegaard, som er kontaktdirektør hos Co+, siger: 
- "Med Eva Mendes i Cocio-reklamen som stærk reference blev døren til Snoop Dogg hurtigt åbnet. Og da vi lidt senere kunne sætte trumfen med filminstruktør Niels Arden Oplev, fik vi et ja"
(fra Markedsføring)

Jeg vil rigtig, rigtig gerne høre din mening om de spritnye film her.
Hold dig ikke tilbage, kommentarfeltet finder du lige herunder.

Fredagsguf: Motion design på højniveau

Om du er grafisk-animations-motion-design-nørd eller ej; de her motion designs er bare rigtig, rigtig fine på hver deres måde:

De satans devices. Måske en opfordring til at snuppe en offline-weekend:

Du finder maaaange flere fine motion designs på den geniale blog, min kollega Lukas viste mig i dag: Never Not Working.

God weekend!

Fredagsguf: Foodporn og BookBook

Briterne og deres stormagasiner. Ikke bare er de en oplevelse at være i - tv-spottet for Marks&Spencer, du skal se om lidt, er ren fryd for øjet, og får tænderne til at løbe i vand.

Det er det britiske RKCR/Y&R, der står bag. Hvem der har klippet og produceret, ved jeg ikke, men FLOT er det:

Naturligvis er IKEA's BookBook også at finde på bloggen. Har du ikke set den, så GØR det, for hulen:

#Fredagsguf: Tudefilm fra Apple og Thai Life Insurance

Apple gør det godt i filmen 'Misunderstood' fra sidste år. Så godt, at Apple netop har vundet en Emmy Awards ved Creative Arts Emmys. Filmen er lavet af TBWA/Media Arts Lab og vandt prisen foran bl.a. et par Superbowl-film. 

Se de andre nominerede film her.  

Og så får du lige seneste film fra Thai Life Insurance fra Ogilvy & Mather Bangkok. Thai Life Insurance er kendt for deres 'det-er-okay-hvis-du-kniber-en-tåre-henover-skrivebordet' film. Filmen er launchet her i august, men har allerede 3,5 millioner views på Youtube.

De andre 2 film for Thai Life Insurance er bestemt heller ikke for tudelige sjæle. Se dem her og her.

Reklamejam er back on track

Den sidste uges stilhed på bloggen skyldes, at undertegnede har været på cykelferie i Nordjylland. Uden computer (ok - kan godt blogge fra iPhonen, men det fungerer ikke optimalt). Lidt af en udfordring, men sikkert sundt for krop og sjæl. 

Desværre ankom et langtidsholbart regnvejr i nøjagtigt samme øjeblik som undertegnede + kæreste arriverede i Løgstør. Derfor kom busserne fra Midttrafik til at spille en vigtig rolle på ferien. 

Og apropos Midttrafik: Du får lige denne episke film fra Thomas Falkenberg og M2

Reklamedamen er atter back in town, og jeg har lækre sager i vente!
Så husk at tjekke Reklamejam + facebook fraaaa NU af!

Ny film fra Ford. Om surf og håndværkere

Ford har lavet en imagefilm som skal vise, at Ford er mere end biler. At Ford er til dig, der tør springe ud i livet uden at vide, om du kan bunde. Og alt dét der.

En ægte 'vi har en mission som er meget mere end bare biler'-film.

Filmen er et samarbejde mellem Ford og Bitchslap Magazine - og formålet er at give danskerne et nyt syn på håndværkere.

Umiddelbart er håndværkere det sidste, jeg ville ha' i tankerne, når Ford laver en film om surf. Men døm selv:

Det er bureauet Very, der står bag, og producer er Nick Bridge.

Hvad synes du?
Er det lidt kedeligt at se historien om igen om den lille mand, der klarede det, selvom ingen troede på det osv.?

Eller er det bare fedt og flot lavet - og dejligt at se noget absolut nyt på et marked, der ellers har for vane at vise det samme?

#Fredagsguf: 'Beds' fra IKEA

Denne uges #Fredagsguf er en rigtig flot film for IKEA. 'Beds' er navnet. Speaken er et uddrag af Shakespeare's stykke 'The Tempest' - og filmen er en del af IKEA-kampagnen 'The Wonderful Everyday':

Filmen er udviklet af Mother i London og er blevet til med hjælp fra green screens, kraner og faldskærme. Du kan læse om tilblivelsen og se billeder fra behind the scenes her.

#Fredagsguf: Øl og tape

Ugens #Fredagsguf byder på en rigtig fin animeret film fra Stella Artois. Filmen er lavet af Mother i London og er én ud af 4.

Konceptet hedder Perfectionists og handler om de mennesker, der arbejder behind the scenes ved nogle af verdens største begivenheder.  

Denne er nummer 4 i serien fra Stella Artois og handler om pokal-gravør Roman Zoltowski. Hvert år kører han fra Polen til Wimbledon for at gravere pokaler til Wimbledon Championship:

Og så får du noget i en helt anden boldgade, som verden efterhånden har set en milliard forsøg på at lave, så det har effekt. 

Om disse to print ads for at ikke at køre spritkørsel har effekt, ved jeg nu ikke. Men de er godt tænkt: 

Hurra! Unge danskere vinder Future Lion i Cannes

Endnu engang må der lyde et stort og stolt tillykke fra Reklamejam til 2 unge herrer ved navn Mathias Trads og Adam Radi (hvoraf Mathias er dansk - derfor)!

Forleden var det Jeppe og Tobias, der vandt bronze i Young Lions i print - læs om dén bedrift her.  

Lur mig, om ikke Adam Radi og Mathias Trads har gang i en rosébrandert af de helt store i skrivende stund - de har nemlig vundet Future Lions sammen med 4 andre unge teams i dag i Cannes. Riiiimelig sejt. Faktisk er det megahamrendesindssygtfanfuckingtastic sejt gået.

Kæmpestort til lykke til Mathias og Adam! I er så lige verdensmestre i opfindsom fremtids'reklame'. Ej okay, reklame er et malplaceret ord. Fremtidens digitale opfindere. Det er det, I er. 

Mathias og Adam. Jeg kender dem ikke, men de ligner et meget flinkt dansk-svensk mix i ens t-shirt og toptunet højre hjernehalvdel.

Mathias og Adam. Jeg kender dem ikke, men de ligner et meget flinkt dansk-svensk mix i ens t-shirt og toptunet højre hjernehalvdel.

Og naturligvis, mine damer og herrer: Idéen fra Mathias og Adam, der vandt Future Lions 2014 i Cannes:

Og faktisk er der tradition for, at danske unge vinder Future Lions (som er en konkurrence kun for studerende). Læs mere om tidligere vindere og om dagens drenge i skysovs i Bureaubiz' artikel her

Kleenex-time: Kræftens Bekæmpelse ude med ny film

En ny film for Kræftens Bekæmpelse er netop gået i luften. Filmen er lavet af Hjaltelin Stahl, som vandt budgettet i en pitch. Til lykke til Hjaltelin'erne!

Der er skruet max op for tude-knappen, og klump-i-halsen-faktoren er på sit højeste i denne spritnye film, hvis formål er, at du skal melde dig ind i Kræftens Bekæmpelse. Go go go!

Husk også at besøge kampagnesitet joflerevier.dk.