Bolia og Uncle Grey forfører

Det er  svært at se, at det er Dyne-Larsen, der står bag Bolia.  

Uncle Grey, som er reklamebureauet bag Bolia (ret mig, hvis jeg er forkert på den) gør det knivskarpt. 

Bolia sælger nips, som Reklamejam vurderer til ikke at have verdens højeste produktionsomkostninger, og som langt hen ad vejen ikke adskiller sig så meget fra resten af designmarkedet rent stilmæssigt. Ikke desto mindre er Bolia markedsført ret flot. Især gennem deres kataloger, som det skal handle om her.

Bolias univers forfører danskerne. Vi betaler (overpris), fordi Bolia er eminente til at skabe et fedt univers omkring deres produkter, som både familien Danmark og de unge gerne vil være en del af. Bolia spænder bredt, og det er godt gået.

Og her zoomer vi så ind på Bolias kataloger
Bolias kataloger er generelt lækre, edgy og gennemarbejdede små mesterværker med en wauw-effekt, der til forveksling minder om følelsen af, når du fandt Fætter BR's Ønskebog i postkassen som barn.

Fotos, styling, papirkvalitet, originalitet, kreativitet, mod, klasse... Der mangler ingenting på katalogsiden. Bladre-oplevelen er en fornøjelse, og gemmeværdien af kataloget er høj.

Bolias seneste katalog rummer det hele, og man kan være fræk at sige, kataloget har alt det, Bolias nips ikke har, men så fræk er jeg ikke.

Du får et udsnit af Bolias seneste, flotte analoge katalog her:

Forsidebilledet til Bolias seneste katalog. Ærgerlig lampeskærms-frisure for den ellers sikkert kønne model, men iøjnefaldende er det. Dejlig, enkel forside. Cadeau til Bolias marketingfolk for at være villige til at skrue så meget ned for brandingen.

Bolia og Uncle tør, hvor alle andre møbelbrands tier og forholder sig mainstream. Overraskelserne i kataloget gør det til en oplevelse at bladre, og på magisk vis kommer du igennem Bolias ret fyldige katalog uden at kede dig. 

Man kan godt spørge sig selv om, hvad manden med den overdrevede rødmen - eller hudlidelse?- laver i et møbelkatalog (stakkels dreng). Men originaliteten og 'vi-gør-dét-ingen-andre-gør'-mentaliteten er jeg fan af.

Jeg klappede i mine hænder, da jeg spottede mit yndlingspålæg, en dåse makrel i tomat, i kataloget! Fantastisk. Jeg tolker det, som at jeg fremover godt kan flashe mine makrelmadder vel vidende, at de er 100% new nordic fashionable. 

Og til slut promo-videoen fra bolia.com:

Kataloget er lidt over en centimeter tykt, og selv papirkvaliteten er skøn. Men mon ikke det hjælper en liiiille smule på budgettet, at kunderne selv skal hente kataloget i butikken.
Godt arbejde, Bolia og Uncle!