Skal du være Danmarks nye, kreative fremtid?

Jeg startede mine spæde dage i reklamebranchen for 2-3 år siden hos Nørgård Mikkelsen i Odense. Mit drømmescenarie gik i opfyldelse, da jeg gik gennem nåleøjet på bureauet og skrev under på en 3-årig kontrakt som tekstforfatterelev. 

Selvom jeg endte med at skulle pendle fra Valby til Odense i den tid, jeg var hos Nørgård MIkkelsen, var det dét værd. 

 En meget spæd elev-Lotte (og min daværende makker Martin Ettrup), da vi lige var blevet ansat hos Nørgård Mikkelsen. Her har vi netop solgt ideen om Natteravne i Odense ind til kunden.

En meget spæd elev-Lotte (og min daværende makker Martin Ettrup), da vi lige var blevet ansat hos Nørgård Mikkelsen. Her har vi netop solgt ideen om Natteravne i Odense ind til kunden.

Og nu er det så, at Nørgård Mikkelsen igen søger kandidater til deres 'Testcamp'. Testcamp er bureauets måde at finde unge talenter på, og lige nu kan du - hvis du er ung, kreativ og skarp på AD-fronten - søge elevstilling hos et af Danmarks bedste bureauer.

Hent ansøgnings-opgaven her.

Hos Nørgård Mikkelsen får du

  • 80 talentfulde og sindssygt dygtige kollegaer. 
  • Du får ansvar og egne kunder. Får lov at komme med rundt på mange opgaver. 
  • Kolde Cocio og torsdagsøl.
  • Fester, du ikke glemmer.
  • Løn. Selvfølgelig (det er ikke gratis slave-arbejde)
  • Og tadaaaa: Bureauerfaring. Den famøse bureauerfaring, alle dine fremtidige arbejdsgivere vil efterspørge.

Jeg var ikke landet hos Ogilvy, hvor jeg er nu, hvis det ikke var for Testcamp. SØG søg søg eller sig det videre.