Hvad rimer på GJORT?

For første gang lægger Reklamejam hjem til ordet 'afføring'. Teksten i annoncen for de danske regioner handler nemlig om noget så sexet som afføringsprøver og tarmkræft (nammi nammi).

Først efter sidste punktum faldt 10-øren for mit vedkommende på annoncens spørgsmål, og på denne ordinære februar-tirsdag lærte jeg så, hvad 'gjort' blandt andet rimer på.

Annoncen har en fin finte og god stop-op effekt. Og så er den dejlig direkte på en sniger-agtig måde. 
Eller hvad? Synes du tværtimod, den oser langt væk af noget kedeligt og kommunalt?

affoering.jpg

...Er spørgsmålet feset ind hos dig? 

Emballage-optur: Retrogebis

Hvorfor lade sig spise af med multifarvede tju-bang tandpasta'er, når man kan have Marvis' fine retro-lignende sag liggende? 

(det skulle da lige være prisen. 25,- for en meget lille tube. Men hva' fa'en. Den ser jo godt ud) 

Har du en ting, du køber, hovedsageligt fordi emballagen ligger dér og fedter for dig?

image.jpg
image.jpg

LEGO gør det godt. Også i en abribus.

Det er fedt, når nogen udfordrer de traditionelle abribus'er og gør noget, så man (jeg) ikke kan lade være at gå og lave næse-aftryk på glasset af bar' benovelse.
I dette tilfælde over LEGOs idé med at putte klodser mellem glassene.

(beklager den lidt jammerlige billedkvalitet...)

lego1.jpg
lego2.jpg
lego3.jpg

LEGO er selvfølgelig ikke de første, der laver sjov inden for abribus'ens rammer. Du kan se mange flere fede løsninger hos Creative Criminals.

10 råd til, hvordan du sparker mere kreativ røv

Sir John Hegarty udgiver 10. marts 2014 sin bog 'Hegarty On Creativity'. 

I bogen får du 10 gåde råd til, hvordan du forbedrer din kreative tankegang. Og novice eller ej - man skal ikke kimse af rådene, da Hegarty er en af de helt tunge drenge i branchen.

The Drum har været så venlige at løfte sløret for de 10 råd - læs Sir John Hegarty's top 10 ways to be more creative.

Skærmbillede 2014-01-30 kl. 16.53.38.png

#Fredagsguf: Leo Burnett for Fiat: "Don't text and drive"

#Fredagsguf i denne uge fører os til Brasilien, hvor Leo Burnett i Sâo Paulo har stået bag 'Don't text and drive'-kampagnen for FIAT

Print-kampagnen vandt guld for 'Poster' og bronze for 'Art Direction' i designkategorien ved London International Awards.

Se hele FIAT's kampagne på theinspirationroom.com.

fiat_r_girl.jpg
fiat_f_bus.jpg
fiat_l_truck.jpg
fiat_n_dog.jpg
fiat_z_cow.jpg

Høster CBB billige point eller stående applaus?

Du har cyklet forbi dem en milliard gange. Men ved du, om du skal grine eller græde?

For er det plat humor på onkel-måden, når CBB Mobil skriver 'Søforklaringer' og viser en sømand tale i mobiltelefon? Eller er det i virkeligheden en idé, som er befriende enkel og lige ud af posen? Det kan jo nærmest ikke blive mere banalt.

Hvad synes du om CBB's kampagne? Plat eller pragtfuld?

IMG_1815.JPG
Teksten siger: "Når delfiner farer vild, spørger de mig om vej"Upload din mest fantastiske historie og vind en iPhone 5s med 1 års betalt CBB-pakke.Eller gå hen og stem sand eller falsk på videoerne og vind en af vores mange andre præmier.

Teksten siger: "Når delfiner farer vild, spørger de mig om vej"
Upload din mest fantastiske historie og vind en iPhone 5s med 1 års betalt CBB-pakke.
Eller gå hen og stem sand eller falsk på videoerne og vind en af vores mange andre præmier.

posenCBB.jpg
mosterCBB.jpg

Reklamejam møder Michelle Husen

Hvad foregår der inde i hovedet på de mennesker, der står bag reklamerne? Er de nogle too-cool-for-school-marketingtyper med logo på skjorten og lidt for spidse sko? Eller i røde bukser og jeg-er-kreativ-at-du-ved-det-læderstøvler? (er de overhovedet alle sammen mænd?)

'Reklamejam møder' er en serie af interviews med rasende dygtige mennesker eller ditto up coming talenter fra den danske reklamescene.

I denne uge har Reklamejam været så heldig at få den purunge art director-elev Michelle Husen på krogen til et interview.

Hvad MIchelle arbejder med, hvad hun har af gode råd til reklamebranchen + meget mere, kan du læse HER.

547512_10202518317905922_1106595647_n.jpg

Den Nye Danske Kreativitet II

Den 20. november '13 var jeg til debatforedrag i Pressen hos Politiken.
Anledningen var 'Den Nye Danske Kreativitet 2', som havde til formål at debattere kulturen på de danske bureauer. 

Bureaubiz har skrevet om arrangementet (2'eren) her - og du kan også læse det oprindelige indlæg fra Mathias Palm-Jensen på Bureaubiz, som skabte røre i andedammen, og fik Creative Circles formand Niels Heilberg til at stable Den Nye Danske Kreativitet på benene.
Skulderklap til Niels. 

Du får et par af foredragene her. Mød de 2 stærke spillere hhv. Christopher Gandsager og Thomas Pries:

Kristoffer Gandsager fra Crispin Porter + Bogusky holdt et sjovt og godt oplæg. Se det nu eller i aften, før du skal sove. Bare du får det set, ok?

Thomas Pries fra Konstellation holdt også et hammerinteressant oplæg, du skal se. Om bl.a. vigtigheden af sætte tid af til fri leg med kreativiteten. 

KIMs har været i chipslaboratoriet igen

En rug-volution kalder de det hos KIMs. De nye rugchips med det herlige navn SBRØD. Alt sammen noget DDB Copenhagen står bag. 

Jeg har prøvesmagt sourcream & onion-udgaven, og den er god. Chips'ene er små og ligner lidt hundemad, synes jeg, men tag ikke fejl. De er perfekte til et før-maden-og-sammen-med-et-glas-bobler-traktement (til gengæld er de ikke chips'ene, du craver en søndag foran flimmeren).

Og allervigtigst: Emballagen er fin, og navnet er sødt. 

Eller hvad? Hvad synes du? Har verden set nok rug-grov-spelt-korn-fiberrigt hejs?

Du kan se tv-spottet med Nichael Nadsen og Jørgen her:

image.jpg

Barnagtigt pjat - eller et kækt indslag med sprød humor?

Input fra det kreative Berlin

Op mod julen 2013 var jeg i Berlin.

Du får et par input fra byen, der bare er en tand mere kreativ, undergrund og gennem-cool end så meget andet. 

...MIne billeder afspejler dog alt fra væmmelige hybrider af Crocks/Puma, chokoladenisse-hunks og (naturligivis) flot Berlinertypisk gadekunst i en skjult smøge..

Nedenfor:
Fin reklame for en hudplejeklinik. Befriende med en fin tegning, fremfor et billede af en smuk (kedelig) kvinde med perfekt hud. 

hud.jpg

Nedenfor:
Den tyske krea-kæde Idee (svarer til Pandurohobby på coke) var et mekka af farver, hobby-dimser og dibbedutter. Godt for alle sanser. Selv kurvene er pæne:

kurv.jpg

Nedenfor:
I Idee kunne man også købe "Håndbogen for den perfekte far"...
En guide til at give speltmødrene baghjul med far/søn-idyllen?

staenger.jpg

Nedenfor:
En lille smøge, vi kom forbi. En smøge, der alene rummede selve essensen af Berlin. 

grafiti.jpg
mur.jpg

Nedenfor:
ChariTea og LEMONAID

lemonaid.jpg

Nedenfor:
Marzipan Kartoffeln... Tja, selvom Berlin er cool, bliver man stadig mindet om, at man trods alt er i Tyskland. Et lidet kulinarisk land.

marzipan.jpg

Chokoladenissen har fået et facelift..
Om den smager endnu mere lækkert pga. julehunk'ens sixpack står hen i det uvisse..

nissehunk.jpg

Nedenfor:
PUMA er åbenbart inspireret af Crocks og laver nu skridsikre gummi-sneaks på den virkeligt sløje måde. Suk, Tyskland.

puma.jpg

Nedenfor:
origami møder Migårdsormen. 
H&M's underafdeling &Other Stories i Berlin havde sørget for ret fin vindues-POS. Denne vældige og lidt avancerede musetrappe fangede mit øje.

musetrappe.jpg

...mere POS hos &Other Stories. Her er det små firkantede dutter (?) i grønt og hvidt, der pryder det andet vindue:

papir.jpg

Opråb til kreative kvinder i reklamebranchen

Hvorfor er er den kreative del af reklamebranchen domineret af mænd?

  • Er mænd bedre til at sælge? 
  • Er de sjovere end kvinder? 
  • Er det fordi, mænd ikke skal forstyrre deres karriere med ubelejligheder som barsel? 
  • Har mænd større indlevelsesevne, når det kommer til at sætte sig i modtagerens sted? 
  • Har mænd mere empati?
  • Har mænd lettere ved at fokusere på én vigtig opgave af gangen?
  • Har mænd lettere ved at tage, hvad de vil have?

Der er måske noget om ovenstående, men det betyder ikke, at de helt høje poster i den kreative del af reklamebrancen skal domineres af mænd.
 
Jaime Robinson, Executive Creative Director hos Pereira & O'Dell i San Francisco, opfordrer i et åbent brev til Ad Age kvinder til at komme ind i den kreative kamp. Branchen har brug for os. Hvis vi altså virkelig mener det. 

jaimerobinson.jpg

Læs Jaime Robinsons 6 råd til kreative reklamedamer in spe i artiklen  'An Open Letter To Young Female Creatives: You're In Demand, So Take Advantage Of The Opportunity'.

For der er brug for kvinder. Der er brug for forskellige slags hjerner til i den kreative proces.

"I think it's actually an awesome time for women to be doing this crazy job".

Strøget december '13

Nissefest i værkstedet  -Illums dekoratør har haft travlt:

stroeget3.jpg
stroeget13.jpg

God chokolade fortjener en pidestal
Her Illum:

stroeget2.jpg
stroeget4.jpg
stroeget5.jpg

Og figurerne var naturligvis levende. Eller - de stod i hvert fald ikke stille:

stroeget8.jpg

Hos Day Birger et Mikkelsen er de også glade for søde sager:

stroeget6.jpg

Edith & Ella var gået i tøsemode. Ikke så meget gran og julepjat her:

stroeget7.jpg

Kingsize systue hos Hermès:

stroeget9.jpg
stroeget11.jpg
stroeget10.jpg

Sephora lå heller ikke på den lade side:

stroeget17.jpg

Hos Mulberry bliver der passet godt på taskerne. De fine træmænd står ret dag og nat:

stroeget12.jpg

Om at få vand i nummi

Firmaet Geberit (Ge-Berit?) tilbyder en luksusweekend og viser ...et lidet eksotisk og temmelig usexet billede af et toilet. Luksus?

Alt er til diskussion. Eller også har folkene bag bare givet den gas med lokumshumoren.

Annoncøren siger:
"Test et Geberit Aquaclean douchetoilet hos en af vores partnere og vind en weekend på hotel D'Angleterre".

Skal jeg så sidde i Geberits showroom og tisse i kampen om at vinde luksusweekenden? 
Og hvad sker der for det hjerteformede numse-logo nederst i højre hjørne? Og den store, lilla font? Den er en om'er.