Hvad er det, Fakta vil mig?

Fakta og UncleGrey har gjort det godt i mange år. Skidegodt faktisk.
Høstet et hav af priser på film, vi alle tydeligt husker i dag. Og for et pay off, vi stadig går og siger.

Så arven er tung at løfte, når man som bureau skal genopfinde den dybe Fakta-tallerken.  

Efter en affære med Manipulation er Fakta atter tilbage hos go'e gamle Uncle.
Et årelangt makkerskab mellem bureau og kunde er genoptaget.

Dét kan der kun komme noget godt ud af, tænker man forventningsfuldt.

Faktas nye mission er at være "Danmarks måske flinkeste discountbutik".
Fedt. Hvis det betyder bedre service og kortere køer til mig, skal jeg nok love at handle i Fakta hver gang.

...Men hvad er nu det her?:

Fakta har sadlet helt om og prøver nu at skræmme sine kunder ud af butikken. 
'Det tager kun 5 minutter, men vi vil så gerne ha', du skrider inden for 2'.

Eller hvad? Hvad synes du om Faktas nye film?

Okay - for en god ordens skyld får du også en af de andre film fra kampagnen.
Én, undertegnede er mere mildt stemt overfor:

Glædelig jul til DIG

Det er liiige oppe over. Det er jul i morgen, om du vil det eller ej. Om sværene er sprøde eller ej.
Om familien er samlet eller ej. Hjemmelavet konfekt eller ej.

På trods af alle de ting, vi ikke nåede i december, og al den stress, det har kostet, holder vi troligt fast i julen. Naturligvis. For det er hyggeligt, når først freden har sænket sig, ungerne er lagt i seng, Bailey'en er fundet frem og du kan slappe af til lyden af opvaskemaskinens sagte brummen.

Ok ok, jeg sætter tingene på spidsen nu. 
Men hos Ogilvy Paris har de testet jule-konceptet. Og det gik ikke just rent ind.

Tak fordi du læser med på bloggen! 
Jeg ønsker dig en rigtig glædelig jul og alt det bedste i det nye år!

Nossografen er årets printannonce

Huset Markedsføring har kåret årets bedste printannonce for 2014. 
Fra Reklamejam skal lyde et stort tillykke til Nossografen som årets vinder! 

Kampagnen er udarbejdet for Ekstra Bladet af bureauet Undfreunde. Nærmere bestemt af det kreative team Frode Sylthe og Michael Jakobsen

Og hos Undfreunde er de naturligvis glade. Hvad de siger til prisen, kan du læse på bureauets blog her.   

Udsnit fra Markedsførings artikel om vinder-printannoncen 2014.

Udsnit fra Markedsførings artikel om vinder-printannoncen 2014.

Hvis du vil vide mere om kampagnen - fx om, hvordan hulen de fik idéen til de lange nosser - kan du kontakte Jesper Holme. Jesper er CEO i Undfreunde, og du finder ham lige her på LinkedIn.

Du husker godt Nossografen, ikke? Har du misset den, så læs Reklamejams indlæg NOSSER! Nosser, nosser, nosser (rolig. Linket kan godt åbnes i åbent kontorlandskab).

Nederen-sej film fra &Co

Der har det med at dukke sjove ting op, når man sidder sådan lidt overspringshandlings-lammet og browser rundt i cyberspace.

Og i dag dukkede denne her film fra &Co op:

Jaja, jeg ved godt, kampagnen er old news, men for mig er den nyopdaget. 

Det er en hårfin balance at ramme den dér, hvor det bliver en sjov parodi på nederen voksne. 
Uden at blive Polle fra Snave-plat eller voksne, som prøver at være satire-sjove uden rigtig at lykkes.

Men &Co er lykkes, synes jeg. Filmen er sjov og velspillet. Og den stopper, mens legen er god.
Hvad synes du?

Du kan se mere om kampagnen på dens Facebook-side her.  

Kampagne: Sådan sender du et julekort

Post Danmark og de seje folk hos Hjaltelin Stahl har begået en ganske fin og sjov julekampagne for
det analoge julekort.

Det er så simpelt, at man næsten bliver i tvivl.

"Hvor skal jeg klikke for at sende julekortet?" tænkte undertegnede efter at have set filmene 1. gang. ...

Det burde jeg jo ikke indrømme, at jeg tænkte. Men det beviser på den anden side, at det nok er på sin plads med en kampagne for det håndskrevne brev. Brevet, der kræver, at du faktisk får fingeren ud af din digitaliserede navle og finder en ægte postkasse at putte din papkort med julenisser ned i.

Men før du finder pen og julekort frem, så se lige filmene herunder:

Se mere af kampagnen på Julekortet.nu.

Du kan stadig nå at sende ét.
Ligesom du snildt kan nå at smide et par ord i kommentarfeltet om, hvad du synes om kampagnen?

Glædelig jul.

Swipp går amok

Konkurrence er altid sundt. Og det måtte jo komme:

Alternativet til vores alle sammens yndings-app, Mobile Pay, hedder Swipp.

Swipp er i æteren med en ny kampagne, der skal vinde danskerne over til Swipp i stedet for Mobile Pay.
Kampagnen er proppet med humor og ironi. Og jeg får da også et halvt smil på læben, selvom jeg egentlig synes, filmene er lidt af en kliché.

Men hvad Swipp egentlig er - og hvorfor hulen, jeg skal hente Swipp og droppe Mobile Pay, melder filmene knap så meget om..? 

(men Swipp - hvorfor Reimer Bo..?)

Held og lykke til Swipp.

Hvad synes du om ovenstående film?

Catvertising er det nye buzz

Det canadiske bureau St. John er eminente til tyk, tyk sarkasme, der minder os alle sammen om at komme videre (se også deres berømte og geniale 'Pink Ponies'-casevideo her).

Fx har St. John lavet denne film, som fortæller dig, hvorfor catvertising er FREMTIDEN:

Du får den i videoen omtalte - og 44 millioner-gange-sete - kattefilm her:

Case- og brandvideo: Skil dig ud fra mængden

Brandvideoer er ofte bygget op over samme skabelon. Og casevideoer ligeså.

Stockfoto-firmaet Dissolve har lavet 'This is a Generic Brand Video'.
Bare lige for at ruske op i os alle sammen og huske os på at bruge den kreativitet, vi påstår at besidde.

(speaken til filmen er hentet her)

Nedenstående film for et energiselskab er det perfekte eksempel på en utrolig generisk brandfilm:

Og hvad angår casevideoer, er St. John's famøse 'Pink Ponies: A case study' et must see. Både for underholdningen - men også en reminder om ikke at bygge din næste casevideo på rygraden, så den ligner alle de andres:

#Fredagsguf: Nyeste fra Red Bull og epic copy.

Red Bull plejer at give den gas, og det forpligter. Nyeste påfund er dette 2D-real life 8bit spil.

Det når ikke Stratos-filmen til sokkeholderne, men det er stadig meget sjovt lavet:

Og så får du en fantastisk gennemført og cool udtænkt copy ad. Den er fra DDB Stockholm og skrevet af Magnus Jakobsson. Og den skulle efter sigende være baseret på nogenlunde faktiske hændelser.  

Læse mere hos Adweek

Og god weekend!

Kage-inflation i den danske bureaubranche

Field research viser, at der bliver spist lige så meget kage i reklamebranchen som i en sønderjysk bridgeklub. 

Okay, undertegnede aner ikke, hvor meget kage de spiser ude i bridgeklubberne.
Men jeg er overbevist om, at var det ikke for reklamebranchen, var Lagkagehuset fortid.

3 spørgsmål melder sig: 
Gad vide, hvorfor branchen egentlig er så populær?
Hvorfor er alle i den her branche så slanke?
Hvornår får vi et jobnummer til al den kagespisning?

Kom endelig med flere kage-begivenheder i kommentarfeltet.

Christopher til Rambukdagen?...

Knud Romer. Fair nok.
Christopher? Why?

Det er som om, her mangler lidt målgruppeindsigt/-analyse/-et eller andet (vi er i trods alt i kommunikationsbranchen)


... Eller er ALLE per definition vilde med Christopher?

Men uanset hvad, må du huske at tilmelde dig Mediadagen den 17. september, hvis du er medie-dude, annoncør eller Christopher-fan. Du kan være heldig at løbe med årets Rambuk.

God vind til alle!

Et udsnit af hverdagen

De næste 6 billeder, du skal se, er ikke just flotte og prangende. De er et udsnit af hverdagen, som jeg har fundet interessant af den ene eller den anden grund. Og så er de indfanget mellem Løgstør og Flakfortet (yes, min iphone og jeg har været vidt omkring).

Skønjomfruen på billedet herover har fået æren at være model på emballagen for et toiletbræt (en tjans, der næsten er lige til at lukke op og skide i, høhø).

Kan nogen derude svare på, hvorfor, der er en dame på forsiden?
Hvorfor ikke vise det flotte, klinisk hvide toiletbræt? Er det for at vise, at vandet i toiletter med netop DET toiletbræt er så rent, at man kan svømme i det?..
Og hvad svømmer hun egentlig i? Poolvand eller kloakforstoppelse? Og hvorfor blomsten? Det er et fucking toiletbræt, æsken inderholder?!
Jeg er forvirret. 

Det her var bare lidt sjovt. Telia er mere end telefoni. Telia kan også holde dig varm.

Ovenfor ser du indgangen til Danmarks mest depri shoppingcenter nr. 1.  
ALT er kedeligt. Indgangen nærmest råber 'Vig bort! Jeg er død'. Her er virkelig et center, som har formået at holde skiltning, flag og andet øje-lir på et minimum. Her er blot en indgang til et shoppingcenter. "Hvilket shoppingcenter?" tænker du. Jamen et shoppingcenter. Kig på skiltet.
PS: Du finder centeret i Hanstholm.

Hanstholm shoppingcenter set indefra. I venstre side af billedet ligger den obligatoriske centerpub. Med mørke ruder, man ikke kan kigge ind ad. Og det må man gi' shoppingcenteret i Hanstholm: Den mørke centerpub lever stadig. Det er de færreste centre, der stadig kan prale af dét. Til gengæld trækker de falske fliser på gulvet ned. Man klistrer altså ikke fliser på, Hanstholm!

Ovenfor et skilt for optikeren Nyt syn. Vist nok fanget i Aalborg. Her er cadeau, fordi idéen er lidt mere usædvanlig, end hvad du normalt ser hos brillekæder. Man behøver ikke vise en model med briller på, for at sige 'her ligger en brillekæde'. Vi ved godt, hvordan et menneske med briller ser ud. Derfor er det befriende, at Nyt syn har grebet det an på en ny måde.

Og så er der guldbageren i Løgstør. Som ikke er bange for den lumre onkel-humor. "Kør den ind med herreboller". (herreboller er i ét ord, Guldbager).

OK - man må ikke pege fingre af noget, som har med kræft at gøre, og dét har budskabet. Handler du hos Guldbageren, støtter du mænd mod kræft. Eller, hvordan er det egentlig? Hvad man egentlig støtter og hvordan, har de glemt at skrive i bare iver over det tissemands-agtige budskab. Men nogen har hygget sig, og det er fint nok.

"Kan logoet ikke blive større?"

Alle kunder vil gerne have logoet større. Det er så sandt som Amen i kirken og regnvejr på campingturen. Det er lige meget, om det ser pisseflot ud, som det er. Eller om logoet i forvejen er stort.

Det skal bare være større.

Men visse ting skal man ikke spilde tid på. Hvis kunden vil have det større, kan kunden selv gøre det større med Republique's 'Make the logo bigger' Chrome extension: