Børn, alkohol og Katblocker'en fra HK

HK har lavet en Katblocker. Jep, ligesom en adblocker, bare mod kattevideoer. Katblockeren er til dig, der gerne vil tage stilling til 'det næste skridt i dit arbejdsliv', som HK skriver, men som kommer til at se kattevideoer i stedet. 

I sig selv er det ret sjovt. Og videoen herunder er faktisk også ret humoristisk.

Men fordi konteksten er HK, bliver Reklamejam forvirret. Normalt skejer HK ikke ud med crazy ideer, men lige pludselig har en eller anden fundet på ordet 'Katblocker', og så har man tvunget en kampagne ud af ordet og presset kampagnen ind i HK's univers.

Man bliver i tvivl, om HK mener det, eller om det er en joke. Men den er altså god nok:

Schulstad er ude med 'en superstærk nyhed', vi har set mange gange før. Eller - måske har vi ikke set dén kombination af kerner, men potato potato.

Brødproducenterne skiftes til at proklamere nyt brød med xxx-frø og xxx-kerner, og denne gang er det så hampefrø og quinoa, hvor det før var chiafrø/spelt/protein/rug/hørfrø, tilsat et eller andet payoff, fx 'Naturlig smag på livet'.

Vi har set for meget af det samme
Bannerannoncen herunder skal blot gøre mig opmærksom på, at der nu findes en ny type brød og boller - og det job udfører den. Slut prut. Hvorfor skal Reklamejam bruge så meget krudt på det?

Problemet er, at min hjerne så småt har lukket ned på dén måde at kommunikere nyhed på. For sådan ser den slags brødannoncer ud hver gang.

Og splash'en 'Læs mere her' appellerer simpelthen ikke til mig. HVORFOR skulle jeg ville klikke og læse mere om en pakke boller, når jeg er midt i noget andet på min computer..?

Skærmbillede 2018-01-29 kl. 13.44.43.png

Hvis der havde stået noget med '3 superstærke grunde til, at hampefrø er sunde - læs mere her', så havde jeg måske klikket (nej, jeg havde ej - men alligevel). I stedet lugter det lidt af en pligt-splash.

Sikke meget man sådan kan få ud af en ellers uskyldig bannerannonce for brød og boller. Men det er nok netop dét, der irriterer Reklamejam's radar. Det uskyldige. At det aaaltid ligner alt det, vi har set 117 gange før. 

 Næste case, der står for skud er en film for Skolemælk.
Skolemælk har nemlig lavet en lille film, der viser en pige, som tager en ko med i skole. Det gør hun fordi... Æh, ja hvorfor? Budskabet med filmen er nemlig, at du IKKE behøver at tage din egen ko med for at få frisk mælk i skolen.

Filmen er meget sød, men det klassiske greb med at vise det, du IKKE skal gøre, virker lidt fjollet.

Næste indspark er godt. Her er endelig noget kvalitet. Her har nogen tænkt sig om. 

Disse 'nogen' er selvfølgelig folkene hos Hjaltelin Stahl, som for 117. gang har begået en genistreg med denne fine, fine kampagne for Alkohol & Samfund. Reklamejam synes, at indsigten med alkoholproblemer, som rammer mange andre end alkoholikeren selv, er godt set. Stærkt budskab. 

Reklamejam er tilbage i dit liv

Ærede læser,
tak fordi du slår vejen forbi.

Reklamejam har været en død sild i 100 år, og det har været SÅ meget talk of town:
Hvad blev der af bloggen? Hvorfor hører vi ikke noget? Er den virkelig død? Bør nogen skrive en nekrolog? Hvad så med branchen? 

Undertegnede har været en travl reklamedame og været pixels fra at droppe foretagendet her. Men eftersom hverdagen bliver VED at byde på kommunikation og reklame, som fortjener et par ord med på vejen, er bloggen nu genopstået fra de halvdøde, og Reklamejam 2.0 er tilbage i dit liv.

Fremover henvender Reklamejam sig til alle. Alle de danskere, som hverdagens reklame og kommunikation laves til. Ikke kun dem, der selv laver reklamerne. 

 

Vi går lige til sagen, og du får her lidt af det, jeg har samlet på iPhonen de sidste par dage:

Filmen ovenfor er fra L'Atelier's Facebookside.

L'Atelier er ude med et budskab om, at ikke 2 stykker er ens. Hvert stykke L'Atelier er unikt. Hvert menneske er unikt. Lidt vild parallel at drage. Måske man lige skulle have givet den en dag mere i tænkeboksen? 

For hvorfor er det værdifuldt for mig, at hvert stykke er unikt?

Meget godt kan siges om mine smagsløg, men de går altså ikke op i, om rosinen ligger lidt til højre i det første stykke, eller om hasselnødden peger nedad i det andet stykke.

Jeg vil meget hellere vide, at L'Atelier smager bedre end alt andet.
Eller er mere fairtrade, eller med højere kakaoindhold, eller noget andet godt.

Og skal vi så ikke lade ordet 'unikt' holde pause for en stund?
 

Næste ting, jeg faldt over, er websitet for Great Northern.
LEGO-familiens svar på et golfcenter i Kerteminde:

Et fantastisk eksempel på et website, der gør alt for at gøre sin læser træt.

Man kan godt se, at det skal se eksklusivt ud. Men eksklusiviteten har fået storhedsvanvid, og et par ting er røget i UX-svinget:

Minimal fontstørrelse.
Negativ tekst.
Versaler.
Tekst, som er UMULIG at skimme.
Og temmelig meget scrolle-lir, som webdesignerne måske syntes var lækkert, men som gør sitet lidt u-enkelt.

Bare husk, at sådan skal du ikke gøre, næste gang, du skal lave website.


Nogen, som til gengæld har styr på deres webdesign, og som har haft overskud til at flette lidt fin humor ind, er Aarstiderne. Høhø: 



Og så det gået liiidt stærkt hos Metroselskabet. Man må ikke håbe, fejlen er symptomatisk for det kommende metrobyggeri. Forhåbentlig er det kun marketingafdelingen, som er trætte. Kan du se fejlen?


Til sidst får du to outdoors for Bianco, som ikke helt giver mening. Men de gør verden til et sjovere sted, og det får man altid credit for:


God weekend til dig!

The uncle and the penis.

Når man mikser en skønsom trekant bestående af Copenhagen Pride, sexshoppen Lust og Uncle Grey, skal der nok komme noget saftigt ud i den anden ende.

I forbindelse med Copenhagen Pride d. 16.-21. august i år, har Uncle i samarbejde med Lust netop lavet et ur, som tæller ned til Copenhagen Pride. 

Klik ind på sitet Lust for Pride - men vær forberedt på 'stor-penis-i-face'-oplevelse.

Creativity Online bragte penis-uret i ovenstående censurerede udgave.
Klik på billedet for at se the real thing.

Det er senior art director Lukas Lund, art director Carl Angelo, kreativ direktør Thomas Ilum og Jimmy Blom, alle fra Uncle, som står bag ideen. Instruktør er Oliver Knauer, og det er Bacon, TeaSolutions og WM Creative Labs, der står for produktion.

Om optagelsen siger kreativ direktør, Thomas Ilum:

"We had to limit the team behind the camera to the camera guy, director, a creative and the talent's assistant. It takes a good assistant to do helicopter swings for one hour and fifteen minutes."'

Ifølge Thomas Ilum er der hverken brugt special effects eller mandlige Uncle-medarbejdere foran kameraet. Helikopterpropellens indehaver blev castet i sidste øjeblik, da det viste sig at være sværere end som så at finde et talent.

Læs, hvad Creativity Online skriver om uret.

Reklamejam synes, det er herligt. 
Hvad synes du?

5 youngster-teams vinder pencils hos DA&D

Sådan skal dén skæres. Danmark er for alvor ved at markere sig på det kreative verdenskort - i hvert fald, hvis man kigger på, hvor ofte unge teams fra Kreativ Kommunikation på DMJX hiver internationale priser hjem. 

Det er ikke længe siden, 8 unge fra Kreativ Kommunikation var blandt vinderne ved Cream Competition, og i dag er kan DMJX så offentliggøre, at 5 teams fra samme uddannelse har vundet en Pencil ved DA&D.

Det er i kategorien 'New Blood', at de 5 teams har vundet, og prisen - en blyant-statuette i enten Yellow, Graphite eller Wood (gældende for guld, sølv eller bronze) har stor betydning i forhold til en international, kreativ karriere.

Nå, nok om dét. 

De 5 VINDERTEAMS og deres fucking seje ARBEJDE får du her:

1: Jeppe Vidstrup Larsen og Cecilie Jelstrup Larsen med The Telegraph Out Loud.
En tjeneste, der lader din yndlingsmusik og din nyhedsstrøm gå op i en højere enhed:


2: Line Kjæhr Hvid-Jacobsen og Freja-Ulla Krebs-Sandholm med Power of Independence.
En fejring af det britiske magasin Dazed:


3: Andeas Arnaa, Jesper Sichlau, Christina Anaya med WWFunder. Hvad går dine donationer egentlig til, når du donerer til WWF?

Klik på billedet for at se den herlige casefilm (skal ses!)


4: Marie Jelstrup Larsen og Marie Frederiksen med Release Rio. 
En idé, der bl.a. bruger Airbnb til at gøre opmærksom på en vigtig sag:

Klik på billedet for at se casefilmen

5: Jesper Uttrup, Oliver Lommer, June Nanna Filtenborg og Mark Terkelsbø med Shortcut.
Et digitalt skilt, der letter presset på myldretrafikken: 

Klik på billedet for at se casefilmen

Kæmpe congrats til de 5 teams!! Reklamejam håber, det kommer til at regne med skriggule blyanter i jeres retning!

9 gode snapshots (og 1 mindre god)

Reklamejam har været på gader, stræder, i gamle inspirationsmapper, i Brugsen, hjemme i mors snack-skab, i bad og meget mere. Og DET er der kommet nogle billeder af emballager, foldere og andet reklamehejs ud af. Ting, jeg af forskellge årsager gerne vil dele med dig. 

Det meste i denne omgang er faktisk ting, der får thumbs up. Pånær bl.a. en shampooemballage fra DOVE, som er så slem, at du SKAL se den. 

Scroll ned, sund dig lidt og hit med din mening i kommentarfeltet.

1. Første ting er en gammel flyer fra Tivoli, jeg fandt i mine arkiver. Det fine gækkebrev kom med posten og er en reklame for årskort til Tivoli. Idéen er ikke så original, men den er raffineret eksekveret og teksterne er fine. Og den passer godt til Tivoli. 

2. Næste 'ting' er en godgammel printannonce for KiMs Egochips. Jeg tror faktisk, jeg har hevet annoncen ud af et MIX-blad en gang i 00'erne..

Det er Wibroe, Duckert & Partners, der står bag. Det er muligt, du ikke kan lide Partners' Stofafilm, men dén her gyldne sag er sød og enkel.

3. Og så fandt jeg den her latterlige emballage fra DOVE. Al respekt til DOVE og deres kampagner, men prøv at sætte stopuret. Hvor lang tid går der, før du har fundet ud af, hvad den her tube indeholder? Ja sorry. 
Men jeg synes, det er imponerende, så meget lirum-larum, de har fyldt emballagen med. Fremfor blot navnet på det, den indeholder

(Og hvad dælen er 'hair therapy'?)

4. Det her en bannerannonce for Munkebro Mikrobryggeri. Det er overhovedet ikke raketvidenskab, bryggeriet har begået med bannerannoncerne, men jeg tager dem med her, fordi jeg lagde mærke til dem. Det retro, tegnede univers skiller sig nemlig ud fra mange andre 'larmende' bannerannoncer.

Et fint eksempel på, at man godt kan være en bannerannonce OG se pæn ud samtidig.
(- men nu er jeg også fan af øl. Skal ikke kunne sige, om det var dét, der fik mig til at kigge på annoncen..) 

5. Næste lille sag er en emballage fra Svansø, hvis navn tændte mit tekstforfatterhjerte.
Meget sødt. Ligesom SBRØD fra KiMs.  

6. I TIGER kan du købe alskens ting i pæne emballager. Fx de her frø. Man får næsten lyst til at joine mængden af instagrammers, som er gået amok i 'se-jeg-sår-mine-egne-krydderurter'-billeder...
Eller i hvert fald bare have poserne liggende fremme, til hvis fingrene en skønne dag skulle blive grønne.

7. Og så er der KiMs igen. Denne gang en spritny emballage for deres nye chokolade med saltede mandler. Eller er det saltede mandler i pladeform?

Reklamejam stod i Fakta og undrede sig over, at der på en plade chokolade står MANDLER med store bogstaver. Det er vel først og fremmest chokolade, det handler om?
Hvis jeg vil have MANDLER, skal jeg hen i mandel-afdelingen.

Jeg kan godt se, at det er svært for KiMs at skrive CHOKOLADE, for det er overhovedet ikke det, vi forbrugere forbinder KiMs med. Men det er lidt som om, KiMs laver samme nummer som Dove ovenfor. Hvad emballagen egentlig indeholder, skal man se godt efter.. (sat på spidsen, naturligvis).

PS: KiMs' chokolade smager fint nok. Men ikke bedre end Marabou. Og så længe, der kun fås mælkechokolade, foretrækker jeg punkt 8 på listen (se nedenfor).

8. KiM's er lidt fjollede, når de kalder deres chokolade for MANDLER, men Friis-Holm må gerne kalde deres chokolade 'GUATEMALA'. 

For Friis-Holm er et chokoladebrand. Og der er ikke så meget lir, der tager opmærksomheden på emballagen, så jeg stod ikke i Brugsen og tænkte over, om jeg nu købte et Sydamerikansk land i pladeform.

Jeg tænkte snarere: "Please smag godt, så jeg har en undskyldning for at købe så dyr og pæn chokolade fremover". 

Heldigvis smager GUATEMALA godt (hvilket Friis-Holm også lige selv har nævnt på emballagen..)

9. Sidste sag i denne omgang er lidt snyd, for den er ikke dansk. Jeg fandt denne kødemballage i Harrod's i London og kunne ikke stå for den fine kød-illustration. 

Fredagsguf is back!

Det er et halvt århundrede siden, du har kunnet finde ny, sprød Fredagsguf på Reklamejam.
'Er det fordi, der ikke ER flere fede cases i verden?' 'Er det fordi, Reklamejam er død?' 'Fordi Fredagsguf er usundt?' 

Reklamejam er hverken død eller uinspireret, så her får du en lille håndfuld blandede bolsjer til at skyde weekenden i gang med!

Første ting, du skal se, er en flot, storladen film for Tesla.
Det er californiske Freise Brothers, der står bag, og speaken er bl.a. sammensat af forskellige udtalelser af Nikola Tesla.

En fantastisk flot film, du skal se et par gange (misser du speaken, kan du finde den på skrift her)

Næste film er blot én i en række af flotte, velskrevne film fra organisationen Conservation International. Kampagnen hedder Nature is Speaking og består bl.a. af 11 film, der tager udgangspunkt i Moder Jord. Filmene er speaket af bl.a. Reese Witherspoon, Liam Neeson, Penelope Cruz, Edward Norton med flere.

Du kan se mere - og se samtlige film - hos Conservation International

 Her får du filmen 'Mother Nature', speaket til perfektion af Julia Roberts:

Og som rosinen i den sjove pølseende får du et link til en bureau-hjemmeside, som tager pis på resten af branchen. Det er det canadiske bureau Zulu Alpha Kilo, der skal krediteres.

Klik på billedet for at komme ind på sitet: 

Husk at sende din yndlingscase til lotte@lotteskovsted.dk, hvis du synes, den fortjener at shine på Reklamejam næste fredag!

God weekend to y'all!

Danske youngsters bag verdens første virtual reality-portfolio

Det unge makkerpar, Niklas Hultquist og Frederik Voetmann fra Kreativ Kommunikatin på DMJX kører derud af. Siden de kom igennem nåleøjet hos Cream i 2015, har de landet en praktikplads i New York. Blandt andet fordi, de tænkte ...ind i boksen.

Hvert år kårer Cream de 20 bedste youngster-teams i verden. Og eftersom Niklas og Frederik sidste år var så heldige at være blandt de 20, skulle de efterfølgende en tur til London for at vise deres arbejder frem for de helt store drenge. Det får man nemlig lov til som Cream-vinder.

Men hvordan får man de prominente herrers fulde opmærksomhed, når man står blandt 19 andre sultne kreative til et show case i London? Hvordan sikrer man sig, at de ser - og husker - ens portfolio?

Niklas og Frede siger selv:
- Til den årlige showcase af verdens 20 bedste student portfolios, havde vi kun en lille messestand på et par kvadratmeter til at fremvise vores arbejde. For at skaffe os en smule mere albuerum lavede vi derfor vores samlede portfolio i virtual reality (den første af sin slags nogensinde).

- Det endte med at skaffe os masser af opmærksomhed til arrangementet og i sidste ende en praktikplads hos Johannes Leonardo i New York City, hvor vi sidder nu.

Niklas og Frederik inviterede publikum ind i deres portfolio ved hjælp af et par skønsomme briller - og verdens første portfolio i virtual reality var født. 

Regel nr. 1 huskede drengene naturligvis: 'Altid filme og dokumentere processen fra allerførste færd!'

Derfår får du casefilmen The 360 Portfolio Experience her:

Du skal da deltage i DIA Future!

For første gang er ungdomskonkurrencen DIA Future åben for ALLE unge under 30. Ikke som de foregående år, hvor kun studerende kunne deltage. Næ nej. I år kan alle mennesker i hele verden under 30 år deltage. Det er i princippet RET mange. Og at vinde DIA Future kan være en vej ind i bureaubranchen.

Kunden, du skal arbejde med i årets DIA Future, er platformen GADEIDRÆT.

Udfordringen for GADEIDRÆT handler bl.a. om at gøre politkerne opmærksomme på værdien i gadeidræt, og det er din opgave - evt. i team med ligesindede under 30 - at løse briefen på en overbevisende måde.

Din opgave er at finde på en kampagne eller et produkt, der er digitalt funderet, og som kommer udfordringen til livs. Fx et webbanner, et site, en app etc., som kan gøre politikerne venligstemte over for gadeidræt. Dernæst skal du forklare din idé i en casevideo eller i en pdf.

Hvis dit forslag vinder, får du lov at hente vindertrofæet foran hele bureaubranchen, når Danish Internet Awards afholder show i april. 

Briefen på opgaven blev givet for en måneds tid siden, og Reklamejam beklager at være alt andet end først med nyhederne. 

Men eftersom deadline for indsendelse først er den 1. marts kl. 12.00, burde det være muligt at levere et stykke episk arbejde.

Digitalbureauet Plant var med til at grundlægge DIA Future i 2010, og det er Plant, der står for DIA Future's website og den nye visuelle identitet (pastel for the win!)

Her finder du briefen. 

 Følg også med på DIA Future's Facebookside.

Som Peter Mygind ville sige:
Sæt i gang!

Fredagsguf: Emojis er sooo 2015. Mød KIMOJIS!

Når ord ikke dækker, gør Kim Kardashians bagdel.

Eller hvis din egen butt-selfie ikke er superskarp, kan du bare sende Kim Kardashians. 

Den kreative Kim Kardashian er fuld af gode idéer og har nu begået endnu en genistreg: KIMOJI. 

Nu kan du udtrykke dig klart og tydeligt med Kim Kardashians KIMOJI-app, der lader dig sende KIMOJIs til dine venner. Altså ikoner baseret på den barmfagre Kim Kardashians liv. 

Det giver helt vildt meget mening, og det er godt, den gode Kim bruger sin tid og sine penge på at udrette noget fornuftigt i denne verden. Og det er da også en lille smule last year med de Emojis ikke?

Reklamejam vil godt kåre KIMOJI til at være 2016's bedste bud på en app. Vi er i skrivende stund ganske vist kun én dag inde i det nye år, men det er indtil videre den sjoveste app, jeg er blevet introduceret for i år. 

Nå ja - og du kan købe den til 16 kroner i App Store her

Læs mere her.

45 GRATIS online kurser fra Mashable

Når det er pivkoldt, mørkt og vådt; når du ikke kan sove, eller når du skal slå tid ihjel. Når du keder dig, mangler job, mangler skills, mangler viden, mangler street cred... Internettet er din partner in crime, og du ved det.

Reklamejam har fundet en overskuelig liste med 45 seje gratis online kurser, som reklamedamer, marketingdrenge, art director-hipsters og alle mulige andre nysgerrige kan få glæde af. 

Bliv klogere på alt fra After Effects, taleskrivning, Illustrator, Javascript, copyright-loven eller Google Analytics. You name it. You really, really name it. Okay, der er ikke en Panda-tæmning eller How-to-solve-the-Israel-Palestine-Conflict'-tutorial (desværre) men der ER mange andre gode. 

Naturligvis bliver du ikke specialist på de få timer, de fleste kurser tager, men det kan være en god indgang til emnet og give noget vigtig grundviden.

Det er Mashable, der har lavet listen, du kan se her


6 fra hverdagen

Uhmmmmm, det varmer mit tekstforfatterhjerte, når jeg ser en god gammeldags, velskrevet printannonce.

Nu er printannoncen fra Hi-Fi klubben ganske vist ikke spor gammeldags; den er spritny og optrådte for nyligt i mit Euroman. Jeg har længe været begejstret for Hi-Fi Klubbens velskrevne, humoristiske univers og deres tekster, der prædiker god lyd til danskerne.

Denne printannonce tilhører Hi-Fi klubbens nyeste kampagne 'Kære musik', som ikke længere entydigt går til kamp mod dårlig lyd, men snarere hylder musikken for det, den er: Altid tilstede og kold i røven over, hvad vi foretager os under dens tilstedeværelse.

Det er Marv (det tidl. Århuskontoret) der står bag:

Kan du ikke læse teksten, får du den her:

Kære musik

Du er ikke rigtig klog.

Ikke nok med at du har skabt optøjer, smadret hotelværelser, fået selv små piger til at tatovere sig og gifte kvinder til at kigge længselsfuldt efter liderlige popsangere i hobetal.
ikke nok med at du, med den uopdragne møgunge Wolfgang Mozart i spidsen, har bragt folket i affekt siden renæssancen og lad os heller ikke glemme balladen, da du voldtog selve den stolte amerikanske nationalsang, Star Spangled Banner, under en særlig komsammen i Woodstock i 1969, nej, ikke nok med det…

Med upassende rytmik og tung bas har du fået guldkæde- og hætteklædte møgunger til at danse i gaderne fra Bronx til Bogense, og selv en begravelse kan du ikke holde snitterne fra. 

Nej.

Nu er du også begyndt at fylde vores huse på trådløs vis. Ikke et rum går ram forbi, når du mageligt breder dig ud over samtlige kvadratmeter, med din kraftfulde lyd og din insisterende brugervenlighed. 

Åh musik. Du er ikke rigtig klog.
Vi elsker dig. 


Og så er der den her tossede annonce for Fuldkorn. Træner du i Fitness World, har du med garanti set den (så. Der fik jeg vist lige sneget ind, at jeg kommer dér..). Jeg har undret mig over annoncens enormt ung-med-de-unge sprog. Der er virkelig nogen her, der prøver hårdt:

'Skud ud til den her fuldkornsting'

'Totalt episk'

'Deltag i konkurrencen på fjæsen'

Og så billedet af en 'ung, trendy, moderne, edgy' pige. Med runde solbriller og knaldrøde læber. Ren rock'n roll. 

Men hvad satan.. Hun har noget i munden, der må være verdens TØRRESTE snack ever. Det ligner lidt et stykke gammel isolering?

En rugsnack som denne bliver. bare. aldrig. sexet. Selvom jeg er helt med på, at afsenderen prøver vildt. Det er lige før, det har ironisk effekt. Jeg tror bare ikke, det er ironisk tænkt at dømme ud fra, hvad Fuldkorn selv udtaler om kampagnen her.

Tænke tænke. Jeg er i tvivl.
Hvad tror du? Hvad synes du?

 Måske er det slet ikke et frækt og kinky udtyk, modellen demonstrerer. Hvis du kigger efter, kan du godt se, hun har det lidt anstrengt med den der 'fuldkornsting'.

Måske er det slet ikke et frækt og kinky udtyk, modellen demonstrerer. Hvis du kigger efter, kan du godt se, hun har det lidt anstrengt med den der 'fuldkornsting'.

Nå ja, og det dér nede i hjørnet: Bliv sprød og glad i munden.
Er det ikke det, de allerede siger ovre hos Nørregade Bolcher?

- Du får selvfølgelig lige en af de fire fantastiske film fra Nørregade Bolcher og Lowe Friends her, så kan du selv høre, hvor glad i munden, man bliver af dem:


Yes, så er DF atter ude med en smuk og stilfuld annonce, der gør mig stolt over fædrelandet...

Nå. I det mindste gør det noget andet. Og de gør det 100 %. Det må man give dem.

 Hvad ponyen i venstre side laver, vides ikke. Et bud er, at den måber lidt over Dannebrogs-overload.

Hvad ponyen i venstre side laver, vides ikke. Et bud er, at den måber lidt over Dannebrogs-overload.


Og så får du en meget fin idé fra Red Barnet, som annoncerer på Facebook. Det er godt skrevet. Især er det sødt, at man kan 'købe ingenting i forskellige størrelser og prisklasser' på deres hjemmeside. 

Idéen går ud på, at du giver en gave til børn, der har brug for hjælp - istedet for at give en gave til din onkel Knud, som i forvejen har ALT. Ham giver du ingenting, bortset fra et knus og tanken om, at hans 'ingenting' betyder, at et barn får en masse. Så fint og værd at overveje!

12278061_10153580804035091_278546262_n.jpg

Til sidst en lille bannerannonce fra Louis Nielsen. Jeg studsede og grinte lidt, da jeg så den. For det er bare lidt skørt at lave julehjerter med briller i. Og alligevel meget godt blikfang. 
Julehjerterne ser bare så tomme og måbende ud, fordi øjnene er tomme, og 'munden' står på vid gab. Lidt underligt, men ok:

...noget andet sjovt, jeg opdagede på Louis Nielsens hjemmeside er dette look, som åbenbart findes! Hvad hulen er et skildpadde-look? Og skal jeg få lyst til det?

Fluks klikkede jeg på billedet og blev klogere. Her er tale om brillestel med skildpadde-look. Aha! Virkelig sjovt! Og hey, ret effektiv måde at få mig til at klikke videre på. Thumbs up, Louis! 

  Det var dét, de mente med skildpadde-look...


Det var dét, de mente med skildpadde-look...

Fredagsguf: Trafikkampagne fra Grey og klassiker fra KiMs

Selvom verden er fuld af godt arbejde, er ugens Fredagsguf på dansk for en gangs skyld.
Og selvom verden er fuld af flotte sikker-trafik kampagner, får du en relativt simpel, animeret én af slagsen fra danske Uncle Grey.

Filmen, du skal se nedenfor, hedder 'Sænk Farten - en lille smule betyder en hel del'.
Kunden er Rådet for Sikker Trafik og kampagnen er fra 2014. Måske du husker den. Jeg blev mindet om den af en ven forleden, og jeg synes også, du skal (gen-)se den. 

Det er især indsigten, der gør, at filmen får ros her. Det er så rigtigt, som noget kan blive. Simpelt men rigtigt.
Hele pointen i kampagnen giver så meget mening, at jeg ikke kan lade være at tænke "JA sgu! Lad os sænke farten. Bare lidt." Og så er der vel tale om effekt.

Det grafiske univers er måske lidt kedeligt - og så alligevel: budskabet går rent ind. Og at gå følelsesporno-vejen og vise rigtige mennesker, der smadrer rigtige biler ville muligvis blive for bombastisk og too much...

Alt i alt en superfin kampagne - bygget på en fantastisk stærk indsigt:

Og så får du en gammel print-klassiker fra KiMs, som du sikkert husker fra MIX-bladene i din ungdom (okay, der var lige én til de yngre læsere..). 

Så fint og flot og sjovt og enkelt. Med ddb Copenhagen, i ryggen:

(Klik på billedet for at forstørre)

 Foto fra ddb Copenhagen

Foto fra ddb Copenhagen

Kreativt team skaber ny religion

Det unge, kreative team, August Laustsen & Eva Ebbensgaard fra Kreativ Kommunikation på DMJX, er i fuld gang med at opstarte en ny religion. En religion, jeg tror, de fleste advertising nørder kan tilslutte sig. 

August og Eva tror på adam&eveDDB i London. Faktisk er de så ortodokse, at de p.t. kæmper med at indsamle de 150 underskrifter, det kræver, for at oprette en religion her i landet.

Kirken hedder  Church of adam&eveDDB - og smut da lige ind og smid din underskrift, så verden kan få noget ordentlig religion!

(Reklamejam troede, religion var noget, der opstod nedefra. Men det er åbenbart noget, man kan signe op til. Så ved vi dét)

August og Eva - hvis navne til forveksling minder om Adam & Eve - er godt på vej mod de 150 underskrifter og har tilmed fået en invitation fra det famøse bureau i London! Du kan i øvrigt se teamets fine portfolio her.

Faktisk befinder det unge makkerpar i skrivende stund i London hos adam&eveDDB -sikkert mæskende sig i pints og fish'n chips - for forhåbentligt at lande den praktikplads, det hele drejer sig om.  

Al held og lykke herfra!

Fredagsguf: Spies og mormor i stærk alliance

 Spies gør det igen - og opfordrer dig til at gøre det for din mor.

Det er UHØRT godt lavet af Robert/Boisen & Like-minded. Og fantastisk at Spies viser os, at ikke alle kunder stikker halen mellem benene/ikke tør/ikke har budget/ikke lige havde dét i tankerne/gerne vil nedtone det lidt/gerne vil have mere logo/you name it.

Det kan selvfølgelig snildt være, at Robert/Boisens idé på papiret var langt vildere end det færdige resultat, og at kunden har trukket i land på nogle parametre. Det vides ikke.

Men det ændrer ikke på, at filmen herunder har fantastisk internationalt format, og med næsten 2 millioner Youtube-visninger må siges at være gået viralt. 

Stærkt.

Undertegnede vil fluks sende opfordringen afsted til hhv. egen mor og svigermor (dog uden garanti for ROI)

 

Se første film i knalde-føljetonen fra Spies og Robert/Boisen her:

6 hurtige fra hverdagen

Jeg har været rundt i byen og fanget en ting eller to på min vej. Som altid er billederne ikke for gode, men lad os bare aftale, at det er en del af stilen her på bloggen. Pinterest er so last year - Iphone 4 m. fedtet kameralinse er in. 

Missetoast
Trods stress og jag på hovedbanegården forleden, var jeg nødt til at stoppe op og fange dén her for Rejsekortet.
Er det bare mig, eller distraherer annoncen ikke netop?.. Jeg forstår det ikke. 

Men reelt er det jo en genistreg fra Rejsekortets side. Når du glemmer at tjekke ud, fordi Rejsekortet har sat en outdoor op med en toast-kat, er det penge lige ned i Rejsekortets dybe lomme. Ikke helt dumt.

VIP: Virkelig Intetsigende Parcelhus
Og så er der HusCompagniet, som i følge annoncen tydeligvis har opført luksushusET i Værløse. En VIP-lounge, hvor der virkelig er kælet for de lækre detaljer. Det kan enhver se.

Hvad det er, HusCompagniet har misforstået, ved jeg ikke. Men 'VIP i Værløse' og 'kælet for alle detaljer' synes jeg ikke, det just ligner. 

Faktisk ligner det snarere Dødens Pølse på Lars Tyndskids mark, og det er der sikkert også masser af muligheder i
- og med 190 m2 er der uden tvivl plads til at drømme om luksus - men det kan de da bare sige, som det er. 


En lang omgang tomgang
Hos Ecco er de ude i noget med et par ultrabløde sneaks. Og en imponerende gang bla bla-agtig brødtekst, du kan nærlæse, hvis du scroller lidt.

Brødteksten fortæller, at faktisk er sneaks'ene SÅ gode, at dit liv bliver bedre, og faktisk bliver dit parforhold det også, for når kernen er i orden, og du er i stand til at køre noget paris-tema ind over noget new nordic iført bl.a. en praktisk sko, ja så er alt fedt, og når alt er fedt, har du overskud til detaljerne i dit liv, som fx ham. Det ville du ikke have uden den praktiske lædersko. 

Læs teksten, og tænk over det. Hvad er det egentlig, Ecco prøver at sige? Som de ikke kunne have sagt på 3 linjer? Eller på den sidste linje? 

Note to self: Find et nyt bureau
Og så er der webbanneret fra Post-it. Kunden, mange kreative ville elske at få en brief fra.

Men 'innovativt' og 'imponerende' er et sjovt ordvalg, ikke? Analoge papirlapper med klister bagpå bliver da ikke mere gammeldags og ikke-innovativt. Og at du ligefrem kan imponere dit team med Post-its, tvivler jeg på.

Jeg synes, det er synd, de ikke gav briefen til nogen, der kunne have givet de gode folk hos Post-it lidt mere kreativitet (og relevans) for pengene.

På Post-its' website er de ellers ret gode til at lave content. Kreativiteten stoppede dog brat, da det her webbanner skulle laves:

  For god ordens skyld vil jeg lige indskyde, at der INTET er galt med gammeldags og analogt i den her sammenhæng, for når alt kommer til alt, er Post-its noget af det eneste i verden, der holder 100%

For god ordens skyld vil jeg lige indskyde, at der INTET er galt med gammeldags og analogt i den her sammenhæng, for når alt kommer til alt, er Post-its noget af det eneste i verden, der holder 100%

Sædbanken skyder med spredehagl
Jeg stod i mit fitnesscenter forleden, i pigernes omklædningsrum, og så denne annonce for Nordic Cryobank på indersiden af skabslågen.

Det er fint, de søger donorer, men er det ikke overkill at hænge den op hos pigerne?

Tiger på spring, pris i skjul
Hos Tiger skal de have props for at lave så fin en outdoor/butiksskilt som denne. Et nysseligt billede med kronhjorte på, som pynter foran butikken på Islands Brygge. Ingen budskaber eller grimme prissplashes. Kun Tigers logo og pay off.

For en gangs skyld er der ikke noget galt med at lave vinterlandskab.

Har du fanget en sær, sjov, smuk, skør, meningsløs, malplaceret eller på anden måde opsigtsvækkende form for kommunikation på din vej rundt i landet, så smid den gerne i Reklamejams retning eller del den med os på facebook :)

Fredagsguf: Content med happy ending

For et par år siden lavede Cornetto en stribe kortfilm om kærlighed og begær. Konceptet  hed 'Cornetto Cupidity Love Stories'

Jeg har valgt de to film ud, jeg bedst kan lide, og som tryllebandt mig første gang, jeg så dem.

De har dog intet med is at gøre. De er 7-8 minutter lange og handler om kærlighed og love stories (andre af filmene flasher i højere grad Cornetto-vaflen, men jeg synes, det fungerer allerfinest, når brandet er helt underspillet og ikke optræder i filmen).

 Det er knaldflotte eksempler på content, der giver mig en oplevelse. En lille oplevelse bevares, men jeg er underholdt uden at tænke på, at det er et brand, der står bag. 

Der er goodwill til Cornetto, og du får mine 2 favoritter her:

Det er meget blødt og sødt og lige så violinerne spiller, men det er sgu fint lavet. 

Du kan se flere film - og læse mere om dem - hos Adweek
Det er MOFILM, der står bag filmene. 

PS: Beklager, hvis det ikke var dén happy ending, du forestillede dig, da du så overskriften..